late night - calum hood

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 mar. 2015
  • Opdateret: 29 jul. 2016
  • Status: Igang
det startede med pigen, som skulle gøre rent på en café om aftenen, men da hun møder calum hood, som har aften vagten, får hun ret mange andre grunde til at blive ved med at komme der.

82Likes
186Kommentarer
43250Visninger
AA

23. 22

 

X

Jeg havde aldrig fundet torsdag som en besværlig dag. Jeg havde en vagt efter skole, og havde taget fri i weekenden. Min mor havde ringet i går, og fortalt mig at der ville komme familie på besøg i weekenden, og siden det gav mig en mulighed for at se både min mor, far, min søster og størstedelen af min familie.

Min fod trippede mod gulvet, og jeg min finger trykkede desperat på kuglepinden. Jeg kunne mærke irritationen blandt mine klassekammerater, men jeg var ligeglad. Mit blik landede konstant på den uåbnede dør. Michael eller Dawn var her ikke. Jeg vidste ikke om jeg burde have det dårligt med, at jeg håbede at Dawn ville gå igennem døren først.

Jeg havde haft utrolig travlt, og havde taget en så mange vagter jeg nu kunne tage, da det var sjælendt at jeg tog fri i weekenden, og jeg havde brug for pengene. Jeg håbede på at min mor ville betale for tog billetten, da jeg stadig havde en lille regning at betale før alt andet. Jeg havde spurgt Ashton om jeg kunne låne hans bil, men ham og Vanessa havde åbenbart planer.

Økonomi var aldrig noget jeg havde gidet at sætte mig ind i, hvilket nok var derfor, at jeg stod i denne situation. Jeg var ikke fattig, men jeg havde heller ikke mange penge. Min pizza-date med Dawn var lige, hvad jeg kunne håndtere. Jeg tror ikke, at hun vidste var taknemmelig jeg var for, at vi droppede den fine restaurant.

”Hey, undskyld jeg kommer for sent.” En hæs stemme lød ved siden af mig, og jeg kiggede forskrækket op. Trukket ud af en forstyrret tankegang var, hvad der lige var sket.

”Det er helt okay.” hviskede jeg, og kiggede smilende på hende.

Hende.

Dawn havde sat sig ned ved siden af mig med vådt hår og en gennemblødt hvid T-shirt, som hun desperat prøvede på at dække.

”Har du ingen jakke med?” hviskede jeg, og trak i ærmerne på min grå sweater.

”Min mor jagede mig ud ad døren i morges.” sagde hun opgivende, og lod hendes arme omfavne sig selv. Dawn kiggede nervøst rundt i rummet, og håbede på at folk ikke kiggede for meget på hende. Jeg kæmpede selv med, at holde øjnene væk. Jeg var ikke en idiot, som kun kunne lide Dawn for hendes udseende, men jeg ville heller ikke sige, at jeg ikke havde noget i mod, at hendes T-shirt var hvid og at det regnende udenfor.

Folk forlod klassen for at gå ned på biblioteket. Den engelske stil måtte blive skrevet, hvor end man havde lyst til at være. Kun få elever sad nu tilbage i klasselokalet, og vores lærer kiggede igennem nogle papirer fra nogle andre klasser.

”Dawn?” Min stemme var lav. Jeg håbede på, at hun hørte den, da jeg ikke var sikker på, at jeg havde nok mod til at sige noget igen.

Hun kiggede op på  mig, men hun trak den tætsiddende T-shirt ud fra hendes krop.

”D-du må godt låne min sweater.” forslog jeg, men fortrød det. Mine kinder brændte, og den røde farve fyldte mit ansigt.

Dawn var stille, og kiggede også ned i bordet. Måske var hun lige så flov som jeg selv var.

”Altså det ville være rart og-”

”Lad os gå.” Jeg tog Dawns taske over skulderen samt min egen, og trak hende med ud mod toiletterne. Vi stoppede foran pigernes toilet, hvor jeg trak min sweater over hovedet, hvilket fik min T-shirt til at trække sig en smule op. Gangen var tom, men alligevel trak jeg hurtigere ned i min T-shirt end jeg nogensinde havde gjort før.

