late night - calum hood

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 mar. 2015
  • Opdateret: 29 jul. 2016
  • Status: Igang
det startede med pigen, som skulle gøre rent på en café om aftenen, men da hun møder calum hood, som har aften vagten, får hun ret mange andre grunde til at blive ved med at komme der.

82Likes
186Kommentarer
43224Visninger
AA

9. 8

 

X

 

”Calum, kan vi køre hjem til dig?” spurgte Dawn søvnigt, da vi var nået ind i byen igen. Jeg smilede svagt, og kiggede over på hende.

”Ja, hvis du vil, altså… Det er rod-”

”Det er fint. Jeg vil bare ikke skændes med min mor.” afbrød hun mig, og jeg nikkede forstående og drejede til højre.

”Jeg har en ting, som jeg godt kan lide,” hun sukkede og lod sin finger glide hen over vinduet. Jeg ventede på en fortsættelse, men holdte fokus på den tomme vej. ”Lys.”

”Lys?” spurgte jeg forvirret og stoppede for rødt. Mine øjne mødte hendes, og hun smilede bare svagt til mig. Hun nikkede. Hun nikkede bare. Så simpelt som det nu end så ud, så kompliceret var det.

”Du ved,” hun sukkede og kiggede ud igen. ”Lysene fra kontorene, lyset fra skiltene, lys.”

”Altså, når det er mørk?” Jeg prøvede at forstå hende, og jeg tror det lykkedes.

”Jeg har denne her idé om, at jeg går rundt ude i byen, klokken elleve om aftenen, det er mørk, men hele byen er lyst op.” Hendes bløde stemme fyldte bilen op med… Kærlighed. Måske kunne jeg få lov til at gå ved siden af hende, på denne fredfyldte tur, som hun snakkede om.

Jeg stoppede foran min lejlighed, og tjekkede min telefon.

Fra Luke: Hvornår er du hjemme?

Klokken var lidt over ni, da vi havde været på McDonald’s i omkring en time. Dog havde vi intet i mod, at vi først var hjemme en time senere.

Jeg svarede ikke på Lukes besked, men kiggede også på de missede opkald. Et fra Michael, og stadig to fra Ashton.

”Interessant.” grinede jeg, og lod mine fingre liste sig hen mod hendes.

Jeg parkede Ashtons bil udenfor min lejlighed, og tænkte at jeg bare ville køre forbi ham i morgen. Jeg havde en vagt klokken 11, så jeg kunne bare køre forbi om morgenen.

”Skal vi gå op?” hviskede Dawn, som havde lænet sig ind mod mig, og jeg kunne mærke hendes åndedræt mod min hals. Jeg sank en klump og vendte mit ansigt en smule mere mod hendes, så vi sad ansigt til ansigt.

Hun kiggede ivrigt på mine læber, og lænede sig ind mod mig. Hun kyssede mig igen, og den præcis samme eksplosion skete igen. Hun bed forsigtigt i min underlæbe, og jeg hev efter vejret.

”Skal vi gå op?” hviskede hun hæst, og placerede sine læber på min hals, og kyssede mig forsigtigt ned til mit kraveben.

”J-ja.” Jeg havde endnu et problem i bukserne, og det var svært at skjule. Jeg var taknemmelig, fordi det var starten af marts, og det var ret så mørkt udenfor. Mine bukser var sorte, og den eneste belysning der var, var de svage lygtepæle som var placeret på parkeringspladsen.

Jeg åbnede smilende døren for hende, og låste bilen bag mig.

Hverken Dawn eller jeg var i et humør, hvor søde ord skulle udveksles. Dog havde jeg også på fornemmelsen, at vi ikke skulle lave noget. Noget som i noget seksuelt. Måske ville vi kysse hinanden igen og igen, og for at være ærlig, så var det længe nok bare det kom fra Dawn.

Da vi nåede min lejlighed på anden sal, pressede hun mig op ad døren, og lod hendes læber finde mine igen. Jeg kiggede hurtigt væk, for at låse døren op, men til mig overraskelse, var den ikke låst. Dawns læber fortsatte på min hals, men fandt hurtigt mine læber igen, da jeg kiggede tilbage på hende. Hun åbnede let sin mund, og gav min tunge direkte adgang. Jeg åbnede døren, og vi snublede ind, mens få lave grin forlod vores læber. Jeg lukkede døren bag hende, og fik hurtigt placeret hende op ad den. Vores kroppe stod tætte, og min hånd var lige ved siden af hendes hoved, mens den anden kærtegnede hendes kind. Lyden af kys fyldte rummet. Det var dog indtil noget rømmede sig bag mig, og jeg for sammen ved siden af Dawn. Hun kiggede flovt ned i gulvet, og vovede ikke at kigge op igen.

