En fortælling i ugen

I håb om at få ram på min snart årelange skriveblokering (more like eksistentielle skrive-krise) , har jeg lanceret dette projekt hvor jeg en gang om ugen skal skrive en hurtigt skitseret ide til en historie/roman. Der er altså intet fokus på at skrive noget sprogligt velfunderet, da det ikke er der mit problem ligger, men snarere er fokuset at fortælle så MANGE historier som muligt. Jeg har valgt at dele projektet her på movellas for det første for at holde mig til ilden, og for det andet for evt. at høre om nogen af ideerne faldt i god jord hos nogen :) Alle ideer er selvfølgelig (c) mig.

2Likes
6Kommentarer
209Visninger
AA

1. Uge 39: Seriemorder scifi/western

Setting: Space opera med western vibes, Tema: seriemorderfortælling, psykologisk, kærlighed, familie

 

Historien handler om en seriemorder, som beskrevet af min professor, altså en slags ondartet narcissist. Hun hedder Abigail, et navn der betyder ”faders fryd”, og blev seksuelt misbrugt som barn. Det undskylder dog på ingen måde hendes fuldstændigt sindssyge væremåde. Hun er ekstremt intelligent og synes selv hun er jordens mest interessante menneske. Bruger IKKE sex som et middel. Giver sine ofre drugrapedrugs.

Settingen er space opera/western, vi befinder os mange år ude i fremtiden med intergalaktisk rejsen, men indtil videre ikke andre end menneskeracen og nogle planeter med laverestående dyr. Abigail dræber ikke dyr og børn, ikke på grund af empati, hun finder det snarere uværdigt. (Det giver hende ikke den nødvendige ”oprejsning”)

 

Abigail er fanget og sat i kachotten (re: western), politiet er på vej for at hente hende, men hun starter en riot for at slippe væk. Kachotten er i toppen af et meget højt tårn, af praktiske årsager i forhold til at det ligger uden for planetens atmosfære.

 

Hun starter sin fortælling med at citere sin egen selvopfundne manual til at være en god seriemorder.

 

Hun slipper væk fra politiet ved at dræbe en kvindelig betjent (en skam hun ikke havde tid til at nyde det), på en eller anden sci-fi måde overtage hendes rolle, og så hjælpe politiet med at slå det oprør ned, hun selv har startet.

 

Da hende og hendes assigned partner bliver sat til at flyve væk i et tomandspolitiskib er hun forvirret over at han ikke genkender at hun ikke er hans rigtige partner..

 

De flyver, og Abigail angriber manden for at overtage flyet. Til hendes overraskelse er manden overmåde entusiastisk! Ja, han er faktisk fan af hendes ”arbejde”. Han erklærer at han vil hjælpe hende etc etc, og Abigail er mistroisk, men hans reaktion har slået hende ud af kurs og hun dræber ham ikke.

De har sex. (Han ved hun kun dræber folk hun ikke kender)

 

De flyver væk, da hun vil blive opdaget. Da de bryder formationen bliver der skudt efter dem, men de slipper væk.

 

Abigail og politimanden Ervin tager til en random planet. De bliver jagtet etc, Abigail lever højt på Ervins anerkendelse, men så sker der en krænkelse, og hun må ud og ”tilfredsstille sig selv” ved et mord, Ervin vil se på, hun er sådan lidt ”lad gå da”.

 

Efterhånden bliver Ervin mere og mere den der sætter hende i gang, og hun føler sig udnyttet, men føler ingen trang til at myrde ham – Det generer hende at han kun vil se på, det forekommer hende ligesom perverst.

 

Hun prøver at efterlade ham en dag hvor han tager i byen pakker hun sine ting og flyver sin vej. Men Ervin jagter hende, ligeså vel som politiet, og for at finde hende må han alliere sig med dem.

 

Abigail ved dog ikke dette. Ervin skriver mail efter mail til hende. Han elsker hende, han savner hende, han er ked af at han forlod hende.

Abigail bliver mere og mere psykisk ustabil, begynder at lave fejl.

 

Ervin opfatter dette gennem politiets arbejde, og gør mere for at gøre hende mere ustabil. Begynder at referere til hendes far etc etc.. (Han ved dette da han faktisk er hendes bror, hvis eksistens hun har fortrængt sammen med så meget andet..)

Abigail fucker up, begynder at få black-outs som hun ikke har haft det siden hun var ung etc etc. En yngre Ervin begynder at dukke op i hendes visioner..

 

Til sidst bønfalder hun Ervin om at komme og hjælpe hende, strandet på en backwater-planet, med blod på hænderne og alle spor der leder mod hende.

 

Ervin dukker op, sammen med hele politistyrken.

 

Men han kommer ikke uforberedt. Han har en bombe med. Han skyder de nærmeste betjente, og løber ind til Abigail, omringer dem midlertidigt med et skjold og de deler et lidenskabeligt kys, så kalder han hende ”søster”, og siger at det her er den smukkeste måde det kunne ende..

 

Slår skjoldet ned, og springer bomben.

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...