late night - calum hood

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 mar. 2015
  • Opdateret: 29 jul. 2016
  • Status: Igang
det startede med pigen, som skulle gøre rent på en café om aftenen, men da hun møder calum hood, som har aften vagten, får hun ret mange andre grunde til at blive ved med at komme der.

82Likes
186Kommentarer
43252Visninger
AA

42. 41

 

X

 

Jeg ville altid være der for hende, ville jeg ikke? Jeg kunne ikke finde ud af om min kærlighed til hende var en forbandelse eller en fortryllelse. Frygten for, at hun aldrig ville elske mig som jeg elskede hende, åd mig levende.

Dog fortrød jeg intet: Hun skulle vide det på et tidspunkt. Jeg elskede hende. På mange måder var det så dumt at falde for en pige som Dawn; en pige, der vrider ens hjerne rundt som var det en karklud.

Hvad nu hvis det hele går galt, havde hun sagt. Hun havde vel altid den her bagtanke; alt ville gå galt. Jeg ville ikke tvinge hende til at fortælle mig noget, men åh, hvor ville jeg dø for at høre de ord komme fra hendes sukkersøde læber. Jeg ville få hende til at sige det igen og igen, optage det, falde i søvn til det.

De samme tanker havde kørt gennem mit hovedet i flere dage. Dawn opførte sig normalt, intet var sket, bortsæt fra, at min verden var vendt på hovedet. Op og ned, men aldrig helt tilbage.

Hun havde bedt mig om at komme over. Hun ville gerne se en film med mig. Hun fortalte mig, at det var en uhyggelig film, som hun havde hørt nogen piger snakke om i klassen. Jeg havde sagt ja. Selvfølgelig havde jeg sagt ja. Hun snoede mig om hendes lillefinger, jeg var luft, men jeg var alting.

Jeg låste døren bag mig, svingede nøglerne rundt om min pegefinger, greb svagt fat i dem og proppede dem i lommen. Jeg følte mig tom, men jeg vidste ikke helt hvorfor. Jeg havde ikke de tungeste ord liggende på mine skuldre længere, men mine fodtrin havde aldrig været så tunge.

Jeg vidste ikke, hvor lang tid det tog mig, før jeg kunne se caféen. To minutter til, at jeg stod i Dawns dør. Af en eller anden grund satte jeg farten op. Måske var det her dagen hvor hun ville sige det til mig, men man kunne aldrig være helt sikker. Det kunne man aldrig med Dawn. Jeg var begyndt at tænke på, hvordan det egentligt var at være Dawns mor. Jeg havde konkluderet, at det nok ikke var det det nemmeste, da jeg følte, at min rolle som hendes kæreste, var den mest komplicerede rolle nogensinde. Hun var paradis, men hun var helvede.

Deres navne stod på det lille skilt, jeg trykkede på knappen, vidste, at Dawn ville høre det.

”Hallo?” Hendes stemme lød i den lille højtaler, hvilket fik mit hjerte til at eksplodere.

”Hej Dawn, det er Calum.” nærmest hviskede jeg.

”Kom bare op!” Jeg kunne høre hendes smil, jeg kunne høre det så utrolig tydeligt. Jeg skubbede på døren, og lod mine ben trække mig op ad trapperne. Jeg var ikke forpustet, men mit hjerte havde det som om, at jeg lige havde løbet et maraton.

Jeg bankede blidt på døren. Dawn åbnede, og informerede mig om, at hendes mor ikke var hjemme. Jeg smilede og nikkede. Jeg havde ikke så meget at sige. Da jeg fortalte, at jeg ikke fortrød, at jeg havde fortalt hende, at jeg elskede hende, var det nok ikke så sandt. Ja, Dawn og jeg havde været sammen oppe på skolen, men det var med de andre. Nu stod vi alene, ansigt til ansigt, og Dawn lod som om intet var sket. Ordnerne var måske overvurderede, men det gjorde så ondt at tænke på, hvordan jeg ydmygede mig selv uden at få noget som helst kærlighed tilbage. Dawn havde spurgt om jeg ville komme for at se gyserfilm, men det var ikke derfor jeg kom. Jeg havde lidt på fornemmelsen, at vi begge to vidste det, men Dawn skubbede den konstante tanke væk igen og igen.

”Jeg er lige ved at lave popcorn. Sætter du filmen på? Den ligger på sofabordet.” Sagde hun og forsvandt ud i køkkenet. Jeg kunne lugte og høre lyden af popcorn der poppede en efter en.