”A-Ashton?” spurgte jeg, da jeg genkendte hans skikkelse. Jeg tændte lyset i gangen, og så Ashton stå med et stykke pizza i hånden. ”Hvad fanden laver du her?”

”Du sagde du ville være hjemme klokken syv, og jeg ringede til dig, men du tog den ikke og så-”

”Hej.” Luke og Michael dukkede op bag ham, begge med et stykke pizza i hånden.

”Har I bestilt pizza?” Jeg glemte helt Dawn, som stod bag mig, flov og genert. Pinligt berørt over situationen. ”Er du sulten?” hviskede jeg til hende. Hun kiggede hurtigt op på mig, og rystede på hovedet.

”Hvor er pizzaen?” spurgte jeg, da jeg godt kunne bruge noget at spise. Det var ikke ligefrem fordi en McDonald’s mættede, når man skulle køre i fire timer. Dawns øjne havde ikke den samme lyst og glød i sig som før, hvilket gjorde mig en smule trist, men det var vel forklareligt. Jeg var vred på mine venner, som ubevidst havde valgt at ødelægge det hele for mig.

”Inde i stuen.” sagde Michael og signalerede til at den stod i rummet, hvor Luke og Ashton havde slået sig ned på sofaen. Jeg nikkede og kiggede på Michael, og håbede bare at han ville forstå en hentydning. Det gjorde han også, da jeg hentydede til den lille, generte pige bag mig.

”Undskyld, jeg vidste ikke at de ville være her.” Jeg kløede mig nervøst i nakken, og kiggede på hendes triste øjne.

”Må jeg blive her til i morgen?”

”Ja, ja selvfølgelig. Vil du have noget pizza?” Hun overvejede mit spørgsmål, og lyttede til de grinende drenge i min stue, og kiggede så smilende på mig.

”Det lyder rart.” Smilet på mine læber, havde næsten aldrig været så stort. Hun gav mig et hurtigt kram, og hoppede ud af sine sko, og hang jakken op ved siden af de andre.

”Fryser du fødderne?”

”Nej, jeg har det fint.” grinede hun, og lod hendes hånd ae min arm blidt, og forsikrede mig, at det hele var okay.

”O-okay,” Jeg stammede en smule, men jeg kunne ikke gøre for det. Dawn gjorde mig mere end nervøs. Hun gav mig lyst til at gøre så mange ting, som jeg pludselig fandt umuligt, fordi jeg var bange for, at det ville være forkert. ”Jeg vil bare være sikker på, at du har det godt.”

”Hvor sødt.” grinede hun, og trak mig nervøst med ind i stuen. Drengene blev en smule mere stille, da vi trådte ind i stuen, hvilket fik mig til at føle mig som en lyseslukker. Jeg havde ikke så meget tid, at bruge med mine venner, og her sad vi endelig samlet, men jeg fokuserede på en anden. Jeg fokuserede på en pige, en speciel en. Jeg fokuserede på Dawn, på hendes lange, tynde fingre, hendes bølgede røde hår, hendes bløde lyserøde læber… Alt.

”Tak for lån af bilen, Ashton.” sagde Dawn, og satte sig ved siden af Ashton og mig i sofaen. Hun snakkede til ham, som om de ikke havde set, hvad det havde.

”Det var så lidt. Calum spørger ikke så tit om ting, men vi spørger tit ham, så det var det mindste vi kunne gøre.”

”Calum er mere selvstændig end os andre.” forklarede Luke, efterfulgt af hans sædvanlige grin.

”Han er også venligere end os andre.” grinede Michael, og tog et stykke pizza mere.

”Er han virkelig?” drillede Dawn, og lod hendes knæ ramme mit med et let bump. Jeg fik kuldegysninger. Hårene på mine arme rejste sig. Dawn havde en forfærdelig god effekt på mig.

”Jeg ville ikke køre otte timer, for en pige jeg lige havde mødt.” grinede Ashton og tog en slurk af hans cola, som de åbenbart også havde købt.

”Så er jeg glad for, at jeg har en ven som Calum.” Endnu en gang. En ven. Vi havde haft tungerne i halsen på hinanden, en ven

X

kære læsere, hihi

det ville betyde så meget, hvis i gad at smide nogle kommentarer. bliver altid så glad, når jeg læser jeres kommentarer.

hvad synes i om historien indtil videre? 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...