Løb

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 sep. 2014
  • Opdateret: 25 sep. 2014
  • Status: Igang
Mit bidrag til 'inspireret af et billede' konkurrencen. :-)

4Likes
6Kommentarer
190Visninger

1. Løb - oneshot

 

   Mine læber rammer hendes i et slag af løgne og sorg.

 

   Jeg mærker hans varme åndedrat, han er mit et og alt.

 

   Hvorfor skal det hele være så hammer kompliceret?

 

   Med ham er mit liv en leg.

 

  Men jeg elsker hende jo. Hende med det smukke hår, de smukke øjne, de bløde læber.  Hvorfor har jeg det så sådan? Er det det hun gjorde?

 

   Han kysser langt bedre end ham Jonathan. Hvorfor gjorde jeg det dog? Langsomt trækker jeg mig ud af kysset og kigger lige ind i hans skønne øjne. De er også pænere og mere interessante end hans. Jeg ligger pænt hovedet på skrå. Han smiler bare. Hvorfor smiler han bare? Hvorfor fortæller han mig ikke at jeg er pæn? Hvorfor fortæller han ikke at han elsker mig? Det gjorde Jonathan. Måske elsker han mig slet ikke? Langsomt længes jeg efter Jonathan.

 

   Hvorfor kan jeg ikke bare tilgive hende? Jeg tog hende med ud i skoven her i nat for at få det overstået, sige at det bare er forbi. Men når hun ligger hovedet sådan på skrå, kan jeg ikke andet end bare at smile. Jeg kan ikke tale. Hun gør mig mundlam.

 

   Jeg trækker ham ind i et endnu et kys.

 

   Jeg føler en trang til at fortælle hende, hvor ked af det hun gjorde mig. Men jeg kan ikke. I stedet for ord finder mine hænder ned til hendes hals. De ligger sig til rette, og jeg strammer grebet. Langsomt trækker jeg hende ud af kysset. Hendes ansigtsudtryk ændres markant til frygt. Hun begynder langsomt at hive efter vejret og sparke efter mig. Men jeg bliver ved, mens hendes øjne bliver langsomt mørke, mørke af had, sorg og savn. Jeg har ingen kontrol, jeg ved ikke hvad jeg gør. Jeg gør det bare. Jeg finder en kniv frem fra baglommen. Spørg ikke hvorfor jeg har den, for jeg ved det ikke. Jeg ved intet og føler kun lidt. Jeg føler had. 

Før jeg ved det, kan jeg mærke hendes varme blod flyde ud over min hånd. Jeg slipper mit greb om hendes hals, mens vi begge langsomt og nervøst kigger ned mod hendes mave. Blodet siver ud i hendes trøje. Der er meget, og jeg mærker det gibbe i min rygsøjle. Kvalmen dulmer i min hals, og brænder i mit indre. Jeg bakker skræmt et par skridt baglæns, da hendes rædselsagne blik lander på mig. Men da bliver hendes blik fjernt. Jeg glemmer at trække vejret, og hun stopper med at trække vejret. Snart. Hun falder sammen i de brune efterårsblade. Hvad har jeg dog gjort? Jeg løber, og efterlader hende blødende tilbage i nattens skjul. Om jeg så skal løbe resten af mit liv, så løber jeg.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...