”Her.” sagde jeg hårdt og akavet, og rakte Dawn sweateren. Hun smilede svagt til mig, og smuttede langsomt ind på toilettet. Hun kæmpede svagt med den tunge dør, og vinkede blidt til mig før hun forsvandt.

Min ryg ramte væggen, mens lettelse skyllede ind over mig.

Jeg forbandede mig selv for ikke at kunne styre mig selv omkring hende, for at spytte ting ud, der altid så ud til at lyde bedre i mit hoved og for at falde for hende – men var det virkelig en dårlig ting?

Min ryg pressede sig mod væggen, mens jeg ventede utålmodigt på, at Dawn igen ville vise sig foran mig.

Jeg kunne mærke, hvordan mit hjerte sprang et slag over, da Dawn kiggede forlegent ned i gulvet med min alt for store sweater sejlende rundt om hende. Dawn var en lille person: smal og lav. Der var ingen tvivl om, at hun ville sejle rundt i alt, hvad jeg ejede.

”Du ser godt ud.” smilede jeg, og tog uden tøven hendes hånd. Vi stoppede begge to med at trække vejret i et kort sekund, og ventede på at en af os ville tage et skridt videre.

”Calum, jeg ligner et omvandrende telt.” kommenterede hun med et suk. Hun havde stadig et smil på læben, og så længe hun havde det, var der intet at bekymre sig om.

”Et sødt telt.” jokede jeg. Min skulder bumbede blidt til hendes mens vi gik hånd i hånd mod biblioteket.

”Hold mund, Calum.”

Min telefon bimlede i min lomme, hvilket overraskede mig. Jeg rynkede mine øjenbryn sammen, og lod Dawns hånd glide ud ad min.

Fra mor: Hej Calum. Jeg er ikke sikker på, at vi kan betale for billetten. Kan du klare det selv?

Et højlydt suk forlod min mund, og Dawn sendte mig straks et forvirret blik.

”Hvad sker der?” spurgte hun og lænede sig hen over skærmen på min mobil for at se, hvad der forgik. ”Billet?”

”Jeg skal hjem til min familie i weekenden, og det er en fem timers tur.” forklarede jeg hende, og bed mig nervøst i læben.

”J-jeg kan hjælpe med at betale, hvis det er.” forslog hun med et svagt smil. Mine øjne blev store, og telefonen sad i et løst greb i min hånd.

”N-nej, Dawn. Det lader jeg dig ikke gøre.” hviskede jeg. Dawn rystede på hovedet, og tog et skridt tættere på mig. Hendes læber fandt min nakke, og jeg var ikke helt sikker, men hun hviskede få ord.

”Hvad så med,” hviskede hun. Hun placerede et kys på min kæbe, faretruende tæt på mine læber. ”At jeg tager med.”

Mit hjerte bankede hurtigt. Mine mundvige kæmpede en kamp med mig. Jeg ville ikke virke desperat. Jeg ville ikke virke som om, at hun var noget af det, der lyste min verden op. For at vise det, ville være samme som, at skrive svag med sprittusch i panden på mig selv. Svag, ynkelig, desperat.

Men på den anden side var det noget, hun fortjente at vide.

”Du ved godt at det involverer, at møde min familie, ikke?” spurgte jeg, men lod stadig mine læber svæve foran hendes. Hun nikkede svagt.

”Altså, du har mødt min mor og min farmor,” pointerede hun og kom en smule tættere på mig. Vores læber var så tæt på hinanden, at vores øjne ikke kunne fokusere på andet end de få centimeters afstand. ”Så nu er det vel min tur.”

”Hm, måske er det.” hviskede jeg tilbage, og mistede kontrollen. Min læber hamrede sig sammen med hendes, og de smeltede nærmest sammen. Kun kunne mærke de lette forbrug af læbestift tvære sig ud. Men vi havde aldrig været mere ligeglade.

”Er du sikker på, at vi ikke kan låne Ashtons bil?” spurgte hun efter vi begge havde fået vejret igen. Jeg rystede på hovedet, og kiggede undskyldende på hende.

