Hvem, hvad, jul, hvor?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 dec. 2014
  • Opdateret: 24 dec. 2014
  • Status: Færdig
Ingen i verden kan være så normal som 5.klasseseleven Ida; Hun er 11 år, lidt klodset, har gode venner, folk, der hader hende og glemmer af og til sine ting. Men da hun den første dag i december i finder en hemmelig indgang til en anden verden, tager hendes jul en meget voldsom og uventet drejning. Hun bliver sat på en meget vigtig mission, der får en meget stor betydning for fremtiden. Ikke kun i fantasiens verden, men også i den normale verden. Det bliver heller ikke meget bedre, da hendes bedste ven, Jonas pludselig blander sig. Ida vil egentlig helst holde en normal jul med alt, hvad der ikke er stres. Men i sidste ende kan det være, at hun aldrig på nogen måde for sådan en jul, så hvad gør man lige? *Vil sige mange tusind tak til KajaSchübeler for hjælpen til at rette historien. Husk lige at give hende noget ros også ;) :D*

5Likes
2Kommentarer
878Visninger
AA

12. 12. december

Fredag er en dag, de fleste elsker, for det er ugens sidste hverdag, og man har fri i to dage, når man endelig får fri fra skole. For mig er fredag en skoddag, for vi har kun kedelige timer, hvor vi sidder på vores bagdel. I dag er der også Luciaoptog på skolen, som vi skal stå og se på i en halv time. I det mindste er vi halvvejs til jul. Det betyder også, at jeg har halvdelen af tiden tilbage til at redde alt magi, der findes. Eller Jonas og jeg har. Whatever, det er min mission, så det er da klart, at jeg kommer til at tænke på mig først.

Min historielærer går rundt og smider nogle opgaver på vores borde. Det er selvfølgelig alle sammen spørgsmål til den tekst, hun lige har læst, som ingen har hørt. Jeg tror faktisk ikke, at der en eneste i klassen, der kan lide historie, fordi vi har en lærer, der snakker for meget, og fordi vi altid har om det samme.

Jeg læser spørgsmålene igennem nogle gange, men fatter ikke en brik af det. Helt ærligt, hvordan skulle jeg vide, hvad Jellingestenen blev sat for? Jeg vender mig om mod Jonas, irriteret over de fuking spørgsmål.

”Jonas, ved du hvorfo…” Jeg stopper midt i min sætning, da jeg ser ham ligge og snorkboble op ad sit penalhus. Ja, så kan ens lærer da se, at man keder sig.

I stedet for Jonas – for han bliver nok ikke til meget hjælp – vender jeg mig om mod Nina, der sidder bag mig. Godt nok hader hun mig, men hun er den eneste, jeg lige kan snakke med.

”Ved du, hvorfor Jellingestenen blev sat?” spørger jeg hende forsigtigt.

”Ja,” svarer hun surt og kort.

”Hvordan?” fortsætter jeg med at prøve.

”Ved du ikke engang det?” håner hun mig. Jeg vidste faktisk godt, at hun ikke ville hjælpe mig. Da jeg igen vender mig væk fra hende, står læreren lige foran mig og giver mig et enormt stort chok.

”Øh. Hej Marie,” fremstammer jeg.

Til min store overraskelse, er hun slet ikke sur, men vil bare gå en rundtur i klassen. ”Hej Ida,” siger hun. ”Er der noget galt?”

”Nej nej,” skynder jeg mig at redde den. Heldigvis tror hun på det og går videre uden at sige mere.

”Jonas.” Jeg glemmer helt, at han ikke er vågen, da jeg igen vender mig mod ham. Sukkende vender jeg hovedet tilbage mod papiret med spørgsmålene. Jellingestenen. Kongen. Kongens søn. En gravsten. JEG MAGTER IKKE DET HER! Skulle jeg ikke bare lægge mig til at sove sammen med Jonas? Så slipper man da for undervisningen. Det vil jeg faktisk hellere end at have den. Og jeg vil hellere være sammen med Jonas. Sur smiley. Nej trist. Argh.

”Jonas,” siger jeg lavt. ”Jonas. Vågn op.” Da han ikke svarer, begynder jeg at prikke til ham med blyanten, der ligger på bordet. Han reagerer stadig ikke, så jeg rejser mig og går op til lærerbordet, hvor Maries store lærerbog ligger åben. Jeg tager bogen op og går tilbage til Jonas’ bord, hvor jeg smækker den hårdt i lige for hovedet af ham. Det ser ud til at virke, får han begynder straks at bevæge på sig. Det vil sige, at han nærmest flyver op fra bordet og kigger forskrækket op på mig.

”Hvad?” spørger han meget højt og overrasket.

