In Love With Twins Part 2 - (Bliver færdigskrevet lidt efter lidt)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 sep. 2014
  • Opdateret: 4 okt. 2015
  • Status: Igang
Efter en del dage med forvirring i hendes hjerte, havde Lily havde endelig taget sit valg på Justin. De havde endelig fundet sammen og taget endnu et skridt i deres forhold, men en pludselig trafikulykke knuste Lilys drøm med Justin, da Justin til al skræk var indblandet i den ulykke og ligger nu i koma svævende mellem liv og død på hospitalet. Årsagen til ulykken er uvis og om det overhovedet var en skæbnesvanger ulykke eller om det var en aftale, er stadig uvist. Lily er langt nede og i sorg ligesom resten af Justins familie, ja selv Jason, der var blevet så pokkers jaloux over at Lily valgte Justin frem for ham, er selv knust over sin tvillingebrors livstruende fremtid. Men nu hvor Justin ligger næsten i livløs koma, hvad så med Lily? Hvad med Jason? Vil de bygge et venskab op igen, eller hvordan vil det komme til at gå? Hvad med Justin? Er han det sidste vi ser til ham? Er han så ilde tilredt at respiratorerne ville være det eneste, der ville kunne holde ham i live? Svaret findes!

140Likes
273Kommentarer
57868Visninger
AA

19. Uforklarlige følelser...


Justins synsvinkel:

Jeg vågnede stille og kunne mærke noget kilde min næse. Jeg glippede mine øjne træt op og så en ret smuk pige putte tæt op ad mig. Jeg betragtede hende med et lille smil. Jeg rykkede mig tættere på hende og lagde blidt mine læber over hendes. Hun var dejlig varm og hendes læber var skønne at smage på. Hun smagte faktisk dejligt. Et lille støn kom fra hende og straks lagde hun i blinde sin højre arm om nakken på mig. Hun skilte læberne svagt og jeg lukkede øjnene og smagte på hendes dejlige tunge. Jeg kunne pludseligt ikke få nok af hende og jeg kærtegnede hende ned ad hendes varme hofte og jeg smuttede min hånd op under hendes top, så jeg kunne mærke hendes varme mave.

En masse følelser strømmede rundt i min krop. Tænk, at det kunne være så lækkert og dejligt, at kysse på denne måde med en dejlig pige som hende. Hun stønnede endnu mere end før og jeg lod min hånd smyge sig op til jeg stødte på en blonde-bh, som jeg skubbede opad mod hendes hals. Følelsen var lækker, da jeg kunne mærke hendes stive brystvorte, som jeg nulrede blidt.

"Mmh... Du er så dejlig...", mumlede jeg i vores snav.

Jeg kunne mærke pikken vokse kraftigt i bukserne på mig. Hun stønnede kraftigere, men det kom pludseligt bag på mig, da hun skubbede mig væk og hun åbnede øjnene, så vi lå og fik dyb øjenkontakt. Hun så nærmest målløs op på mig.

"Jamen Jus... Husker du?", kom det fra hende og hun begyndte stille at græde.

Jeg sukkede og rystede på hovedet og satte mig op på sengekanten og rakte ud efter min iPhone på sengebordet for at se at klokken var lidt i otte om morgenen. Lily var åbenbart faldet i søvn hos mig? Jeg mærkede en hånd kærtegne mig på min venstre skulder.

"Jamen, hvis du slet ikke husker, hvorfor kyssede du mig så og så på den lidenskabelige måde?", spurgte hun bag mig.

Jeg tog mig opgivende til ansigtet og så bag over og fandt hendes forvirrede blik. Jeg smilte skævt.

"Fordi... Ja, jeg havde lyst? Du så så dejlig ud og fordi jeg slet ikke husker hvordan det er at være sammen med en pige, så tillod jeg mig at prøve... Jeg regnede ikke med, at det gjorde noget, for vi er jo i følge dig kærester...", svarede jeg med et usikkert smil. Lily sukkede og nikkede uden at smile.


"Du har ret, men det er langtfra det samme, Justin... Jeg må nok hellere gå, inden personalet på afdelingen undre dem over hvorfor jeg er her...", sukkede hun og hun skulle til at rejse sig, men jeg stoppede hende.

Hun så målløs på mig.

"Hvad er det du vil, Justin?"

Jeg smilte svagt.

"Jeg vil gerne have, at du bliver her...", svarede jeg stille.

Lily sukkede med et bedrøvet blik og rystede på hovedet.

"Det kan jeg ikke, Justin...", svarede hun og nogle tårer rendte endelig ned ad hendes kinder.

Jeg sukkede hårdt og agtede ikke at slippe hende.

"Er det på grund af Jason?", spurgte jeg ligeud.

Lily stoppede sine tårer og tørrede dem væk og rystede på hovedet.

