Escape

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 sep. 2014
  • Opdateret: 9 jul. 2015
  • Status: Færdig
Cassandra, er sammen med størstedelen af befolkningen, blevet stemplet som fejlfri, og har derfor meget at leve op til. De urealistisk høje krav er blevent en del af hverdagen, og der forventes ikke andet end perfektionist fra dem. Men så er der også de fejlfødte mennesker som Aiden, der må gemme sig hele sit liv, og flygte for sin overlevelse. Der er nemlig ikke plads til folk med fejl i verden længere, og de hvide vogter gør alt for at udrydde dem.

1Likes
0Kommentarer
486Visninger
AA

7. Bilen

Mit blod pumpede kraftigt rundt i mine årer, og mine ben blev tungere og tungere for hvert skridt. Min brystkasse brændte, og jeg kunne næsten ikke få vejret, men jeg fortsatte målrettet imod Aiden, der kun var få meter foran mig. Det begyndte at sortne for mine øjne. Lys og mørke skiftes ukontrolleret, og før jeg vidste af det ramte jeg jorden, med et kraftigt fald og udstødte en smertefuldt hyld. Mørket begyndte at overtage mit blik. Jeg kunne mærke at noget tog fandt i mig og ruskede i mig, men ellers kunne jeg intet fornemme. Min lugte- og høresans var forsvundet. Jeg kæmpede for at holde mig ved bevidstheden. Jeg så kort Aidens ansigt for mig, før mørket vandt.

 


 

Duften af rusten metal, var det første der kom til mig. Derefter synet af en snavset form for vindue. Lyset kunne akkurat lige finde sin vej gennem snavset og oplyse det lille rum. Jeg kørte min hånd langs mit underlag. Det var blødt, men beskidt. Jeg satte mig forsigtigt op, og kiggede omkring. Jeg befandt mig i en gammel bil, men hvordan jeg var endt der, kunne jeg ikke huske. Jeg betragtede mine nye omgivelser.  Man kunne intet se i gennem det svanset vindue, og kunne derfor ikke afsløre bilen position.

“Aiden?” sagde jeg spørgende, men så lavt at kun jeg ville kunne høre det, hvis der havde været andre til stede. Døren foran mig åbnede brat. Jeg træk mig skræmt tilbage, og skulle lige til at skrige, da jeg opdagede at det var Aiden. Jeg åndede lettet ud.

“Godt at se du er vågen.” Han smilede til mig, som intet var hent. “ Kom bare med ud.” Jeg trådte ud af bilen, kun for at se, at vi stadig befinder os i skoven. Luften var fugtig, men frisk. Mørket var faldet på, men man kunne stadig se at træerne

stod tættere end ved skurvognen, derfra gættede jeg at vi var længere inde i skoven.

Der var blevet lavet et halvtag til bilen, ud af et gammelt slidt gråt tæppe og 2 træer. På jorden stod der et tændt bål, og 2 træstubbe ved siden af. Jeg kiggede nysgerrigt og forsigtigt på Aiden, som stod venligt og smilede til mig, mens jeg undersøgte det nye sted.

“Min mor og jeg har søgt lejer her mange gange før.”  Stedet gav mig myrekryb, trods det var ret hyggeligt. “Jeg har varmet noget tomatsuppe.” Han rakte mig en kop, fyldt op med en rød væske. Jeg tog taknemmelig imod det og sluprede det i mig. Jeg havde slet ikke lagt mærke til, hvor sulten jeg egentlig var.  

“Casey, det er meget hyggeligt det her.“ Bålet blev reflekteret i hans smukke blå øjne.  “Men det går jo ikke,” Hans stemme var helt rolig og venlig. Som han talte til en total fremmede. Hans ord skar mig i hjertet.

“Men..”

“Ikke noget men Casey.”  Mit blik faldt på jorden. Jeg blinkede for at holde tårerne tilbage. Jeg sank en gang. Min hals som før var varm og tilfreds, var nu tør og gjorde ondt. Jeg ville ikke græde. Jeg ville vise ham, at jeg ikke var sølle ligesom de andre og ynkelig ligesom de andre. Jeg ville vise ham, at jeg ikke var som de andre. Jeg åbnede munden, men ingen ord kom ud.

“I morgen følgere jeg dig ud til kanten af skoven, derfra skal du selv gå.” Jeg pressede mig selv, for at holde min vejrtrækning normal og ikke bryde ud i gråd. Jeg tog en dyb indånding og sank endnu en gang.

“Okay.”  Jeg kiggede i gemmen mine tåre, dirakte i hans øjne. Jeg nikkede en gang. “Det er en aftale.” Derefter satte jeg min kop ned på jorden, og gik ind i bilen igen.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...