Jeg kiggede på filmen. Den sagde mig ikke noget, dog åbnede jeg den alligevel. Jeg stod og stirrede mig blind på min egen refleksion på Dvd’en.  Jeg kunne høre mikroovnen bippe, men fjernede ikke mit blik, jeg kunne høre hende hælde popcornene ned i en skål, jeg kunne høre alt hun fortog sig, men det var ikke nok til at fjerne blikket fra mig.

”Calum, har du ikke sat den på endnu?” grinede hun. Hendes grin var fantastisk. Jeg smilede svagt og kiggede op på hende.

”Nej, jeg… Blev en smule distraheret.” fortalte jeg hende lavt. Jeg ville så gerne snakke med hende, jeg ville ikke se en dum gyserfilm, som nogle tøser fra hendes klasse havde snakket om. Jeg var ligeglad med filmen, og jeg var ligeglad med dem.

”Det kan jeg se.” Hun smilede og satte sig på sofaen med en skål fyldt med popcorn. Hun kastede et par stykker i munden, og jeg kunne mærke hende betragte mig, mens jeg satte filmen på.

Jeg fulgte ikke med, jeg kunne bare se, at Dawn rykkede sig tættere og tættere på mig. Ikke fordi hun var meget bange, mere bare utryg. Der var stadig 40 minutter tilbage af filmen, og efter hvad jeg kunne høre, var der stadig skrig og mørke stemmer.

”Dawn-”

”Shhh! Se!” vrissede hun. Et af de største plotwists i filmen var ved at ske, og jeg skulle da bestemt ikke forstyrre hendes øjeblik. Men det var vel det, der var problemet. Det var hele tiden hendes øjeblik, og jeg ville ikke ødelægge noget, for selvom jeg kendte Dawn, var det som om, at jeg ikke kendte hendes grænser, men det gjorde jeg jo. Jeg vidste, at jeg ikke turde spørge hende om hun elskede mig. Håbede kun på, at ordene ville forlade hendes læber, der lige havde tysset på mig.

”Dawn, kan vi pause filmen?” sagde jeg pludseligt ud af ingenting. Hendes vægt lå ikke længere på min overarm, men lænede sig frem mod fjernbetjeningen for at pause filmen.

”Er der noget galt?” spurgte hun ubevidst, som om hun ikke vidste, at det de usagte ord begravede mig levende. Jeg var bange for at krydse hendes grænser. Jeg vidste godt, at jeg ofte gjorde det, men hun ved også godt, at hun gør det dobbelt så mange gange.

”Dawn…”

”Har du tænkt dig at spørge mig, om jeg elsker dig?” Hun kiggede ikke på mig, da jeg slugte ordene.

”Jeg ved ikke-”

”Hvis du virkelig gerne vil have en bekræftelse,” Hun kravlede over mig, sad på mit skød, hendes bløde, blege hænder omfavnede min nakke, pillede ved mit hår, drillede min tålmodighed. Hun bed sig i underlæben. ”Så ja, så elsker jeg dig.”

Hun grinede, hun smilede. Jeg kunne mærke smilet snige sig ind på mine læber.

”Du siger ikke kun det her, for at få mig til at tie stille, vel?” spurgte jeg usikkert.

”Følelser er ikke noget man leger med, er det, Calum?” Hun grinede en smule igen. Hun mente, at ordene var så overvurderede, men jeg kunne mærke lykken i hende.

Jeg smilede stort, næsten større end hende, inden jeg lod mine læber kollidere sammen med hendes. En genkendelig eksplosion. Kyssene blev kortere, små, blide berøringer. Hun kyssede min på mine røde kinder, på min kæbe, på min næse og til sidst min pande.

”Jeg er forelsket i dig, Calum Hood. Jeg. Elsker. Dig.” hviskede hun. Det var en tilfredsstillelse, som var så ukendt, men stadig så elsket. Jeg vidste ikke hvorfor, men en lille del i mig, håbede på, at hun måske var klar til at indrømme over for hendes mor og vores venner, at hun var min og jeg var hendes. Jeg håbede, for sådan var det altid med hende; man håbede.

X

jeg forventer ikke, at der er nogen, der stadig læser mig, da jeg ikke har skrevet på late night i cirka et halvt år, hvilket slet ikke er godt nok.

jeg er lige blevet færdig med 9. klasse, og har derfor, sat lidt mere fokus på skolen og ikke mig. 

i er sikkert ligeglade, men mine eksamner gik fint, en smule utilfreds med to af dem, men det er okay.

jeg tager til new york om et par dage, fortsætter til san francisco, grand canyon, los angeles, las vegas og mange andre steder, så jeg vil ikke love, at der kommer mange opdateringer, da jeg ikke medbringer min computer.

håber stadig der er nogen, der læser. undskyld for den lange pause, jeg beklager.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...