Just a little bit of your heart l One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 sep. 2014
  • Opdateret: 25 sep. 2014
  • Status: Igang
its about loving somebody so much that you're willing to share them with somebody else and being OK with that

3Likes
1Kommentarer
123Visninger

1. 0 l Prolouge

" I don't ever ask you where you been, and I don't feel the need to know who you with " 

Agnes, kiggede i sin lille hånd, hvor et billede lå fra i sommers. Med en udsigt til den triste efterårshave, var det ikke meget sommer over det.

Vejret hjalp med at forebygge en depression, som hun havde forudset for længst. Måske, var det også grunden til at hun var alene lige nu, i et tomt mørkt hus uden nogen som helst form for varme. Billedet var smukt, præcist som vejret havde været den dag.

Den sommer havde været den mest aktive hun havde haft, og den første gang hun havde smagt alkohol og nydt lange sommernætter, men da sommeren endte var hun også sikker på at de aldrig skulle prøves igen. 

Var det ikke trist?

Her sad Agnes, med en kop latte i den ene hånd og et billede af en yndig person i den anden, som hun mindes efter. Hendes øjne var tør for tårer, og hun var ikke sikker på at hun havde flere efterladt, efter nætterne da sommeren sluttede.

 

 Lige nu, føltes hun bare tom men hun undrede over, hvad hun ville med sit liv. Hun kunne ikke sidde her, og arge sig over hvordan ting endte ud i sidste ende. Hun måtte gøre et eller andet, søge end på et college et eller andet!

Hun havde hverken overskud eller lyst til det, men hun burde gøre noget ved hendes sølle liv. Hun kunne ikke sidde herhjemme, og tænke på hvad han lavede med hende lige nu.

 

 " Agnes, er du hjemme? " lød det fra Violets læber, da hun trådte ind i stuen med sin taske fyldt med skole sager.

 

Agnes drejede sig rundt, og så Violets skuffet forsigtige smil på læberne, da hun så Agnes, i sit nattøj uden nogen make up.

" Oh, hey.. " mumlede Violet da hun satte sin taske fra sig på en stol, og studerede Agnes. Violet var ved at være van til det, men havde gjort alt for at få Agnes til at komme ordentlig igang. Hun plejede at være glad, sjov og fuldt af liv. Intet af det, er tilbage i hende.

Agnes sendte Violet et kort smil, lagde billedet fra sig og rejste sig op med sin næsten tomme kop, der var dog en lille sjat latte tilbage, men det var koldt.

Agnes gik forbi Violet, og ind i køkkenet. Hun kiggede ud af vinduet på den grå og triste by, som lå nedenfor deres lejlighed, og hun mindes hvor livlig og skøn den plejede at være.

 

Hun satte koppen ned i opvaskeren, og vendte sig om og Violet stod med hovedet inde i køleskabet.

Hun var altid så sulten, når hun kom hjem fra skole, og det var forståeligt, for det var nogle meget lange dage. " Er den her kage for gammel? " Lød det Violet, og hun spurgte forsigt.

Agnes var træt af det, for hun skulle ikke være bange for at sige noget forkert, for der var intet forkert at sige. Hun kiggede på den ækle flødskumskage med syltetøj kun Violet kunne lide, og det gav hende kvalme.

" Det tror jeg ikke, " svarede hun og lænede sig op af bordet. Violet smilede og greb ud efter ske, og satte sig ved bordet, og begyndte at spise et styk, og den ret ækle kage. Agnes dage var sat ind i skema, for det lignede alle sammen hinanden.

Hun stod op kvart i 8, så Violet tage af sted, sad og tænkte over tingene og når Violet så kom hjem, var der den samme underlig stemning, og nogle gange kom han over, og om natten kunne hun græde sig selv i søvne igen.

Hendes mobil vibrerede i hendes lomme, og hun hev den straks op, og fik et sus i maven.

Harry: 

Er du hjemme? 

Agnes kiggede op og mødte Violets blik, og hun vidste straks hvem der skrev til Agnes. Han var skylden til den stemning der foregik i deres 7 årige lange venskab.

Måske, var det også bare ved at vokse fra hinanden, måske var Agnes bare ved at vokse og forsvinde væk fra alle. " Du burde nok ikke svare.. " sagde hun skælvende, og Agnes vidste hun havde ret, men hun kunne ikke lade ham være for hun havde virkelig prøvet. 

Agnes: 

Ja.

Skrev hun med skælvende fingre, og lagde hendes mobilen fra sig. " Du burde spise noget, Agnes. Du er blevet så tynd. " lød Violets mor stemme i Agnes ører, men hun vidste at hun havde ret. Hun bukser var blevet for store, og hendes trøjer sad løser bare hende end hun var van til. Agnes kiggede på Violet med et nik, da hun godt var klar over hvordan det stod til.

" Okay, " sagde hun og forsøgte at sende hende et smil.

Efter at Harry skrev at han kom med det samme, gik der ikke mere end ti minutter, og han trådte ind i Agnes og Violets lejlighed, i en sorte frakke og med ny klippet hår.

Det var blevet så langt hans andet, og det har så meget bedre ud. Det var ikke kort, men en flot længde til ham. " Hey, " sagde han højt, og Violet rejste sig op og gik ham i møde. 

 

" Hej, har du været på arbejde? " spurgte hun med et lumsk rynke på næsen. Hans blik suste over hende, og videre ind i huset. Han trak sin jakke og sko af, " Jeg havde lige nogle ting jeg skulle ordne.

" Sagde han og lod være med at kigge hende i øjnene. Hun fnøs, og idet samme Agnes hørte ham, og hun havde lagt en pæn make up og toget nogle stramme jeans og en hvid top på, gik hun ud fra toilettet mens hun havde elastikken ud af håret. 

" Hej, " Der spillede et smil over hans læber, da han fik øje på hende, og hele hendes krop jeg ondt.

 

Han omfavnede hende kort, at det næsten ikke føltes som et kram. Hun havde jo savnet ham.

De gik hurtigt ind på hendes værelse, og han fortalte hende at han havde travlt med at arbejde på et ny single med hans band.

Hun nikkede, men troede ikke på ham. Han trak cardiganen af hendes skuldre, og gav hendes læber et kys.

Hun gav ham endnu en grin, og han grinede. Han elskede at hun havde savnet ham så meget.

Det var et smil på Agnes læber, lige indtil hun lå mærke til det sugemærke der var på hans krageben.

Hendes hænder faldt ned på siden, og lukkede øjnene i. Skuffelsen over ham, var stor og hendes hjerte var knust endnu en gang. Han tog fat i hendes hoved, og kiggede opmærksomt på hende.

 

" Hvad er der galt? " spurgte han som var han helt uviden.

" Jeg.. Ikke noget, " Han sendte ham et smil.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...