Aiden

Men som tiden gik, blev min blodtørst større og større. Min værste fjende blev mig selv. Men denne gang forsøgte jeg ikke at kæmpe imod. Jeg lod mig overtage. Jeg nød blodrusen, som brændte i mine årer.

4Likes
5Kommentarer
336Visninger
AA

4. Befrielsen

Så blev det den store aften, og jeg selv var bange. Jeg turde ikke at møde op. Men hvis jeg ikke dukkede op, kunne jeg risikere at slå min familien ihjel. Så forpint og bange tog jeg afsted.

På vejen derhen så jeg flere skilte og enkelte plakater med efterlysninger af den koldblodige morder, som havde været på spil igennem de sidste par uger. Alle dem som måtte blive ofre for mine sadistiske lyster. Byen var plaget og rædselslagen over min hærgen. En enkelt tåre forlod min øjenkrog. 

Det første jeg gjorde da jeg ankom til festen, var at flygte direkte ud på herretoilettet og låse mig selv inde i en bås. Mest fordi jeg var nervøs for, hvad Ryan kunne finde på at gøre ved mig denne aften. Der gik dog ikke lang tid, før jeg begyndte at se rødt. Med krampeagtige bevægelser låste jeg op for min bås og gik henimod vasken med snublende trin. Jeg lod vandet plaske ned i vasken og fik koldsveden væk. Der hørtes et brag bag mig, da døren blev hævet op og Ryan trådte ind. Et bredt, ondskabsfuldt smil bredte sig på hans ansigt.

"Nå, taber Aiden. Er det ikke dumt at tage sig et bad, inden man skal ud at svømme? Vi har ellers arrangeret en fantastisk svømmetur til dig ude i skolens containere. ". Da var det blevet for meget for mig. Kramperne blev værre, blodrusen større og de dyriske instinkter overtog al fornuft. Men denne gang forsøgte jeg ikke at kæmpe imod trangen. Jeg lod blodrusen overtage mig fuldstændigt. 

Hurtigt låste jeg døren, så det kun var mig og Ryan der befandt sig i samme rum. Jeg vendte mig imod ham og stod ansigt til ansigt med ham. Han smilede fornøjet, men hans smil blegnede, da jeg smilede tilbage med glødende øjne. Jeg trak roligt kniven frem fra jakken. Ryan stivnede, hans ansigt blev ligblegt og hans øjne blev store. Denne gang nød jeg rusen i fulde drag. Jeg nød at se ham rædselslagen. Dette var min hævn for alt den pinen og plagen, som han har ladet gå udover mig. Panikken lyste ud af hans øjne. JEG NØD DET!

Jeg nærmede mig ham i takt med, at han gik længere og længere bagud. Til sidst var han trængt op i en krog som rotten i fælden. Jeg hævede kniven for at hugge til. Men idet jeg skulle give det dræbende stød, mistede jeg kontrollen over min arm. Til min store forfærdelse, hamrede jeg kniven ind i mig selv. Det var smertefuldt.

Men det blev min befrielse...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...