Hate the way you lie - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 sep. 2014
  • Opdateret: 22 nov. 2015
  • Status: Igang
Pludselig går det op for mig hvad det er jeg har gjort. Jeg begyndte at ryste, og sveden kom stille frem i mine håndflader. Det her, lige nu, er ikke det værd. Du skal bare slippe den, inden du gør noget dumt eller forhastet. Men det var jo allerede sket. Jeg havde lavet snittet. Grebet om kniven jeg havde i hånden blev strammere. Rachel, en pige på 16 som har mistet sin lillebror. Hendes veninder, Stacie og Monica fanger hurtigt at hun ikke er som før, men har Rachel nogensinde tænkt sig at fortælle om det. Kan hun det? Få sig selv til at åbne op, hvilket hun vel på en måde bliver nødt til, også selvom hun flyttede til skolen for 3 uger siden, og kun lige er ved at lære folk rigtigt at kende. Stoler hun nok på dem? Stoler hun nok på Justin? Kan HAN nogensinde gøre en forskel? Følg med i Hate the way you lie, for at få svaret. *Justin er ikke kendt*

52Likes
40Kommentarer
12181Visninger
AA

2. Alene hjemme

*Rachels synsvinkel"

Jeg vågnede ved den her irriterende bip lyd, som blev ved med at gentage sig, og jo, jeg ved godt at den lyd kom fra min telefon, og at det betød at jeg skulle stå op. Ikke lige den bedste grund til at få en ud af sengen.

Jeg satte mig op i sengen og kiggede rundt, da mit blik faldt på kniven fra i går. Den lå der stadig, helt uberørt. Jeg sukkede hårdt inden jeg skubbede dynen til side, og svang benene over sengekanten, og skubbede mig op at stå.

Jeg tog den op i hånden og alle tankerne, og følelserne kom strømmende. Jeg strammede grebet om den, og tog en dyb indånding, inden jeg gik ud af værelset, og ind på toilettet.

Jeg tændte håndvasken og begyndte at vaske kniven. Det havde jeg glemt i går, så det var virkelig et held at mine forældre ikke havde været her. Da den var ren, vaskede jeg mine hænder, og gjorde mit ansgigt fugtigt.

Så kan man snakke om at vågne.

Kniven havde jeg lagt på toiletbrættet, så efter jeg havde tørret ansigtet, og håndledende, tog jeg fat i den igen, og skyndte mig ind til mig selv. Kniven gemte jeg i min undertøjsskuffe, ved at ligge den helt baggerest, og dække den med undertøj.

Jeg lod en hvid bh blive oppe, som var dækket med et lysegråt og sort, leopard mønster. Efter det hev jeg mine sorte højtaljede denimshorts, op af skuffen.. Til det tog jeg en hvid T-shirt, og en beige cardigan.

Min makeup blev også rimelig enkel i dag. Den bestod af lidt mascara, concealer til at dække de rander der var begyndt at vise sig under øjnene, og lidt puder som gjorde concealeren mere naturlig.

Jeg tog nogle hvide ankel strømper på og kiggede mig lige i spejlet en sidste gang. Det så fint ud, og man ikke lagde mærke til den forbinding jeg havde lagt, heldigvis på overarmen, da det var der jeg havde cuttet - Jeg ville ikke kunne holde ud, hvis jeg ikke kunne skubbe mine langærmet bluser, og trøjer, op til over albuen.

Da jeg gik ned var mine forældre kørt, og min mor havde hængt en lille seddel på køleskabet.

Godmorgen Rachel - Mig og far blev nødt til at køre før, og som du kan huske vi har snakket om, var det i dag vi skulle på kursus med vores arbejde. Sådan er det desværre nogle gange, når begge forældre, arbejder inde for den samme branche. Men vi er væk indtil på lørdag, og måske er vi først hjemme søndag, så resten af ugen har du huset for dig selv. Vi har ladet 2000 kr. ligge i en kuvert, ude i gangen, under måtten, hvor vi plejer at ligge dem. Men vi var oppe og kysse dig farvel, og vi ses jo snart igen, så vi regner med at du klare den. Hvis der bliver det mindste skal du ringe, også hvis du har brug for at snakke om Anders. Du skal vide at vi er her for dig. Kys Mor og Far.

Mit hjerte sprang et slag over da hun nævnte at de havde kysset mig på panden. Mens jeg lå og sov. På mit værelse. Med en forbinding, og en blodig kniv, som jeg havde smidt på gulvet. Alle mine muskler begyndte at spænde op, og jeg måtte bruge min logiske sans til at få mig til at slappe af. De var ikke rejst hvis de havde opdaget det. Så ville vi højst sandsynligt sidde og snakke alvorligt, og de ville kigge medfølende på mig, og alt sådan noget pis.

