The ghost dog

Hunden gik igennem vægen. Børnende løb skrigene væk. Hvorfor. Jeg hentede bare min lille bror. Han er altid glad når jeg kommer. Børnehaven plager at være livlig og sjov, men alle børne og de voksne sad i et højne. Og så bange ud. Noget slikkede mig på mit venstre ben. Det varmt og slimet. Ad. Jeg drejede mig om. Nej. Det er da ikke. Jeg tro jeg drømmer. Jeg nev mig selv. Nej det var virkelighed. Der stod en står sort schæfer. Man kunne se lige igennem den. Dens pels strittede ud til alle sider. Den var meget mørk i pelsen. Det lignede at den havde brugt hår voks. Udenfor slå et lyn ned. Og hunden begyndte at hyle. Var det en ulv. Nej nu var jeg overbevist at det var en hund. Og vi skulle hjem. Jeg kiggede hen til min lille bror også tilbage til hunden, men den var der ikke. Strømmen gik. Og alle børnede løb bange rundt. Jeg fandt min lille bror. Jeg trak ham hen til mig og fandt hans jakke på. Bussen lamede. Jeg havde noget at snakke med mor om. Han grad. Han var bange. Hunden!

1Likes
2Kommentarer
397Visninger
AA

2. Er du bange?

"Skat du skal op" min mor. Altid og Altid skal hun vække mig ssåå tidligt. Kiggede på min mobil 09:00 viste den. Jeg havde bare mest lyst til at sove vidrer, men så kom jeg i tanke om at jeg ringede til Mona, og vi holdte fest til kl. 04:00. Og vi kom moske til at drikke en lille øl hver. Ok. Jeg indenrommer at vi var lidt fulde, men min mor gav os lov til at drikke en, og det holdte vi ikke. Lørdag. Altid den dag hvor jeg skulle, tage af bordet, tømme opvaskemaskine og alt det der. Hvorfor lige mig. Hvorfor. Jeg hader den dag. Martin kom ind og satte sig på min seng. Han rustede. Det kunne jeg mærke. "Coda. Coda mig bange. Mig så hund i nat." Jeg satte mig hurtigt op i sengen. Han kravlede op i min seng og under min dyne. Jeg krammede ham. Han var helt bleg. Min mor kom op. "Skat kommer du ... Martin hvad er der sket? Du er jo hel bleg. Og du er hel varm" Hun tog ham op i sine arme, og bar ham ind på sit værelse. Jeg skyndte mig i tøjet. Mor havde lagt ham i sin seng. "Coda ved du hvad der der sket?" spurte min mor mig imens hun var på ned i køkkenet. Jeg gik efter hende. "Nej jeg ved ikke noget, men han snakkede omkring en spøgelses hund, som stod på hans værelse" sagde jeg. Jeg satte mig tilrette ved spise bordet, og proppede pandekager ind i min munden. "Ok Coda, jeg tror du har set alt for mange gyser film" min mor lavede et glas med varm mæl med honning til Martin. "Jeg skal nok gå med det til ham!" sagde jeg og tog glasset.

Han var helt bleg. Jeg satte glasset på hans nat bordet. "Martin. Jeg skal passe på dig. Det lover jeg" jeg sætter mig på hans senge kant og jeg agede ham på panden. Han er varm. "Coda. Mig bange. Hvad mig gøre hvis hund kommer igen?" han kiggede over på glasset, jeg gav ham det. "Hvis hunden kommer igen, så råber du bare på mig. Ok?. Jeg sider inde på mit værelse, lige inde ved siden af dig. Så kommer jeg så hurtig, jeg kan," han lagde sig tilrette på hovedpuden og faldt i søvn. Jeg listede ud, af hans værelse. Ind på mit

Hvas skulle jeg lave resten af dagen? Jeg havde ikke nogle ideer. Så jeg besluttede mig for at skrive til Mona.

 

Hej Mon. Hvordan gør det?

Hej Cod. Jeg har det fint, hvad med dig? 

Jeg har det fint. Har du lyst til at komme over til mig?

Åhh... Unskyld, men jeg må ikke komme, bare fordi at jeg havde drukket en øl, må jeg ikke gøre noget som helst. Du kender min mor. Passer så meget på. Sorry. Moske en anden gang.

OK. Tak for en fed fest igår. Vi ses på mandag,i skolen.

Ja vi ses!

 

Mona kunne ikke være sammen. Hvad skal jeg nu lave! Jeg kedede mig vildt. Moske skulle jeg prøve at blive forfatter. Jeg begynder med at skrive en historie:

Den lille dreng!

Den lille dreng var syg, han havde det ikke så godt.

Han kastede op og kastede op.

Han mor og far ville ikke have ham i skole, så han havde ikke nogle venner.

Da han så blev rask, havde han ikke nogle venner i skolen, han var helt alene, i verden.

 

Nej. Jeg skulle ikke blive forfatter. Jeg kan ikke skrive historier. Jeg skulle jeg bare blive læge. Jeg sætte mig i min sække stol. Jeg lukkede mine øjne i 5 min og halv sov. Da jeg vågnede op og kiggede ud i haven, så jeg en skygge, ved siden af egetræet. Det var hunden. Den kiggede op på vinduet ind til Martins værelse. Det kunne ikke gå hurtigt nok. Jeg løb så hurtigt ind til Martin, som jeg kunne. Hunden stod der, ved siden af ham. Han sov. Heldigvis "Kan du komme væk fra ham," Hunden vendte sig om mod mig. Dens øjne var gule som solen. Så forsvandt den med et sæt. Jeg satte mig på hans seng. Jeg ville ikke gå væk fra ham. Jeg ville beskytte ham.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...