Tankespind og hvirvelvind

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 sep. 2014
  • Opdateret: 3 nov. 2014
  • Status: Igang
Mine tanker er som en hvirvelvind; kraftfulde, men kun for mig selv. Dem der er i nærheden, bliver også påvirket - men mine tanker er viklet stærkt op om mig, som et kraftigt edderkoppespind, og selvom jeg desperat prøver at ryste dem af mig, vil de altid runge som et ekko i de bagerste kroge af mit sind.

5Likes
2Kommentarer
373Visninger
AA

8. men måske

Men måske det egentlig altid skulle være sådan med dig. For det var det virkelig altid. Alt. Ikke intet. Aldrig intet. Jeg følte ofte en tomhed, men det var ikke intet, for det fyldte alt i mig.

Nu sidder jeg på stationen, med den pastelfarvede himmel, der prøver at få mig til at smile. Det gør den vel også et sted, men himlen var smukkere, da jeg delte den med dig. Som natten, hvor vi gik på eventyr og lo over naturens forvandling. Det var tåget, koldt og klamt. Ingen stjerner. Ingen tegn. Bare en tilfældig vej, med vandpytter som de eneste forhindringer.

Måske det bare skulle være sådan.

Med dig.

Ingen forhindringer, bare et leende nu.

Ingen tanker om de våde måneder, for der ville altid være tørt imellem vores sammenflettede fingre.

Men det har bare aldrig været nok for mig.

For selv den pastelfarvede himmel bliver tilintetgjort at den tunge aftensol, og selv græsset der er lime, bliver dækket til af engletårer.

For hvordan skal vi kunne finde et altid, når vi ikke engang kan se frem til mandag? Jeg vil ikke kun se på dine sommerøjne nu. Jeg vil se på dem i morgen, i overmorgen, når sommeren rammer Danmark igen. Jeg vil se dem, når de er lukkede og når de kigger væk.

Jeg ved godt, at det er for meget at forlange.

Undskyld.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...