Niall Horan

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 sep. 2014
  • Opdateret: 25 aug. 2016
  • Status: Igang
Dette er lange, forskellige historier om DIG og Niall Horan.

28Likes
22Kommentarer
100558Visninger
AA

54. Slag i ansigtet (5)

Du gik glad og smilende, ned af gangen hen mod dit og Albertes værelse på kollegiet. Du havde sommerfugle i maven efter den sidste time med Niall, du kunne slet ikke stoppe med at smile. Du glædet dig til at snakke med Alberte om det HELE.

Alberte havde skrevet til dig i dag, at hun gerne ville mødes og snakke med dig ind på jeres værelse her om 3 minutter. Du vidste ikke helt hvad hun ville snakke om. Gade vide om det var noget om hende og Chaz, bare han ikke har dummet sig og hun så er helt knust, eller noget lignende.

Du kom glad ind ad døren og mødte Albertes alvorlige, men alligevel glade ansigt.

Dig: ”Hey Botz!”

(Det kaldte du hende en gang imellem.)

Alberte: ”Wooow! Hva så frk. sunshine!”

Du sendte hende et overdrævet smil og kastede dig ned i sengen ved siden af hende.

Dig: ”Jeg har en MASSE jeg gerne vil fortælle dig…”

Alberte: ”Ja okay, men der er noget meget vigtigt jeg gerne vil snakke med dig om første.”

Hun sendte dig et usikkert smil og du satte dig op så du sad overfor hende. Du kunne mærke at dine sommerfugle blev overtaget af nervøsitet. Hun så meget seriøs ud, ikke sur eller noget, bare seriøs.

Alberte: ”Er der sket noget med dig, som du ikke har fortalt mig?”

Du lavede et forvirret blik og hun snakkede langsomt videre.

Alberte: ”Måske noget med Buck?”

Du mærkede et stik i maven og alle minderne fra fredag aften løb igennem dine tanker, på fulde drøn.

Dig: ”Hv-hvorfor… tror du det?”

Hun sukkede og prøvede at holde dit blik, men du undgik det så godt du kunne. Alberte lænede sig lidt frem og lagde hendes hånd oven på din. Du kiggede hende i øjne og kunne mærke tårende presse sig på.

Alberte: ”(D/N)… Jeg har tydligt kunne mærke, at du har været lidt anderledes siden festen i weekenden. Du er mere usikker, du kigger hele tiden rundt som om der er nogen efter dig. Og nå Buck er i nærheden… Så vil du bare væk, du falder over dig selv og du vil ikke engang kigge på ham. Har han gjort dig noget?”

Din læbe begyndte at dirre og det var som om din hals krøllede sig sammen. Hvor skulle du starte? Du ville så gerne snakke med Albert, men du kunne ikke få ordene ud over dine læber.

Dig: ”Je-eg…”

Alberte lagde begge hendes hænder på hver sin side af dit hoved, og tørrede den første tår som var løbet ned af din kind, væk. Du tog en dyb indånding.

Dig: ” Da jeg gik tidligt hjem fra festen i fredags – her i sidste uge. Buck fulgte efter mig.”

Du sad og gnavede i lidt løs hud på din underlæbe og du kunne smage blodet. Den smag fik dig til at huske den aften så tydeligt, og du blev knaldrød i hovedet.

Dig: ”Han var fuld. Han skubbede mig ned i jorden.”

Du tvang ordene frem, mens hun bare sad måbende foran dig.

Alberte: ”Hvad gjorde han?”

Hun lagde hendes hende ned på din arm og strammede hendes greb.

Dig: ”Han ville v…voldtage mig.”

Alberte: ”Ville…?”

Du lukkede øjne og slikkede blodet af dine læber.

Dig: ”Niall dukkede op ud af det blå. Han standsede ham.”

Alberte: ”For fanden da også.”

I stilheden, som fulgte, åbnede du endelig øjne igen. Alberte sad stadig med et fast greb om din ene arm, mens hun stirrede ned i det slidte tæppe under jeres fødder.

Dig: ”Tror du på mig?”

Du kunne ikke holde tårerne tilbage, selv om det føltes, som om du snart ville løbe tør.

Alberte: ”(D/N), hvordan kan du… selvfølgelig tror jeg på dig! Hvad er det for noget at spørge om?!”

Hun gloede oprørt på dig.

Alberte: ”Og hvorfor fanden har du ikke fortalt mig det før? Troede du ikke at jeg ville tro på dig?”

Hendes læber dirrede, så hun virkede såret snarere end fornærmet.

Dig: ”Chaz og Buck er bedste venner, og jeg tænkte at jeg nok bare kunne… undgå ham…”

Alberte: ”(D/N), piger er nød til at fortælle hinanden sådan noget.”

Du kiggede på hende og nikkede dig enig. Hun sukkede og rynkede panden eftertænksomt, så rettede hun sig op.

Alberte: ”Vent lige, var det Niall der tævede den lort til Buck? Var det ikke en hjemløs?”

Dig: ”Nej det var Niall.”

Et såret udtryk gled over hendes ansigt – du kunne se det i hendes blik.

Alberte: ”Hvorfor sagde du ikke noget til mig?”

Et næsten umærkeligt skuldertræk fra dig.

Dig: ”Jeg ved det ikke. Undskyld.”

Som svar lagde hun armene omkring dig.

Alberte: ”Og Niall? Kendte du ham egentlig, før alt det her skete?”

Du lænede dig indtil hende.

Dig: ”Nej: Jeg havde aldrig set ham før den aften. Vi er så mange på matematikholdet, og jeg sad ikke og kiggede rundt efter andre fyre. Jeg havde Kennedy.”

Du gjorde en opgivende håndbevægelse.

