Hvem, hvad, jul, hvor?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 dec. 2014
  • Opdateret: 24 dec. 2014
  • Status: Færdig
Ingen i verden kan være så normal som 5.klasseseleven Ida; Hun er 11 år, lidt klodset, har gode venner, folk, der hader hende og glemmer af og til sine ting. Men da hun den første dag i december i finder en hemmelig indgang til en anden verden, tager hendes jul en meget voldsom og uventet drejning. Hun bliver sat på en meget vigtig mission, der får en meget stor betydning for fremtiden. Ikke kun i fantasiens verden, men også i den normale verden. Det bliver heller ikke meget bedre, da hendes bedste ven, Jonas pludselig blander sig. Ida vil egentlig helst holde en normal jul med alt, hvad der ikke er stres. Men i sidste ende kan det være, at hun aldrig på nogen måde for sådan en jul, så hvad gør man lige? *Vil sige mange tusind tak til KajaSchübeler for hjælpen til at rette historien. Husk lige at give hende noget ros også ;) :D*

5Likes
2Kommentarer
881Visninger
AA

18. 18. december

Jeg har sagt det masser af gange, men i dag skal nok blive en god dag, for jeg har fået fri, så jeg kan tage hjem til Jonas. Pete har fået nogle løsninger på forskellige problemer, så han er i fuld gang, og jeg skal sikkert have kage og kakao i dag. Okay, det sidste kom meget pludseligt, men jeg har en syg ven, og så skal man da have noget varmt til at blive mere rask på. Nu ved jeg ikke, om det virker på ham at blive mere varm, når det er magi, men jeg synes bare, at sådan noget hænger sammen med sygdomme. Jeg har aldrig været syg en vinter uden at få varm kage og kakao, mens jeg ligger på sengen og ser mit yndlingstv-program.

På rund af, at jeg ikke skal i skole, kan jeg også sove en time længere og stadig have god tid, fordi jeg først skal være hos Jonas klokken ti.

Klokken er kun ni, da jeg er færdig med at spise min havregryn med rosiner. Jeg synes, det er en ret mærkelig morgen. I mandags have jeg god tid, i går havde jeg ikke særlig meget tid, og i dag har jeg meget tid igen. Det er altid en god start, selvom mandag ikke gik så godt, da jeg havde god tid. Men det er da ikke sikkert, at det betyder noget.

I dag sætter jeg selv min tallerken og ske i opvaskemaskinen, for det kan jeg ligeså godt, når der er lang tid, til at jeg skal af sted.

Så går jeg ned på mit værelse for at finde noget godt tøj til i dag. Det må gerne være afslappet, for vi kommer højst sandsynligt til at ligge på en sofa eller en seng hele dagen. Denne her gang behøver det heldigvis heller ikke at være så varmt, for jeg er helt sikker på, at vi ikke kommer ud af huset på noget tidspunkt og går rundt indenfor, hvor det er varmt. Det må gerne være helt perfekt til dagen, når jeg har så god tid til at komme ud som i dag.

Jeg ender med at tage en lang T-shirt på og et par sorte bukser. Til mit tøj tager jeg også en sort cardigan, hvis det nu skulle gå hen og blive for koldt, hvilket det nok ikke gør, men man skal da altid være på den sikre side. Desuden ser det også smartest ud med cardigan udover. Selvom det mest var for en sikkerhedsskyld, vælger jeg alligevel at tage den på, for at se lidt bedre ud.

Efter at have taget tøj på, går jeg ud på badeværelset og børster mit hår godt igennem, før jeg sætter det i en sildebensfletning i siden.

Da jeg er så er helt klar til at gå, har jeg stadigvæk tyve minutter, men det bliver bare mere tid med Jonas, så det gør mig faktisk ingenting.

Inden jeg går ud af døren, får jeg pakket en lille taske med min telefon, noget slik og kakao til Jonas og mig, når vi skal se fjernsyn. Jeg overvejer, om jeg skal tage nogle DVD’er med, men kommer frem til, at Jonas må have nogle, han gerne vil se. Så går jeg ud til min cykel og begynder at køre.

Jonas bor kun to gader væk, så det er ikke meget mere end 5-10 minutter, det tager at køre derover. Jeg vælger de fem minutter og kører hurtigt for at få så meget tid med ham, som jeg kan.

Vejret er stadigvæk ret smattet, men i det mindste sner det ikke lige nu. Det er kun vejen, der ligner en stor omgang smat med smat på. Heldigvis når jeg hurtigt til Jonas’ hus, der virker ret mørkt, undtagen på hans værelse, hvor det står lys tændt.

Jeg parkerer min cykel uden for hoveddøren og går så ind i huset.

”Det er julemanden!” råber jeg ligeså snart, jeg har lukker døren efter mig og står inde i varmen.

”Hej julemand,” lyder hans stemme inde fra værelset. Han lyder noget friskere end i mandags, men stadigvæk slet ikke frisk. ”Hvad er mine gaver?”

”Slik, popcorn, kakao. Sådan nogle ting,” svarer jeg. Jeg går ind på hans store værelse, der ligger midt på gangen og smider tasken med slik på sengen, han sidder i. Han har faktisk et ret fedt værelse. Der er både et stort fjernsyn, en seng på dobbeltstørrelse med min, der står lige foran fjernsynet og et lilleskrivebord med en MacBook, der står i hjørnet af værelset. Hans skab er også ret stort og fylder hele væggen ved siden af den store seng med alle dynerne. Rundt på væggene hænger forskellige plakater og billeder med ting, han interesserer sig for lige for tiden. Jeg skynder mig at sige, at det er ret mange ting, han er interesseret i lige nu.

