Hvem, hvad, jul, hvor?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 dec. 2014
  • Opdateret: 24 dec. 2014
  • Status: Færdig
Ingen i verden kan være så normal som 5.klasseseleven Ida; Hun er 11 år, lidt klodset, har gode venner, folk, der hader hende og glemmer af og til sine ting. Men da hun den første dag i december i finder en hemmelig indgang til en anden verden, tager hendes jul en meget voldsom og uventet drejning. Hun bliver sat på en meget vigtig mission, der får en meget stor betydning for fremtiden. Ikke kun i fantasiens verden, men også i den normale verden. Det bliver heller ikke meget bedre, da hendes bedste ven, Jonas pludselig blander sig. Ida vil egentlig helst holde en normal jul med alt, hvad der ikke er stres. Men i sidste ende kan det være, at hun aldrig på nogen måde for sådan en jul, så hvad gør man lige? *Vil sige mange tusind tak til KajaSchübeler for hjælpen til at rette historien. Husk lige at give hende noget ros også ;) :D*

5Likes
2Kommentarer
879Visninger
AA

8. 8. december

Der er gået en uge. En uge, og julestemningen er på ingen måde kommet endnu. Jeg er faktisk også gået glip af julekalenderen i fjernsynet fem gange. Snøft. Min kæmpestore chokoladekalender, som jeg købte i oktober, ligger foran min havregrynstallerken og har fået åbnet de første tre låger. Kalenderlyset for bordenden har bare stået tændt hver aften og derfor kun lige brændt ned til nummer fire. Glædelig jul, men hvornår kommer den?

Min mor kommer stille gående hen mod det lille spisebord og sætter sig over for mig.

”Er der noget galt, Ida? Du virker så trist for tiden,” spørger hun med bekymring i sin stemme. Langt om længe mere roligt.

”Jeg er bare træt,” lyver jeg og prikker til min uspiste havregryn.

”Nå,” siger hun. ”Hvordan kan det dog være?”

”Jeg har sovet dårligt.” Tænk, at jeg faktisk kan blive ved med at finde på undskyldninger.

Min ske samler en rosin op fra min morgenmad og smider den så ned igen. Jeg magter ikke at spise havregryn lige nu.

”Du er også helt sikker på, at du er okay efter i går? Jeg er sikker på, at far er meget ked af det, han gjorde ved dig.”

Der er stilhed i spisestuen indtil, at jeg skubber min tallerken ind på bordet og rejser mig for at gå ned.

Min mor får stoppet mig på vejen, og jeg ved, det betyder, at hun vil fortælle mig noget.

”Men jeg regner altså med, at vi laver nogle juledekorationer og hygger os i eftermiddag, hvis du vil være med til det. Så tager vi en afslappet dag efter skole, ikke?” Hun smiler, og jeg nikker. Hurtigt løber jeg ned ad de første trin. Så stopper jeg og vender mig mod hende, da en ide pludselig popper op i mit lille hoved.

”Men mor?”

Hun nikker. ”Ja?”

”Ville du have noget i mod, hvis jeg tog Jonas med hjem? Jeg har bare ikke været sammen med ham så længe.”

”Nej nej, det gør du bare skat.”

Jeg får mimet et hurtigt: ”Tak, mor,” og løber ned på mit værelse.

Første dag efter weekenden betyder jo mandag, mandag betyder idræt, idræt betyder flere tunge tasker, der betyder ondt i både min ryg og min arm. Mange tak!

Det har godt nok intet med sagen at gøre, men jeg skulle altså lige brokke mig.

I modsætning til sidste mandag er mit tøj i dag bare simpelt sammensat. Det vil sige, at det er en stor, grå trøje og et par lange jeans. Strømperne til tøjsættet er sorte og triste som en dag midt i oktober. Bortset fra at det er der, man begynder at glæde sig til det her. Når det her så endelig kommer, er julestemningen bare lige smuttet ud af døren og har fordelt sig i kulden. Kulden skal altså være en del af julen, og tro mig, det ville jeg ikke have bestemt, hvis det var mig, der skulle.

Jeg trækker langsomt i tøjet, mens jeg hører på de små rengdråber, der pisker mod ruden som trommestikker. Min idrætslærer skal altså være meget glad for, at hun har sat træningen indenfor om vinteren. Hvis det også var udendørs nu… Det tør jeg på ingen måde tænke på.

Jeg er lige præcist gået i gang med at skifte til mine jeans – hvilket vil sige, at jeg står i underbukser – da min mor kommer ind på værelset. Helt ærligt, hvornår stopper mit uheld?

For første gang i denne måned smiler hun og ser afslappet og ikke-stresset ud.

”Jeg vil gerne køre dig i skole i dag, så du slipper for taskerne,” siger hun venligt. ”Og når det til tiden.” Får hun dog tilføjet og gjort det værre.

”Ja ja,” mumler jeg irriteret over hendes lille bemærkning.

Jeg svinger idrætstasken over min ene skulder og tripper hurtigt efter hende ud til bilen.

Med min taske ovenpå mig sætter jeg mig ind på forsædet ved siden af min mor. Hun starter bilen og bakker ud af indkørslen.

Ingen af os siger noget på vej hen mod skolen, men jeg koncentrerer mig i stedet om julelyset, der hænger rundt på alle bygninger og i det mindste kan give lidt af den rigtige stemning til decembermåned. Alt sådan noget lys og juletingtang skal der måske ikke findes i lande som Kihlousea, eller hvad det land nu hedder.

