Dæmonernes Hotel

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 sep. 2014
  • Opdateret: 17 okt. 2014
  • Status: Igang
Da Charles Angé dør, efterlader han hans utrolige hotel til hans barnebarn, og hans eneste arving, den 22-årige Wesley Daniels. Da Wesley ankommer, indser han, at hotellet ikke er helt normalt. Han bliver dog hurtigt vant til det hele. Men en dag, da han udforsker det gamle loft, opdager han en hemmelighed, helt tilbage fra da hotellet blev skabt. En hemmelighed om hotellet, men også om hans glemte fortid...# Jeg har tænkt mig at fokuserer på den her, så mine andre historier bliver sendt på pause i et stykke tid:)

4Likes
4Kommentarer
253Visninger
AA

6. Forvirring

Du vågner frisk og udhvilet den næste morgen. Du husker ikke at være gået op på dit værelse efter forestillingen, men nu ligger du i hvert fald i din seng på dit værelse.

Du plirrer med øjnene. Lyset er skarpt. Du sætter dig op i sengen, gaber og strækker dig. Du an ikke huske sidste gang, du var så veludhvilet.

Du stiger ud af sengen og finder noget tøj frem. De samme jeans fra i går og en sort T-shirt fra bunden af din kuffert. Dine sorte gummisko er helt tørrer, trods de var gennemplaskede dagen forinden. Du trækker på skuldrene.

Nogen banker på døren, og du åbner den. Udenfor står der en høj, ung mand, cirka på din alder. Hans mørke hår er let uglet, som om han først lige er stået op. Da døren åbner, ser han op fra sit clipboard.

”De er vågen,” siger han, og du nikker sløvt. ”Dejligt. Der er en masse ting, vi skal have ordnet i dag.”

Han vender sig og går mod trappen. Da han opdager, at du ikke følger efter, ser han en anelse forundret på dig. Du står stadig i dørkammen. Han smiler let. ”Kommer De, eller hvad?” spørger han.

Du spørger ham, hvad I skal. Han svarer simpelt, at I skal ordne noget, vedrørende hotellet. Du trækker igen på skuldrene og tænker ikke videre over det. Ikke før I står i kontoret.

Der er et vindue til en Japanskudseende have, trods kontorets beliggenhed. Whiskyskabet til højre, når man kommer ind, ser gammelt og slidt ud. En hylde mangler, og der er adskillige revner, som om skabet er blevet væltet flere gange.

Skrivebordet overfor flyder med papir. En computer står på bordet. Dens skærm er oppe, men du tvivler på, at den er tændt.

Manden sætter sig i kontorstolen og gør en gestus mod den modsatte stol. ”Tag plads,” siger han. Du gør, som han beder dig om. ”Jeg sad i den selv samme stol engang,” siger han med et smil. Du smiler akavet tilbage, uden at vide hvad du skal sige.

Han ryster svagt på hovedet, som om han ryster nogle tanker ud eller vågner fra en dagdrøm.

”Man ankommer ikke til hotellet af tilfældigheder,” siger han så. Du ser undrende på ham, og han tydeliggøre sig. ”Du er her ikke af et tilfælde,” forklarer han. ”Der er en grund. Jeg ved godt hvorfor, men jeg tvivler på, at De også gør.” Han ser afventende på dig. Du ryster på hovedet.

”Jeg kan ikke påstå,” fortsætter han, ”at jeg ikke har haft det på samme måde. Da jeg ankom, var jeg sikker på, at det hele var et nummer. Men det er det ikke.”

Du beder ham endnu engang uddybe sig, men han ryster bare på hovedet igen. Han fortsætter sin gåde. ”De er velkommen til at blive lige så længe, De ønsker. Intet binder Dem. De er fri.”

Han sender dig så væk, ved at fortælle dig, han gerne vil være lidt alene til at tænke. Du forlader kontoret og går ind i opholdstuen. Parret fra i går sidder i sofaen. Du sætter dig i lænestolen med et forvirret udtryk klistret til ansigtet.

”Hvad er der galt, cheri?” spørger manden, et hint af fransk accent i hans stemme. Du ryster bare på hovedet, på samme måde, som den mystiske mand havde gjort det.

Du vil bare glemme hvad der skete. Han forvekslede dig åbenbart med en anden.

Dog vil skæbnen det anderledes, og du får ingen fred den dag.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...