Midt i det hele sidder Jonas og trykker på sin IPadskærm. Sikkert et eller andet spil.

”Hvordan går det med julemandens bedsteven?” spørger jeg og smider mig ved siden af ham i hans seng.

”Ikke så godt,” svarer han. ”Man har ikke rigtigt så meget at lave og se til, når man ligger syg derhjemme så lang tid,” siger han og slukker for sin IPad.

”Nej, din mor sagde, at du ikke har spist noget siden i søndags, og at du har drukket et glas saftevand i går,” siger jeg.

”Jeg har bare ikke stor appetit lige for tiden,” indrømmer han, men tilføjer så: ”Men jeg vil da gerne have noget slik.”

Jeg griner og åbner tasken. ”Her. Du må få det her, men det skal vare til resten af ugen.” Jeg giver ham to store slikposer og tager selv en enkelt. ”Du skal bare sige til, hvis du har brug for noget. Jeg er her for dig i dag”

 

 

~~~

 

 

Jeg sætter bakken med kakao og varm chokoladekage på sengen foran os og sætter mig bagefter selv ved siden af Jonas igen.

”Snakkede du egentlig med Pete i går?” spørger han som det første og holder stadigvæk blikket mod fjernsynet, hvor vi lige nu ser Nickelodeon.

”Ja, det gjorde jeg. Nogle alvorlige sager,” Jeg ved, at han vil spørge rigtig meget ind til det, men jeg synes, at han skal vide det hele.

”Hvad skete der?” spørger han ganske rigtigt med det samme

”Han sagde, at han havde kastet en forbandelse på dig. Det er derfor, du blev så syg,” forklarer jeg.

”Årh, nu forstår jeg, hvad det var han gjorde i søndags, og hvorfor jeg ikke måtte sige noget til nogen,” siger han forstående.

”Ja, det gør jeg også. Og bagefter troede han bare, at alt var okay. Han prøvede ligefrem at kysse mig.”

”Gjorde han virkelig?” spørger Jonas overrasket.

”Ja, han sagde, at han gjorde det, fordi han var vild med mig, og at han ville have mig for sig selv.”

”Wow,” siger Jonas stadigvæk overrasket. ”Han er slet ikke ligeså sød, som jeg troede.”

”Jeg ved det,” siger jeg, før jeg går videre til den næste dag. ”Og i går sad han på mit værelse, da jeg kom hjem fra skole. Så sad han bare på min seng og sagde, at jeg skulle fortælle ham, hvordan han selv kan gøre noget for at stoppe nogle af problemerne i hans verden...” Jeg stopper der, for jeg ved ikke, om jeg bure fortælle Jonas, at jeg faktisk var lidt sød over for ham.

”Gjorde du så det?” spørger han selvfølgelig.

”Ja,” siger jeg, men jeg skynder mig at fortsætte, så han ikke når at flippe ud. ”Men det var kun fordi, jeg kan frem til, at det var bedre, end at ingen af os prøvede at gøre noget.”

”Nå, okay,” siger han lidt skuffet. ”Så du tilgav ham bare?”

”Det ved jeg ikke,” siger jeg og læner mig tilbage i sengen. ”Jeg er selvfølgelig stadig sur på ham over det, han gjorde ved dig, og at han bare tror, at alt er helt okay. Det er bare…” Jeg stopper midt i min sætning, for jeg ved ikke, hvordan jeg skal få det til at lyde ordenligt.

”Bare hvad?” Jonas vil have det sidste med.

”Der har bare aldrig været en, der var vild med mig. Det var bare så fedt, at få at vide, at  der rent faktisk er en uden for verden, der interesserer sig for mig.” De to sætninger ser ud til at påvirke ham, men jeg ved ikke, hvorfor. I lang tid er der helt stille mellem os, og kun lyden fra fjernsynet kører. Så rækker han ud efter sin kakaokop og tager den i hænderne. Hurtigt nipper han til den, inden han tager en dyb indånding og bryder stilheden mellem os.

”Jo, der her,” siger han. Først forstår jeg slet ikke, hvad han mener, og hvad der har.

”Hvad mener du?” spørger jeg, og jeg ved ikke, hvorfor det åbenbart gør ham trist.

Han ser fortsat væk fra mig og svarer så: ”Der har været en, der var vild med dig.” Lidt tid går, før det går op for mig, hvad han mener. Det kan da ikke være… Kan det? Det er helt umuligt.

”Du mener at…” Jeg for aldrig gjort min sætning færdig, men han forstår, hvad jeg mener.

”Ja, det mener jeg,” siger han ærligt. ”Jeg ved godt, at du burde have fået det at vide for lang tid siden, men det har været så svært at få det sagt.” Til det ved jeg overhovedet ikke, hvad skal sige. I stedet tager jeg en ordentlig slurk af min varme kakao og brænder mig selvfølgelig på den. Jeg kan ikke drikke kakao uden at brænde mig. Og jeg aner slet ikke, hvad jeg skal gøre med to drenge, som begge to kan lide mig, og så er jeg tvunget til hele tiden at være sammen med dem begge to.

Hjælp mig, Sofie!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...