Da jeg åbnede køleskabet ramte duften af pandekager mig som en let brise. Det er vel altid noget, tænkte jeg da jeg hev det ud, sammen med noget appelsinjuice. Jeg tog filmet af, og begyndte at ligge syltetøj, og sukker på.

Ude i gangen fik jeg mine sorte sko, og min, også beige, waterfall jakke på.

Jeg fik lukket og låst døren, og begyndte så at gå mod skolen. Jeg nåede dog ikke så langt, før en bil som kørte bag mig, dyttede. Jeg vendte mig om og genkendte hurtigt den sorte BMW som nu kørte ved siden af mig.

Et smil poppede op på mine læber, da han rullede vinduet ned.

"Hey smukke vil du have et lift?" spurgte Justin, og blinkede til mig. Jeg tænkte mig lidt om, og sænkede farten på min gang. "Ja hvorfor ikke" smilede jeg tilbage til ham.Han stoppede bilen, og jeg gik om på den anden side af bilen, for at sætte mig ind på passagersædet foran.

Han startede bilen igen og der gik ikke mere end 3 minutter før vi nåede skolen.  "Er det ikke Stacie, som kommer her" smilede jeg da jeg var steget ud af bilen, og hun kom hen til os. "I egen høje person" smilede hun, og kiggede over på Justin, som også lige var trådt ud af bilen.

"Hvornår er du begyndte at give lift?" smilede Stacie til Justin. "Siden altid. Jeg har da også hentet dig et par gange" svarede han, og smilede undrende til Stacie. Hun nikkede kort, inden hun igen kiggede på mig. "Oh jeg skal lige over at snakke med dem" smilede hun, og pegede over på en drengegruppe lidt væk fra os. "Vi ses bare senere" smilede hun, og jeg nikkede til hende som svar. 

"Nå skal vi gå ind?" spurgte Justin, og jeg vendte straks mit blik mod ham og smilede.

"Ja"

Jeg åbnede skabet, og gik så hen til Justin igen, da jeg så Stacie og Chaz komme gående mod os hånd i hånd. "Tror du de har noget kørende?" spurgte jeg Justin, som kiggede mærkeligt på mig. Jeg lavede et nik mod hovedet, og han drejede hovedet, og kiggede så på mig og smilte skævt. Jeg tror han forstod hvad jeg mente.

Han fugtede sine læber, mens han kiggede på mig.

"Hvad?" spurgte jeg forvirret, og før jeg vidste af det stod jeg med ryggen mod skabet. Justin maste sin krop mod min, og smilede svagt. "Bare fordi vi står sådan her, og de går sådan der, behøver det ikke at betyde vi, eller de, har noget sammen" hviskede han lige ud for mine læber, og før jeg vidste af det, fangede hans mund min hals, og så pustede han ellers bare til, så jeg skreg op af grin. "Ej Justin, stop ahahha!" grinede jeg, og til sidst lykkedes det mig endelig at skubbe ham væk. Jeg tørrede savlet af fra min hals, og rystede det af min hånd, som om den var blevet helt vildt våd fra hans savl. Hvilket virkelig var en overdrivelse.

Han kiggede med et lille grin på læben ned til mig, inden han greb min hånd, og trak mig mod engelsklokalet. Vi havde det fag sammen hver mandag, hvilket passede mig helt fint.

Han hev mig ned bagerst i lokalet og vi satte os ved siden af hinanden, og han kiggede igen på mig og smilede skævt. "Hvad nu?" smågrinede jeg. "Vi har lige stået, tæt sammen, op at et skab, og bagefter gik vi hånd i hånd, til engelsklokalet, men betyder det vi har noget?" plaprede han.

"Som om jeg ikke fangede din pointe før" svarede jeg, og han grinede svagt. "Forhelevde Rachel" smilede, og greb fat om mit hoved og trak det ned i en armlås. Der så vidste sig at være som et kæmpe stormvejr for mit hår. "Justin stooop" pev jeg. "Årh kan du ikke klare at jeg roder rundt i dit hår" grinede han videre. "Nej" svarede jeg kort, med en lille pige stemme, og lidt efter slap han grebet, og jeg kunne sætte mig ordentlig op igen.

Jeg kiggede irriteret over på ham, og han grinede straks. Ja jeg kunne godt mærke mit hår sad som en drøm. "Skulle jeg ikke gøre det her til min nye frisure?" sagde jeg så, og lavede den vildeste pose, hvilket både fik Justin og jeg til at bryde sammen i grin.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...