In Love With Twins Part 2 - (Bliver færdigskrevet lidt efter lidt)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 sep. 2014
  • Opdateret: 4 okt. 2015
  • Status: Igang
Efter en del dage med forvirring i hendes hjerte, havde Lily havde endelig taget sit valg på Justin. De havde endelig fundet sammen og taget endnu et skridt i deres forhold, men en pludselig trafikulykke knuste Lilys drøm med Justin, da Justin til al skræk var indblandet i den ulykke og ligger nu i koma svævende mellem liv og død på hospitalet. Årsagen til ulykken er uvis og om det overhovedet var en skæbnesvanger ulykke eller om det var en aftale, er stadig uvist. Lily er langt nede og i sorg ligesom resten af Justins familie, ja selv Jason, der var blevet så pokkers jaloux over at Lily valgte Justin frem for ham, er selv knust over sin tvillingebrors livstruende fremtid. Men nu hvor Justin ligger næsten i livløs koma, hvad så med Lily? Hvad med Jason? Vil de bygge et venskab op igen, eller hvordan vil det komme til at gå? Hvad med Justin? Er han det sidste vi ser til ham? Er han så ilde tilredt at respiratorerne ville være det eneste, der ville kunne holde ham i live? Svaret findes!

140Likes
273Kommentarer
57729Visninger
AA

23. Back off!


Justins synsvinkel:

"Ved du slet ikke, hvad du skal stille op med hende?", spurgte Ryan bestemt. Jeg sukkede trist og rystede på hovedet.

"Jeg elsker hende jo stadigt, men det føles bare så svært at tilgive den slags...", svarede jeg stille med endnu et suk efter mig.

"Justin?!"

Ryan og Chaz så med undren mig over skulderen og pigens stemme virkede ikke ligefrem genkendelig? Chaz hintede med hovedet bag mig og jeg vendte mig om og opdagede nu hvem det var.

"Eh, Leah?", svarede jeg undrende.

Jeg forstod ikke helt, hvad pokker hun skulle spørge mig om. Jeg grinte sarkastisk.

"Eh, hvad vil du?"

Leah virkede pænt forpustet og jeg opdagede Gordy stående et par meter bag hende.

"Det er.... Lily.. Hun...", forklarede hun med tunge vejrtrækninger. Jeg så spørgende på Leah.

"Hvad er det med Lily?", spurgte jeg undrende. Leah så forvirret ud, så hun rystede voldsomt på hendes store røde og krusede hår.

Hun greb fat om mit håndled og begyndte at trække af sted med mig.

"Altså, hvad sker der?!", udbrød jeg forvirret og bremsede hende med lethed op, trods hun var en stor matrone.

Leah så på mig med en klump i halsen.

"Biologilokalet - Jason og Lily! - Jeg er bange for, at han gør Lily fortræd!", kom det forpustet fra Leah. Jeg måbede.

"What?!", nåede jeg at udbryde og stak straks i løb mod biologilokalet.

"Vi følger med!", råbte Ryan bag mig.

Jeg troede ikke at dette skulle overgå mig, men bare det at høre, at der lugtede af problemer mellem Lily og Jason og så ligefrem på den måde? Det gjorde mig faktisk urolig. Godt et par minutter efter og med hjertet i halsen nåede Chaz, Ryan og jeg frem til biologilokalet og jeg opdagede straks Zack stående uden for døren. Jeg så undrende på ham. Han smilte skævt.

"Hvad foregår der derinde?", spurgte jeg undrende. Zack smilte flabet.

"Ikke noget der rager dig, Justin - Smut du og dine venner bare igen!", svarede Zack med et flabet smil. Jeg nærmede mig ham og stilte mig tæt op ad ham.

"Hør her Zack - Det er fandeme ikke uden grund, at Leah Davids pludseligt griber fat i mig, fordi hun påstår, at Jason laver numre med min Lily?", spurgte jeg sarkastisk. Zack grinte smørret.

"I er fandeme ikke sammen, Justin, så tag og skrid!", svarede Zack flabet.

Jeg så skulende på ham og greb fat i blusen på ham og skubbede ham op mod døren, så den rystede svagt.

"Hør her Zack, du skjuler fandeme noget for mig?", spurgte jeg ham olmt.

Zack så blot med et flabet blik på mig og trak på skuldrende.

"Jeg ved ikke hvad du snakker om kammerat!", svarede han spidst og skubbede mig væk fra ham. Jeg gloede opgivende hen på ham.

"Ja dig, bliver jeg seriøst ikke klog på og gik resolut hen og skubbede ham væk fra døren.

"Hvad fanden laver du?!", fløj det olmt ud af ham.

Jeg greb fat i dørhåndtaget og gloede olmt på ham.

"Noget jeg skulle have gjort for længst!", fløj det frustreret ud af mig og jeg trak ned i dørhåndtaget og til min udren løb Zack pludseligt væk.

