late night - calum hood

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 mar. 2015
  • Opdateret: 29 jul. 2016
  • Status: Igang
det startede med pigen, som skulle gøre rent på en café om aftenen, men da hun møder calum hood, som har aften vagten, får hun ret mange andre grunde til at blive ved med at komme der.

82Likes
186Kommentarer
43217Visninger
AA

19. 18

 

X

Det var aldrig meningen at jeg skulle falde fra hinanden. Tro mig når jeg sagde, at jeg havde indset at jeg var faldet for hende, dog havde jeg aldrig troet at jeg skulle føle at jeg ikke hang sammen; at jeg ikke var hel.

Hver gang Dawn forlod mig, havde hun et stykke med sig, og det stykke så ud til at være størstedelen af, hvad jeg tidligere havde set som mig. Hun kunne ikke gøre for det.

Det var i dag, at Dawn var startet i min engelsk klasse, og hun kom med et genert smil på læben. Uheldigvis var det, at hendes mundvige vendte en smule opad: nok til at lade alle andre falde for hende.

Hun var ikke det mest perfekte verden nogensinde havde set, men hun var smuk. Dawn havde en slidt, mørkegrøn stoftaske smidt over skulderen, da hun trådte ind i klassen. Hun havde en hvid løssiddende skorte på, som ikke var knappet helt om til halsen. Hendes hals var bar, og hendes ben var beklædt af et par sorte bukser.

Jeg bed mig hårdt i læben, og vidste ikke om jeg skulle kigge væk eller oprette øjenkontakt med hende. Det første hendes vilde øjne fandt, var den tomme plads ved siden af mig, og hun skyndte sig i gennem den halv tomme klasse, og placerede sig ved min siden, hvor jeg følte at hun hørte til.

”Velkommen.” grinede jeg blidt, og gav hende et lille skub.

Hvisken flød rundt i rummet om, hvordan jeg kendte hende, hvem hun var og, hvor hun kom fra. Folk beundrede hende allerede.

”Tak.” grinede hun, og sukkede lettet da tasken gled af hendes skulder i en yndefuld bevægelse. Stilheden fyldte vores atmosfære, hvilket ikke gjorde mig noget.

”Så hvordan var din søndag?” prøvede jeg, og kiggede akavet rundt i rummet. Mine fingre flettede sig ind og ud af hinanden.

”Jeg fortrak min Lørdag.” grinede hun, og skubbede blidt til mig igen. Vores skuldre ramte hinanden, og jeg kunne mærke, hvordan jeg hurtigt blev elektrisk. ”Tak for pizza for resten.”

Jeg kunne mærke, at jeg langsomt begyndte spænde mindre, og at jeg hurtigt begyndte at finde situationen mere behageligt. Jeg havde ingen grund til, at være så nervøs.

”Du behøver ikke at takke mig.” grinede jeg, og smilede svagt til hende. Hun bed sig i underlæben, hvilket fik mine kræfter til at knække. Måden de lyserøde løber blev fanget af hendes hvide fortænder, gjorde mig svag. Hendes læbe gled langsomt ud ad grebet, og til holdte hendes tænder kun fast i et tyndt lag af skin.

”Tak er en vigtig ting.” påmindede hun mig, og lige i samme øjeblik kom læreren ind, og han smilede større end andre mennesker gjorde på en mandag morgen.

”Godmorgen elever!” råbte han muntert, og skrev dagens program op på tavlen. ”Og velkommen til vores nye elev, Dawn Phillips.” Hans kridtbeklædte fingre pegede ned mod Dawn, som kiggede rundt i lokalet med et smil jeg ikke havde set før.

Folk kiggede interesseret på Dawn, mens jeg kiggede nervøst ned i mit skød. Jeg kiggede rundt i rummet efter Michael som burde havde siddet ved siden af mig, men han var stadig ikke kommet ind i klassen, hvilket undrede mig. Måske var Michael ikke den mest punktlige fyr, man kunne komme i nærheden af, men dog kom han ikke ret tit for sent til engelsk. Han mente at alle de lækre piger ofte var i den klasse, hvilket var en ret typisk Michael bemærkning.

”Går nogle af dine venner ikke i den her klasse?” hviskede Dawn da timen langsomt var begyndt. Jeg nikkede som et svar, og lænede mig en smule tættere hen mod Dawn, så vores samtale ikke kunne høres.

”Michael burde være kommet, og han sidder normal her, men…” Jeg kiggede tøvende rundt i rummet, og det samme gjorde Dawn. Hun skuede hurtigt rundt, og kiggede tilbage på mig.

”Hvis han kommer skal jeg nok flytte mig.” forsikrede hun, og smilede undskyldende til mig. Havde jeg fået det til, at lyde som om det generede mig. Dawn generede mig ikke, og jeg kunne heller ikke forstille mig, at det var noget hun nogensinde ville komme til. Jeg må indrømme, at hun frustrerede mig i mange situationer, men dog har jeg aldrig følt mig generet. 

”Nej-” udbrød jeg, og kiggede flovt ned på mine hænder som krøllede sig sammen.

”Hvad?”

”Jeg mener, ehm, bare bliv sidende.” hviskede jeg, og kiggede på hende med et skævt smil. Dawn fniste lavt af mig, og nikkede på hovedet. Hun lod sine øjne følge med på tavlen, hvilket aldrig var noget jeg havde været meget god til, og alligevel lykkedes det mig at opretholde et snit på syv i engelsk.

