Nirvana

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 sep. 2014
  • Opdateret: 21 jan. 2015
  • Status: Igang
Nirvana har lige fået læst sin skæbne, som er en enorm vigtig ting at have. Men da hun finder ud af at hun slet ikke har nogen bliver hun sønderknust og ved ikke hvad hun skal gøre. Men hun møder den charmerende Andrè, som heller ingen skæbne har.

1Likes
0Kommentarer
179Visninger
AA

5. Kapitel 5

Kapitel 5

Jeg rettede min opmærksomhed mod suppen. Jeg strammede grebet om skeen og begyndte at slubre suppen i mig. Den var ikke længere varm, men jeg tvivlede på at den nogensinde havde været varmere end lunken. Men det var nu en meget lækker suppe. En roe suppe, med frisk trætop mos fra bjergene og flere forskellige svampe.

Da jeg blev færdig, lagde jeg skeen fra mig og rejste mig fra bordet. Jeg tørrede munden med mit ærme og begyndte at stavre over mod baren.

På vejen fik jeg ikke set mig ordentligt for og faldt over en kvinde som sad på gulvet. Hun kiggede vredt på mig, jeg havde vist væltet lige ned over en nydelig herre, som sad ved hendes side. Sikkert hendes elsker, efter hendes udseende at dømme. Og ham sad jeg altså i skødet hos nu.

Jeg skyndte mig at rejse mig fra hans skød, mumlede undskyld og skyndte mig videre. Jeg kunne høre at hun råbte noget efter mig, men hendes stemme forsvandt i alle de andre stemmer.

Jeg fik zigzagged mig hen til en bar stol, og fortsatte videre hen mod døråbningen, til gangen hvor alle værelserne lå.

Jeg blev stående i dørkammende og spejdede ned for enden af gangen. Der var ikke nogen, der var musse stille. Det var bare én lang tom gang, som man kunne se fortsatte for enden, så gangen formede et L.

Der hang store fakler på væggene, som var lavet af et stykke brænde, med noget stof viklet omkring. Men de brændte godt. Og de kastede en hyggelig belysning over de ellers så triste og kedelige vægge. Ved siden af nogle af dørene, stod der et lille bord, med en skål svampe og en blomstervase på. De borde hørte sikkert til nogle af de lidt dyrere værelser. Eller bare dobbelt værelserne? Uanset hvad, så pyntede det. Jeg kan ikke klare, når ting ser for ens ud! Måske er det en sindslidelse, det ved jeg ikke. Og jeg er også ligeglad, så længe jeg ikke lægger mere mærke til det end jeg gør.

Jeg kiggede efter værelse nummer 4, mens jeg langsomt gik ned af gangen. Det startede med værelse nummer 1, så 2, så 3… Og så stod jeg ude foran værelse nummer 4. Et af de heldige værelser, som var blevet et af de der små, pyntende borde. Jeg snuppede en svamp fra skålen og tog fat i håndtaget. Det føltes koldt mod mine fingre og døren åbnede sig langsomt. Mærkeligt nok ikke knirkende, for døren lignede virkelig en af de der døre, som kunne finde på at knirke. Især når nogen sov!

Jeg trådte ind i et lille værelse med to senge, hvor af den ene var optaget af Andrè, et sengebord, et bord med et stearinlys og en stol. Ikke det store luksus, men hvis vi ville have haft luksus, skulle vi også have betal meget mere.

Jeg fik fumlet mig vej hen til den ledige seng og satte mig træt på dens kant. Mine støvler blev hevet af og jeg tog mine bukser af. Jeg trak min sweater over hovedet og lagde mig træt ned i sengen. Den var hård, men det var jeg vant til. Der var ingen hovedpude, men der var et tykt uldent tæppe, som jeg trak over mig og begravede næsen i det. Jeg lukkede mine trætte øjne og faldt hurtigt i søvn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...