”Selvom det nu kunne være rart, at sidde alene med dig i et par timer.” tilføjede jeg, med et skævt smil og drillende øjne.

Hendes kinder blev rødere, da ordene forlod min mund. Det tilfredse smil fyldte mine læber, da en tanke indtog mig hoved: Jeg var grunden til Dawns røde kinder og hendes generte smil.

Efter det var det som om, at stilheden indtog os. Måske var det fordi vi ikke havde mere at sige, eller måske var det fordi vi nu sad på biblioteket, hvor andre elever sad og arbejde, og vi var rare mennesker, der ikke ville forstyrre.

Vi forlod hinanden efter engelsk timen, og måske savnede jeg Dawn mens fysik læreren snakkede om bevægelsesenergi, og Dawn sad længere nede ad gangen i en historie time, som hun sikkert nød, fordi hun var Dawn. Dawn fandt alting interessant. Kun måske.

Jeg var dog sikker på, at vi begge lyste op i et smil, da vi spottede hinanden i kantinen. Vi gik langsomt hen mod hinanden, som var det en farlig ting.

”Hej.” hviskede hun. Jeg smilede stort til hende, og lod hende træde ind foran mig i køen. Hun smilede taknemmeligt, og tog en bakke, hvorefter hun tog, hvad end det nu var hun havde lyst til, og betalte hurtigt længere fremme. Det samme gjorde jeg.

”Skal vi finde de andre?” spurgte jeg, og kiggede ned på Dawn, der lod sit blik falde forvirret rundt i den fyldte kantine. Hun nikkede. Dawn havde siddet ved bordet, hvor jeg normalt sad med Ashton, Luke og Michael. Luke og Michael opførte sig stadig, som om der var noget vi ikke måtte vide, hvilket der jo også var. Ashton snakkede om, hvordan ham og Vanessa konstant kørte af sporret, men altid kom tilbage med et brag.

Vi satte os sammen med dem, udvekslede et hej eller to, og derefter befandt min hånd sig på hendes lår, hvor den kørte blidt op og ned uden at prøve på noget. Mine fingrespidser brændte ved følelsen af hendes hun mod min.

”Calum, for resten.” Ashton holdte en pegefinger op og kiggede ned i bordet. Han tyggede af munden, og lod derefter sine øjne kontakte mine. ”Vanessas moster er blevet syg, og jeg lovet at hjælpe med at hendes kusiner, hvilket betyder at du kan låne bilen.” Mine øjne lyste op, mens min tænder kom frem i et stort smil.

Jeg lettede fra sædet, og sprang over til Ashton. Mine arme omfavnede ham, og trak ham ind i et tæt kram.

”Mener du det, Ash?” hvinede jeg, og kunne spotte Dawn og de andre drenge le en smule af min overraskelse.

”Ja, mand, er du okay?” grinede Ashton og tog i mod mit kram.

”Ja, jeg er helt okay. Tak, Ashton!” Derefter løsnede jeg mit greb om ham, og gik rundt om bordet, hvor jeg satte mig ved siden af Dawn igen (hvor jeg følte, at jeg hørte til.)

Jeg lænede mig ind mod hende, og da mine læber nærmest rørte hendes øre, hviskede jeg lavt til hende.

”Er du stadig på?”

”Selvfølgelig.” smilede hun, og tog blidt ved mit ansigt. Hun pressede et kys til min kind, og derefter blev hendes kinder røde igen.

Smilet forlod ikke mine læber den dag, og jeg kunne ikke vente til i morgen.

X

hej venner.

jeg har sommerferie og er sammen med zisse så er glad (plus vi hører the 1975 så jajaja)

det er snart et år siden at nice to meet you again blev publiceret!!!!1!!111!! holy 

I MÅ MEGET GERNE TJEKKE JUNE, JULY AND JENNA UD OG KOMMENTERE, HVAD I SYNES OM DEN.

OG I MÅ OGSÅ MEGET GERNE KOMMENTERER, LIKE OG FAVORISERE LATE NIGHT (shameless self-promo)

håber at alle har det godt, og har en fantastisk ferie!!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...