Jeg åbnede døren og blev mødt af gråd og desværre til min kvalme stønnende lyde, som kun kunne tilhøre Jason. Jeg kunne ikke se dem, så de var med garanti bag et stort bord.

"Lily?!", kaldte jeg.

"Jus.. ", hørte jeg en klynkende gråd og sekunder efter stod Jason oprejst og kun bordet skjulte for hans nøgenhed. Han gloede olmt på mig.

"Justin... Skrid!", fløj det ud af ham. Jeg kunne mærke vreden syde og boble i mig og jeg smækkede døren i og låste den og så vredt på ham med armene over kors.

"Hvad fanden laver du?!", spurgte jeg ham hårdt.

Jeg kunne fornemme, at han stod bag bordet og trak sine boxers og bukser op.

"Skrid nu bare Justin, for dit eget bedste!", svarede han hårdt og han blev i sekunder afledt ved at han så ned på noget på gulvet, som jeg ikke kunne se bag bordet, men jeg var ikke dum.

Selvfølgelig var det jo Lily, men jeg var nærmest også sikker på, at Leah, langtfra var kommet rendende efter mig på den måde, hvis ikke det var fordi Lily var i knibe.

"Jason - Du har endnu engang bevist, at jeg kraftedeme ikke kan stole på dig! - Lad hende gå!", sagde jeg olmt.

Jason trådte frem fuldt påklædt og gik faretruende mod mig.

"Hvis du ikke skrider nu, Justin, så går det fandeme ud over dig selv!", udbrød han fnysende og han nærmede sig mig.

Jeg blev blot stående og opdagede nu Lily, der rejste sig. Hun lignede mere død og ødelæggelse med mascaraen ned ad kinderne og stadigt grædende. Hun var ildrød på den ene kind, mens hun stod og lynede og knappede hendes bukser. Jeg fnyste rasende og så på Jason.

"Din satan!", udbrød jeg rasende og sekunderne føltes flygtige, da Jason faktisk sprang hen på mig og jeg fik overbalance og røg ind i et par stole der skramlede og væltede og han var straks oven på mig.

"Du er fandeme så fucking hellig og jeg hader dig!", råbte han i hovedet på mig og pludseligt flimrede det for mine øjne, eftersom han havde plantet en knytnæve i ansigtet på mig.

Jeg standsede ham og fik rullet rundt med ham på gulvet så jeg var øverst og jeg greb hurtigt fat om hans håndled og tvang dem ned mod gulvet.

"SÅ STOP DOG! VOLD HJÆLPER FANDEME IKKE NOGET!", råbte jeg i hovedet på ham, men selv om jeg var stæk, så var Jason også stærk og smidig og han fik vristet sig ud af mine greb og straks fik jeg en mavepuster.

Jeg krummede mig sammen i ulidelige smerter og rullede i krampebevægelser ned på gulvet. Jason stod foroverbøjet mig.

"Hvorfor vågnede du? HVORFOR?!", råbte han ned i hovedet på mig og en højre fod fløj atter ind på min ømmende mave.

"Hrrrh hrrrh!"

Jeg hostede efter vejret og sekunder efter hørte jeg døren smække og synet af en grædende Lily foran mig. Hun aede mig på kinden og puttede sit hoved ned til mig.

"Undskyld...", hulkede hun.

Jeg græd selv og jeg vidste ikke hvad jeg mest græd over, om det var smerterne i maven og i ansigtet, eller om det var gråd over for den mishandling Lily havde fået af Jason, eller om det var gråd over, at Jason nærmest ønskede mig død og om det faktisk var gråd over, at jeg gjorde alt dette for Lily, fordi jeg elskede hende?

"Det gør ikke... noget...", hulkede jeg og bed mig hårdt i læben over smerterne i maven.

Hun lagde sig hulkende ned ved siden af mig og gennem mine tårer, anede jeg hendes ansigt, der var tegnet med smerter - fysiske og psykiske smerter. Hun lagde sig tæt, så vores pander stødte sammen.

"Undskyld Jus...", græd hun ustandseligt.

"Var han for hård ved dig?", spurgte jeg med en hård knude i maven.

Hun hulkede værre end før. Jeg trak hende tættere på mig og savnet til hende jeg havde, gjorde, at jeg ikke kunne klare tanken om, at hun ikke vidste, at jeg faktisk stadigt elskede hende. Jeg nussede hende på ryggen og nærmede mig forsigtigt hendes dirrende læber. Jeg kunne mærke at skrækken sad i hende.

"Jus...", hviskede hun grædende.

Jeg løftede mig med kæmpende smerter en anelse over hende og lagde blidt mine læber over hendes og der gik dårligt nogle sekunder, da hun allerede omfavnede min nakke med hendes ene arm. Hun smagte meget salt på grund alle tårerne, men det var så ligegyldigt. Jeg ønskede kun at passe på hende.......

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...