Ranch Rumble - Fortællinger fra Sinnoh

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 sep. 2014
  • Opdateret: 24 sep. 2014
  • Status: Igang
Efter den unge træner Josey´s kamp i Sinnoh ligaen falder hun og hendes pokemon på plads på deres Ranch, men trods de stille omgivelser, er der stadig mange eventyr forude

1Likes
5Kommentarer
163Visninger
AA

2. Os tre - Del 1 -

 

Lost Tower; Sinnoh Regionen

Iris løftede sine poter med største forsigtighed mens hun snoede sig rundt om de mange gravstene alt imens hun løftede sit hoved i en sådan stilling at hun vidste at der ventede hende hold i nakken mange dage fremover.
I mundvigen på sad en lille blå blomst som hun beskyttede sig med sit liv, det værste der kunne ske var hvis den gik i stykker, Iris var allerede i så rødt et felt at hvis der skete blomsten noget var det på eget ansvar at nærme sig hende.
Hun vendte ørene ved lyden af vingeslag men prøvede ikke at lade sig gå på det, af alle hun og Aya kunne være i samme rum, var denne nok den eneste hvor hun accepterede det. Hun knurrede halvhjertet med sine slappe kæber, strammede hun dem, for at give mere lyd ville hedes skarpe tænder skære blomstens stilk over…
Ayas vingeslag blev tydeligere, uden nogen opvind kunne hun ikke svæve lydløst som Iris helst ville have det.
I de par sekunder Iris havde været ukoncentreret havde hun hamret det ene ben ind i en gravsten, det gjorde ikke ondt men skræmte Iris nok til at fyre en Thunderbolt af og bide tænderne sammen hvilket, som værst tænkeligt knækkede den skrøbelige blomst over og dalede ned ved siden af Iris pote.
Hun så ned med et underligt blik, hendes gule øjne brændte sig fast på den lille blomst mens hun stille og roligt hørte nogle spøgelses pokémon brokke sig over spektaklet. Snart kunne hun høre Aya der prøvede at berolige tårnets beboer for deres egen og sin egen sikkerhed, Aya vidste om nogen hvad Iris kunne finde på.
Der gik flere pinefulde sekunder før Iris gav lyd fra sig
”Tror du overhoved det gør nogen forskel?” Iris så op og sendte Aya et underligt trist og opgivende blik
Aya sukkede bare ”det ved jeg ikke, men jeg er sikker på, at du vil fortryde det hvis du ikke gør det, i to have noget helt særligt” hun fik en grim smag i munden da hun sagde det og fik ganske kort kuldegysninger så hele hendes fjerdragt viberede.
Iris lo en smule komisk ”hvad så han dog i mig?” hun så ned på den ødelagte blomst ”sådan en svag lille Shinx”
Aya forholdte sig tavs og så ned i jorden, med tankerne fanget i fortiden.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...