Trust & Care

Elizabeth på 17 er alene og har desperat brug for penge. Hun får et job som husholderske/ tjener hos en familie. I familien er der to drenge Jake og Harry. Men hvad sker der når man leger med ilden? man bliver brændt. Og når man har flere bolde/drenge i luften går det ALTID galt. Harry er ikke kendt!

4Likes
1Kommentarer
297Visninger
AA

3. Kapitel 2.

Jeg vågnede ved duften af kaffe og et eller andet andet. Der var sgu kaffe og croissanter, okay det her ved i jo nok ikke men jeg ELSKER kaffe og croissanter. Jeg væltede ud i køkkenet hvor Mel ( Melanie) stod og lavede kaffe. Hun havde dækket op til English breakfast, med scones, croissanter( okay nok mere fransk , men whatever!) og kaffe. Hun gav mig en kop kaffe i hånden og satte sig ned. "mærkeligt at tænke på at det er vores sidste morgenmad i den her lejelighed" Sagde Mel, jeg nikkede og hev hende i den lange lyse fletning. Hun gloede ondt på mig før hun Trak i mit rodede hår. " Du burde seriøst begyndte at glatte dit hår!, det ville se SÅ godt ud!." sagde hun. Jeg prustede fornærmet og proppede en scone i munden (et af mine mange talenter er at jeg kan æde alt i en stor mundfuld). Hun prøvede at holde masken men så knækkede hun sammen af grin. 

 

" Hey vent! ikke glemme de her!" råbte Mel. Hun kom løbende med mine gamle hullede Converse. "Tusind tak! hvad skulle jeg dog gøre uden dem" sagde jeg sarkastisk. Hun rystede kort på hovedet af mig. Jeg er nu altså også meget glad for de sko... Så tog vi begge vores tasker op( flyttebilen var kørt) og gik mod de nye lejeligheder. Da vi var gået hver vores vej tikkede der en sms ind " på gensyn <3" den var fra Mel.

 

Jeg skubbede døren op til den nye lejelighed, den var fantastisk! stor og lys med træ stolper hen over loftet. Her var meget tomt, men mine møbler stod og ventede i et hjørne. Jeg åndede lettet op. Nu gik det præcis som det skulle, alt jeg manglede var et arbejde. I samme øjeblik ringede Mel, jeg swipede til højre og hun sagde at hun havde fundet et job til os begge. Da hun nåede sin lejelighed havde hun søgt på stillinger til unge i London, Og bingo!  Det nye var åbenbart at arbejde som såkaldt "tjenestepige" ( ligesom opair bare uden at bo der). Man fik også mad. Jeg svarede ja tak og Mel gav mig adressen på mit sted Half Moon st. nr. 7. Jeg havde hørt om stedet, det var ret fint. Lå i et kvarter der hed May Fair.

 

Jeg tog min band T-shirt  ( den med Pink Floyd) og trak mine slidte Converse på. Mit lange krøllede hår ( som er gyldent) lod jeg bare hænge, men lagde lidt mascara. Jeg lignede ikke en der skulle gøre rent men whatever, bare jeg mødte op. På vejen derhen overvejede jeg hvem der mon boede der, En gammel rig mand eller en forfatter. Jeg elsker forfattere, de er så uhm...unikke! Men jeg selv var ikke lige super i skolen, så intet forfatterskab til mig. Jeg brændte inderligt for at synge (eller være komiker...). Min stemme var, skal vi sige speciel? jeg sang mest Jazz og Soul, men pop gik også an.

 

Nu var jeg nået frem, det enorme hus tårnede sig op over mig. Det så meget fancy ud, jeg ville nok komme til at føle mig rimelig meget som en prinsesse.... udover at jeg jo var tjenestepigen. Jeg gik op til huset og ringede på, 1 min. efter åbnede døren og en gammel dame åbnede. "goddag frue, jeg er den nye tjenestepige" Skyndte jeg mig at fyre af. Hun klukkede af grin og hviskede "Jeg er husholdersken". Jeg blev tomatrød i hovedet og undskyldte. HUn grinede bare stille videre inden hun viste mig ind. " Der bor en rig bankmand sammen med hans smukke  kone, og to drenge her." sagde hun muntert. Jeg smilede og forestillede mig hvordan jeg kunne hjælpe de små drenge med lektier. " Er drengene stadig i børnehave, så kan jeg hente dem!" tilbød jeg smilende. " husholdersken slog en høj latter op. "Hente dem i børnehaven?! de er ældre end dig min søde pige" grinede hun. Jeg rødmede igen " Nå okay! selvfølgelig!men hvorfor er der så behov for en husholderske og en tjenestepige?" spurgte jeg nysgerrigt. Hun kiggede lidt træt på mig " de her drenge er noget for sig selv...".

 

Jeg så ned ad den fornemme gang, " værelserne ligger der" pegede husholdersken Gerda. Jeg trippede der nedad med sommerfugle i maven. Dørene så pæne ud, meget enkle. Der var ingen skilte hvor der stod " gå væk eller dø" som jeg havde regnet med. Jeg åbnede stille døren og fik øje på en dreng, måske først i tyverne.Han så ualmindelig godt ud. "Har du aldrig lært at banke på?" sagde han hårdt. Han rejste sig op" Lad mig lære dig det!" han greb min hånd og skubbede mig hen til en væg. "Knyt næven" sagde han, jeg gjorde det og han tog fat om mit håndled og bankede min næve ind i væggen, Bank bank bank.... 

 

Jeg tumlede ud i gangen igen, kiggede på næste dør og bankede på. Døren blev åbnet og en virkelig kær dreng( nok omkring de 17) stod og rakte hånden frem. Jeg tog den og fremstammede " Jeg er Elizabeth, Tjenestepigen". Han nikkede eftertænksomt og sagde roligt "Jeg er Harry Edward Styles".

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...