halvtom

////

45Likes
29Kommentarer
800Visninger

1. ////


 

 

 

 

/ Du sagde, du savnede mørket, og at det værste ved at bo i byen var det evige lys. Jeg ved, du savnede skyggerne og de stille nattetimer, ingen billarm, ingen klirren af flasker eller trin i opgangen. Lejeligheden kan blive vores i stedet for min, og vi behøver aldrig at tænde lyset, vi behøver aldrig sige noget igen.

 

// Jeg lover, at jeg nok skal fikse mig selv. Du skal ikke være min superlim eller mit fyrtårn, jeg skal ikke være glasskår i dine hænder. Jeg skal nok stoppe med at ryge i vinduskarmen, jeg lover at smide smøgerne af helvede til, og aldrig mere komme hjem med mine følelser druknet i vodka. Jeg kan blive god igen, det kan jeg sagtens, det bliver jeg nød til.

 

/// Mine hænder ryster, mine negle er stadig blå og jeg har ikke sovet i en uge. Måske er det sådan her det føles at få det bedre, måske virker pillerne endelig. 

 

//// Jeg er oppe på to pakker om dagen nu, jeg kan ikke trække vejret længere. Det hele er skodder og askebægere og fremmede fyre, men jeg tager stadig mig selv i at famle efter din hånd i mørket.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...