Dawn lod kuglepennen glide hen over notesbogen foran hende, og skrev hurtigt og smukt, hvad læreren fortalte os.

”Ikke for at være omklamrende,” begyndte Dawn, mens hun stadig kiggede ned på sin næsten fyldte papir. ”Men kan jeg sidde med dig til frokost?”

Mine kinder blev varme, og et smil sneg sig på mine læber. Dawn kiggede ned i papiret, og begyndte at rykke nervøst på sig.

”Det var en dum idé-” Jeg afbrød hende hurtigt ved placere min hånd på hendes lår. Jeg kunne se hvordan hun hurtigt rettede sig op; overrasket over min pludselige handling. Jeg var også selv en smule chokeret over, at jeg havde taget chancen.

”Selvfølgelig må du det.” forsikrede jeg hende, og fik heldigvis den nervøse holdning til langsomt at forsvinde. Jeg vidste ikke om jeg skulle trække min hånd til mig igen. Alt jeg vidste var at den langsomt var begyndt at blive svedig, men at den hørte til der. Dawn havde vænnet sig til det, og så ikke ud til at have noget i mod det. Jeg begyndte langsomt at lade min tommelfinger køre blidt frem og tilbage.

Dawn sad bare der. Hendes underlæbe sad mildt mellem hendes tænder, hendes overlæbe var fugtig og hendes øjne koncentreret. Jeg kunne mærke, hvordan mit hjerte bankede hårdere og hårdere for hvert sekund der gik.

Jeg kunne ikke helt beskrive følelsen, men det føltes som panik.

”Må jeg gå på toilettet?” udbrød jeg, og lod min hånd hæve sig fra Dawns lår. Min lærer kiggede forskrækket på mig, da jeg lige havde afbrudt hans undervisning uden en advarsel.

”Smut du bare.” Med de ord sagt, styrtede jeg ud af klasse lokalet, og gik i et raskt tempo ned ad gangen.

”Calum?” Michaels stemme rungede i mit hoved, hvilket fik mig til at vende mig forskrækket om.

”Michael?”

”Hvad laver du her? Har du ikke engelsk?” spurgte han, og stod med en sløset holdning op ad et af skabene.

”Har du ikke også det?” grinede jeg, og gik en smule tættere på ham. Michael bed sig i underlæben, og trak lidt på den slidte taske han havde placeret på sin højre skulder. Jeg prikkede ham provokerende på brystet og ventede på et svar.

”Jo men,” stammede han nervøst, hvilket undrede mig. Han plejede aldrig at være den usikre type. Han nærmede sig altid den flabede tone. ”L-Luke og jeg sov over os.” hviskede han, og trådte et skridt tilbage.

”Åh, jeg forstår.” grinede jeg, og skubbede drillende til ham. ”Vil du med på toilettet?”

”Er det ikke kun sådan noget piger gør-”

”Hold din mund, Michael.” sagde jeg frustreret, og trak ham med mig. Jeg håbede, at han var klar til at høre om mine frustrationer. Jeg kunne godt mærke, at Michael havde noget på hjerte, men han plejede aldrig at ville fortælle det, før det var gået over gevind.

”Så hvad laver du på gangen i slutningen af engelsk timen?”

”Dawn.” svarede jeg kort, enkelt og hurtigt. Michael øjenbryn rynkede sig sammen, og jeg fik det mest forvirrede blik jeg længe havde fået.

”Dawn? Hvad er der med hende?” Michael fugtede sine læber, og pillede kort ved sine jakkeærmer. Den slidte cowboy jakke sad løst på ham.

”Hun er begyndt på skolen, og-”

”Uh, hvornår?”

”Michael, fokuser!” prøvede jeg, og kunne mærke min tålmodighed forsvinde hurtigt.

”Jeg er fokuseret.” undskyldte han, og placerede sine hænder i forsvarsposition over hovedet. Jeg tog en dyb indånding, og begyndte igen at fortælle.

”Dawn sad ved siden af mig, hvilket ikke irriterede mig på nogen måde, men du ved at jeg virkelig godt kan lide hende, og før jeg vidste af det var min hånd på hendes lår, og-”

”Hånden på låret,” han tyggede lidt på sætningen inden han endnu en gang åbnede munden. ”En klassiker.”

Jeg grinede en smule af ham, og slog ham irritereret på armen. Vi forlod kort efter toilettet bare for at finde ud af at gangene nu var fulde. For enden af gangen stod Dawn med et fortabt blik i øjnene, med min taske over skulderen. Hendes vilde, brune øjne fandt mine, og pludselig var det som om, at alt omkring hende blev sløret, og de langsomme skridt hun tog hen i mod mig var det eneste der var i fokus.

 

X

10.000 visninger, guys!!! Er virkelig glad, ih.

Endnu en gang: tak fordi at I læser med, og tak fordi at I ikke fik denne historie til at floppe totalt.

Håber ikke at det er for meget, at bede om jeres tanker om historien! Kommenter, hvis I vil (det ville gøre mig så glad!!)

Hvis nogle af jer har et hul i kalenderen den 15 juli, så er jeg med til at holde et meet up i København! Vi mødes klokken 12 på hovedbanegården - under det store ur, og når alle er kommet går vi i Kongens Have!

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...