"Nej Justin... Det er på grund af dig... Du forvirrer mig så meget - Jeg ønsker bare, at du skal kunne huske mig og så vågner jeg i næste øjeblik ved at du kysser mig med sådan en lidenskab jeg længe har savnet... Jeg har savnet dine dejlige kys og straks tror jeg bare at du endelig husker alt, men nej... Du ville bare kysse med mig for at finde ud af hvordan det er... Er du klar over hvor hårdt det er? Særligt, når jeg har så ufatteligt mange følelser for dig?", forklarede hun med et bedrøvet blik.

Jeg sukkede og så skamfuldt ned på mine ben.

"Undskyld... Det var ikke min mening...", svarede jeg stille.

Hun svarede slet ikke bag mig og jeg hørte blot at hun listede rundt.

"Vi ses, Justin...", svarede hun stille og uden så meget, som at vende mig om mod hende, kunne jeg høre skridt og at døren lukkede i sekunder efter.

Jeg vidste, at hun havde forladt mig. Jeg tog mig opgivende til ansigtet. Det begyndte at gå mig på, at jeg ikke kunne huske hende, men jeg kunne mærke, at hun begyndte at vække visse følelser i mig - Følelser, som jeg ikke anede eksisterede - Dejlige følelser, der fik min krop til at gå i selvsving, og det var til trods for, at jeg stadigt ikke kunne huske noget om hende....

~


Lilys synsvinkel:

Følelsen var ubeskrivelig - Forvirrende! Jeg kunne ikke finde ud af om jeg skulle give ham lov til bare at kysse på mig, til trods for, at han ikke huskede mig endnu. Jeg sukkede hårdt og satte mig ned på bænken ved busstoppestedet. Jeg ville jo egentligt ikke forlade ham på den måde, men jeg havde ikke set andre muligheder, for han forvirrede mig voldsomt. Det havde virkelig været savnet at smage hans dejlige mund og hans kærtegn, som jeg bare havde savnet enormt meget.

Jeg sukkede opgivende og rystede svagt på hovedet. Hvorfor gav han mig så mange forvirrende følelser nu? Jeg elskede ham, men ønskede ikke, at han bare kyssede på mig, når han alligevel ikke kunne huske mig. Jeg rejste mig, da jeg kunne se, at bussen kom, men opdagede, at jeg havde glemt min elskede guitar. Jeg sukkede hårdt og lod bussen køre videre, for selv om det lyder som en lam undskyldning, så kunne jeg ikke undvære min guitar og på den anden side, så havde Justin og jeg nok ikke snakket ordenligt med hinanden om hvad der havde været foregået.

Jeg gik med tunge skridt tilbage mod hospitalet. Jeg havde en knude i maven over, at skulle vende tilbage til ham allerede nu, nu hvor jeg ellers havde gået fra ham....

~

Jeg nåede tilbage på sengeafdelingen og med en del undrende blikke fra flere sygeplejersker, nærmede jeg mig Justins stue, men standsede op lidt før med et smil, da jeg kunne høre klokkerent guitarspil inde fra hans stue af og en syngende Justin, der sang på én af de sange, som han ellers sang før ulykken. Det var mærkeligt, men også en dejlig følelse, at han faktisk sad og huskede nu, men hvor meget var jeg ikke lige klar over?

Jeg gik stille ind ad døren til hans stue og listede indenfor og lukkede stille efter mig. Han sad på sengekanten med ryggen til og spillede og sang. Det var helt så det gav mig kuldegysninger. Jeg stod bare og smilte til ham, selv om han nok ikke havde hørt mig. Han stoppede spillet og begyndte på en ny melodi. Jeg måbede fuldstændigt, da jeg kunne høre, hvilken en det var. Det var ingen ringere end "Ghost Of You", den jeg sang og spillede for ham, mens Justin havde ligget i koma. Det var en underlig følelse og uden så meget som at blinke gik jeg hen mod ham, mens jeg sang med.

"....I'm breathing in, breathing out
Ain't that what it's all about
Living life crazy loud
Like I have the right to
No more words in my mouth
Nothing left to figure out, but
I don't think I'll ever break through
The ghost of you...."

Jeg stilte mig foran ham og han fik øje på mig, mens vi bare sang videre til slut. Jeg kunne ikke lade være med at fælde nogle tårer over det og det samme gjaldt Justin, der sad som forstummet og så op på mig med et bedrøvet smil.

 - Huskede han mig nu?....

~

Der kommer nok ikke mere i dag, da jeg og datteren fiser til Helsingør og nok først er hjemme meget sent i aften, men i morgen! ~ Promise! ;)

~

Nå, husker Justin nu? Og er der samtaler og emner, som han vil fortryde nu?

~

Vent bare spændt til næste kapitel :P

~

Ida

~

Ps. Ikke rettet igennem!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...