”Du faldt i søvn, mens Marie snakkede, og jeg vil være sammen med dig. Ved du, hvorfor Jellingestenen blev sat?”

”Nej, jeg hørte det ikke,” siger det som om, det var helt normalt, hvilket får mig til at grine.

”Hvorfor er det så sjovt?” spørger han fornærmet.

”Du har siddet og sovet hele timen, så selvfølgelig har du da ikke hørt det.”

I det samme lyder en stemme i højtaleren på væggen: ”Luciaoptog på gangen starter om ti minutter. Det var 2. klassernes luciaoptog på gangen om ti minutter.” Det tager Marie som en meddelelse om, at vi skal gå ud nu.

”Ja, I begynder ligeså stille at gå ud nu og stille jer op på en pæn lige række ved vinduet.”

”Ja, du hørte Marie, lad os komme ud.” Jeg er på vej ud på gangen, inden Jonas overhovedet når at få rejst sig. Vil bare væk bare fra den her time nu!

”Hey, vent lige på mig, Ida!” Jonas er hurtigt oppe af stolen og på vej efter mig. ”Jeg vil også væk fra det her helvede.”

”Og sovested,” driller jeg.

”Ja ja,”

”Nu kan Marie også se, at hun er kedelig og snakker for meget,” griner jeg og ser over mod hende, da hun kommer ud fra klasseværelset med de sidste elever.

”Ja, en skal jo være dagens helt.”

’’Og det er mig,” siger jeg selvtilfreds. ”For jeg reder magien i verden, mens alle andre render rundt og holder jul og har det sjovt.”

Så begynder klaveret at spille, og den første 2. klasse kommer gående med levende lys i hænderne og den lille luciabrud forrest. Man kan se på dem, at de synger, men de bliver nærmest fuldstændig overdøvet af klaveret og musiklærerens ellers ret lave stemme.

Men måske kan man også have det ret sjovt, selvom man har mange vigtige ting at sørge for.

 

 

~~~

 

 

”Du kommer ikke før mig!” råber han tilbage til mig, da han drøner ned ad bakken.

”Gør jeg ikke?” råber jeg tilbage og sætter ekstra fart i cykelhjulene. Min cykel står i højeste gear, da jeg i fuld fart kører ned ad bakken og hen mod Jonas, som jeg snart har overhalet.

”Jeg indhenter dig!” råber jeg og når op til ham, så jeg når at overhale ham. Vi er meget tæt på huset og ligger nærmest side om side, kun med mig et halvt hjul foran. Det sidste stykke vej ned, giver jeg den ekstra gas og kommer længere foran ham, så jeg drøner ind i min karport, mens cyklen stadig står i højeste gear.

Jeg trykker hårdt i fodbremsen, men det er som om, den ikke rigtig virker, så jeg prøver at trykke hårdere endnu, hvilket resulterer i, at jeg ikke kan cykle ordentligt og ender med at vælte ned mod stengulvet og skride hen af stien ved siden af min fars bil.

”Av,” mumler jeg surt. ”Skodcykel.”

Jonas kommer susende ind i min karport og ser mig ligge langt henne af stien med cyklen over mig. ”Ja, du vandt da i det mindste,” siger han uden at få det til at lyde for useriøst og sjovt.

”Ha!” siger jeg og tager mig så til benet, der gør virkelig ondt. Jeg har sikkert fået en mega hudafskrabning, hvis ikke en større. Hulk

”Er du kommet til skade?” spørger han, da han har parkeret sin cykel.

”Ja, faktisk.”

”Gå bare ind. Jeg skal nok sætte din cykel på plads,” siger han og hjælper mig op.

Jeg låser mig hurtigt ind og smider min taske i hjørnet af gangen. Orker bare ikke at sætte den lige nu. Desuden har jeg også pisseondt i mit ben.

”Jeg sætter mig ind på værelset!” råber jeg til Jonas, før jeg humper ind  og sætter mig på min seng.

Jonas kommer hurtigt ind lige efter mig og sætter sig på sengen ved siden af mig. ”Er det slemt?” spørger han bekymret.

”Lidt,” indrømmer jeg. ”Jeg må hellere blive hjemme den her weekend.

”Er du sikker? Vi kan da ikke blive hjemme og svigte Pete og magien.”

”Jamen, du kan da bare tage af sted selv,” foreslå jeg. ”Hvis du får mit buskort, kan du tage derned selv. Pete skal nok kunne give dig ansvaret i to dage.”

”Helt seriøst? Tror du, jeg kan det?” Han er ikke helt sikker.

”Ja, selvfølgelig. Jeg er også på udebane, men derovre, er ingen af os dårlige til noget. Du kan godt.” Jeg tager mit buskort fra vinduskarmen og rækker det til ham. ”Du kan gøre det selv. Jeg ved det.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...