Nirvana

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 sep. 2014
  • Opdateret: 21 jan. 2015
  • Status: Igang
Nirvana har lige fået læst sin skæbne, som er en enorm vigtig ting at have. Men da hun finder ud af at hun slet ikke har nogen bliver hun sønderknust og ved ikke hvad hun skal gøre. Men hun møder den charmerende Andrè, som heller ingen skæbne har.

1Likes
0Kommentarer
180Visninger
AA

1. Kapitel 1

Hvis menneske myldret inde fra byen havde vandret rundt i skoven. Omkring min egen lille lysning. Havde de mange stearinlys, som var blevet gravet dybt ned i jorden, så kun toppen tittede frem fra jordens dyb, gået ud. Deres små flammer blafrede, truende om at gå ud, når selv den mindste brise ruskede i træ toppenes blade. Deres lys kastede lange mørke skygger på træernes, mange snørklede udsnit. Jeg havde, i fjor, tilbragt megen tid i denne lille lysning. Jeg havde selv brugt mange timer på at klippe buske og andre grene ned, så lysningen atter kunne bruges.

På hvert af de fjorten træer, som stod placeret i en rundkreds og indrammede lysningen, var et lille billede blevet udsnittet i den tykke bark. Hvert udsnit fortalte en lille bid, af en langtrukken, men magisk historie. Aldrig havde nogle set denne samling af billeder og aldrig skulle denne historie ses af andre øjne igen.

Træernes udsnit fortalte historien om en mand og en kvinde. De boede på hver deres side, af et stort bjerg, som adskilte to landsbyer. Manden og kvinden var blevet forelskede og mødtes hver aften, på toppen af bjerget. Men en dag, udbrød en krig mellem de to lande og de to elskende måtte mødes i skjul, i nogle underjordiske gange, som strakte sig under bjerget. En dag, da kvinden gik nede i en af de mange mørke gange, kun oplyst af en brændende fakkel, kunne hun ikke finde manden. Hun vandrede nede i gangene hele natten, uden at finde manden. Manden var faldet i krigen.

Men det havde været kvindens skæbne at opleve alt dette, det havde været hendes skæbne selvom man dengang ikke kunne læse folks skæbner. Denne kvindes skæbne havde gjort hende til Den vise dame. Den vise dame, som kan læse folks skæbner. Den vise dame med det evige liv. Den vise dame, som var rynket som en rosin og som havde en ryg så skæv. Den vise dame, som om få minutter skulle læse min skæbne.

Jeg har ventet i 15 år på at få læst min skæbne. Jeg har levet i 15 år, uden nogen som helst mening med mit liv. Jeg var datter af dronningen, men min far var blot en ussel elsker, så jeg blev holdt skjult for omverdenen. Selvom jeg burde behandles som en prinsesse! Men jeg værner selvfølgelig om min mor, hvis jeg fortalte at jeg var datter af hende og hendes elsker ville hun blive halshugget. Det ønsker jeg ikke for hende, selvom jeg ikke skylder hende noget.

Men nu! Nu vil jeg endelig finde ud af hvad meningen med mit liv er. Jeg er snart ikke længere end eller anden ligegyldig pige. Snart ikke længere værdiløs. Måske vil min skæbne blive at jeg skal redde hele byen? Eller måske at jeg skal blive en vigtig rigmands kone? Eller måske er det meningen at jeg skal tilstå at jeg er dronningens hemmelige datter. Nu får vi jo så at se, det kan snart ikke vare længe.

Jeg rettede blikket mod månen. Tre mørke cirkler havde omringet månen og bevægede sig bølgende ind og ud mellem hinanden. De samlede sig på midten, så de dannede et bælte om månen, for derefter at skille sig igen. Jeg kneb øjnene sammen og kunne nu ane at der begyndte at danne sig en fjerde ring. Når der var nok cirkler til at dække hele månen, ville Den vise dame vågne fra den dybe søvn hun havde befundet sig i de sidste fire dage.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...