Da bilen holder udenfor hovedindgangen, er jeg hurtig til at snuppe min skoletaske og hoppe ud af bilen.

”Vi ses i eftermiddag,” siger min mor, inden jeg smækker den røde bildør i. ”Jeg henter Jonas og dig efter skole.”

Jeg kommer med et kort: ”Okay,” inden jeg skubber til døren, så den smækker i, og jeg løber ind på skolen.

 

 

 

~~~

 

 

 

Alle elever er så småt begyndt at pakke alle deres ting sammen og forlade klasselokalet. Jonas står bag ved sin stol og prøver at proppe sin matematik bog ned i sin alt for proppede taske.

”Skulle du ikke overveje at tage nogle af dine bøger op?” Jeg ser ud til at forskrække ham ved pludselig at stå lige bagved.

”Nå, hej Ida,” siger han og fortsætter med den store bog. ”Det ved jeg ikke helt, jeg har jo også masser af lektier, der skal laves.”

Jeg skubber ham til siden og sætter mig på knæ foran hans taske fuld af bøger.

”Den her behøver du vidst ikke.” Jeg hiver hans grammatikmappe op og lægger den ved siden af mig på gulvet. ”Og den her,” hans engelskbog tager jeg også op og lægger ovenpå den anden. ”Og den her,” danskhæftet ryger også over i stakken. ”Den her skulle have været afleveret i fredags,” siger jeg og tager den bog op, vi blev færdige med at læse i sidste uge.

”Ups,” siger han. Pinligt.

”Jeg smider dem her over i din balje,” siger jeg og løfter den ret tunge stak bøger op for at putte dem over i den balje, som i modsætning til tasken ingen bøger har i sig.

”Tak for hjælpen,” siger han, da jeg går tilbage for at pakke min egen taske med knap så mange bøger.

”Selv tak,” siger jeg og tager den på ryggen, så jeg nu kan mærke, at der faktisk er en del bøger i den. ”Du må undskylde, at jeg skuffede dig på den måde i fredags. Hvis ikke du skal noget, må du gerne komme med hjem til julehygge og æbleskiver i dag. Har du lyst? Min mor henter os.”

Han trækker på skuldrene.

”Er du sikker på, at jeg må?”

”Ja da!”

”Okay så,” siger han. ”Men hvis du smider mig hjem efter en halv time, så…”

”Det gør jeg da ikke,” afbryder jeg midt i hans sætning. ”Hvorfor skulle jeg det? Du ved da godt, at jeg aldrig ville svigte dig.”

”Ja, det ved jeg godt,” siger han og smiler nu igen. ”Jeg blev bare lidt i tvivl efter i fredags.”

Vi følges ud på parkeringspladsen uden at sige noget til hinanden. Jeg har heller ikke så meget at sige, for alt det, jeg har lavet den sidste lange tid, er ikke noget, andre skal vide. Heller ikke Jonas.

Min mors lille, røde Fiat holder lige uden for hovedindgangen.

Jeg hopper ind i bilen lige efter Jonas.

”Hvad så? Har I lavet noget spændende i skolen i dag?” er det første, min mor spørger om.

”Næh.” siger Jonas.

”Næh,” gentager jeg. Så bryder vi begge ud i latter, så min mor undrer sig helt. Det sker altid, når Jonas og jeg er rigtigt sammen

”Men sker der egentlig noget spændende i skolen nogensinde?” spørger han og lyder lidt mere alvorlig.

”Nøh,” siger jeg, men det skulle nu have været et næh. Jonas ser heldigvis ikke ud til at bemærke det, da han spiller med på den.

”Nøh.” Vi griner igen, og denne gang gør min mor også.

”Det er godt at se sin datter have gode venner,” siger hun tilfreds. ”Er det ikke også ved at være noget tid siden, I sidst var sammen?” spørger hun og får lige ødelagt mit gode humør.

”Vi var sammen i skolen i dag.” siger Jonas. Min mor ser ud til at opgive forsøget på at spørge om det samme, bare uden for skolen.

I stedet lader hun os grine videre.

Da vi holder stille i den store garage, er vi hurtigt ude af bilen. Jeg låser os i en fart ind i huset, hvor min mor ligeså fint har stillet op til juledekorationer og sat et stort fad æbleskiver med syltetøj og sukker ved siden af det hele.

”I går bare i gang,” siger min mor, der kommer slæbende med alle vores tasker. Hun er bare glad for at se mig have det godt, så hun lader sig ikke irritere over min opførsel.

Jeg tager det lille hvide fad foran mig og begynder at tæve løs på den store klump ler ovenpå. Jonas gør det samme med fadet foran sig og får mig på den måde til at grine igen.

”Hvad er der i vejen med at efterligne?” spørger han med sin sjoveste stemme.

”Skal du have en æbleskive?” spørger jeg på en helt anden måde. Han nikker, så jeg tager en af de varme æbleskiver med syltetøj og propper den i munden på ham. Han får også fat i en bag mig og begynder at fodre mig med den på samme måde.

”Prøv at synge et eller andet nu,” siger han med munden proppet.

”Jingle bells Jingle bells…” Jeg får knap sunget det første af sangen, før jeg ikke kan mere på grund af æbleskiven, jeg har i munden og på grund af, at jeg ikke kan stoppe med at grine.

”Jeg prøver også,” siger han. ”Jingle bells…” Han stopper også med det samme, fordi vi begge to griner og gør det umligt.

”Tag en til,” siger jeg og giver ham straks endnu en.

Der er gået en uge. En uge, og nu er julestemningen helt i top.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...