Dig: ”Eller, det troede jeg, jeg havde.”

Alberte holdt fastere omkring dig.

***

Efter en lang dag hvor i havde siddet og snakket og grint lidt, havde du det meget bedre! Det føltes som om en sten var faldet fra dit hjerte. Du forstod ikke helt hvorfor du ikke havde sagt det til Alberte før? Hun er din bedste veninde, selvfølgelig tror hun på dig.

Lige nu sad du alene på jeres værelse og læste din bog, Alberte var smuttet ud med Chaz. Du skulle nærmest skubbe hende ud af døren, hun havde det dårligt med at gå fra dig efter det i havde snakket om, men du forsikrede hende 100 gange om, at hun godt kunne gå. Hende og Chaz havde planlagt den date i lang tid, så du ville i være grunden til at hun skulle aflyse.

Det var blevet mørkt og også lidt koldt. Du rejste dig fra din stol og gik hen for at tage din dyne. Du svang den rundt om dig og satte dig ned i stolen igen. Men før du nået at åbne din bog igen, så vibrerede din mobil. Det var sikkert Alberte, igen. Men det var det ikke. Det var Niall.

Niall: ” Hej :)”

Du begyndte automatisk at smile.

Dig: ”Hej :)”

Niall: ”Hva så?”

Dig: ”Ikke så meget. Læser.”

Niall: ”Kommer du ikke et smut forbi Starb. Fredag? Der er rimelig dødt. En Americano på husets regning?”

Dig: ”Gratis kaffe? Det kan jeg ikke gå glip af. Jeg skal prøve at nå det. Hvornår er du der?”

Niall: ”Hele eftermiddagen. Til 5.”

Dig: ”Okay.”

Niall: ”Ses fredag, (D/N)”

***

Det blev fredag og du havde fået fri fra skole. Du skulle ned på Starbucks og få din gratis Americano! Du tog din computer med, så kunne du sidde og skrive dit engelsk essay imens.

Du blev overvældet af lugten af kaffe, allerede før du kunne se Starbucks. Da du kom rundt om hjørnet, vandrede dit blik til disken, hvor to ansatte stod og snakkede sammen. Ingen af dem var Niall, og du overvejede, om han havde byttet vagt og glemt at give dig besked om det.

Der var kun få kunder – en af dem var Mr. Heller, som sad og læste avis i et hjørne. Du havde ikke noget mod din lærer, men det var ikke ligefrem fedt at have ham som tilskuer, mens du forsøgte at flirte med en fyr. Du blev stående bag en reol med krus og termokopper. Ligesom i mandags, kom Niall ind af bagdøren, netop da dit blik strejfede den. Det kriblede i dine fingre og tær bare ved synet af ham. Under det grønne forklæde var han iført en tætsiddende lyseblå T-shirt med lange ærme. Hans ærmer var også i dag smøget op over albuerne, så man kunne se hans muskelløse arme.

Du gik over mod disken og bevægede blikket op fra hans arme til hans ansigt. Han havde ikke fået øje på dig endnu.

En af pigerne ved disken rettede sig op.

”Hvad skulle det være?”

Der var noget snerrende ved hendes stemme, som om hun knipsede for at få din opmærksomhed.

Niall: ”Jeg skal nok tage den, Eve.”

Hun trak på skuldrende og fortsatte sin samtalte med den anden ansatte. Begge sendte dig et fjendtlige blikke.

Niall: ”Hej (D/N).”

Dig: ”Hej.”

Han så over mod det hjørne Mr. Heller sad.

Niall: ”Hvad vil du have?”

Han lød ikke som en, der selv havde insisteret på, at du skulle komme forbi. Men måske trådte han varsomt på grund af sine kolleger.

Dig: ”Øh, en Grande Americano, tror jeg.”

Han snuppede et bæger fra stakken og lavede din kaffe. Du ville række ham dit kort, men han rystede på hovedet en enkelt gang.

Niall: ”Det er okay, jeg betaler.”

Hans kolleger udvekslede blikke, du lod som om du ikke så det. Du takkede ham, fandt dig en plads langt væk fra Mr. Heller og tog din bærbar frem for at arbejde på din engelsk essay. Dit emne var om ytringsfrihed og den skulle være færdig om to uger.

Efter en time havde du skrevet over en side, din kaffe var drukket, og Niall var ikke kommet forbi en eneste gang. Om en halv time skulle du mødes med Alberte der hjemme, det gjorde i altid om fredagen.

Du lukkede din bærbar og vendte dig om for at tage stikket ud af kontakten i væggen.

Mr. Heller: ”(D/N).”

Mr. Hellers uventede hilsen fik dig til at fare sammen, så du væltede det tomme bæger.

Mr. Heller: ”Åh, undskyld, hvis jeg forskrækkede dig!”

Dig: ”Nej, nej, det er okay. Jeg er bare lidt oppe og køre over… kaffen.

Og over i et sekund at have troet, at du var Niall.

Mr. Heller: ”Jeg ville bare lige sige, at du ifølge mr. Horan næsten har indhentet det tabte og er godt i gang med dit eksamens forberedelse. Det er jeg glad for at høre.”

Du kiggede rundt og fangede i et kort sekund, Nialls blik. Han kiggede hurtigt væk igen.

Mr. Heller: ”Det er jo ikke, fordi vi som undervisere har noget ønske om, at de studerende skal dumpe. Vi vil bare gerne skræmme… jeg mener opmuntre… de mindre seriøse studerende til at aflevere. Ikke fordi du tilhøre den kategori.”

Du gengældte hans smil.

Dig: ”Det forstår jeg godt.”

Han rettede sig op og rømmede sig.

Mr. Heller: ”Fint, det er fint. Nå, du må have en produktiv weekend.”

Han fnisede af sin egen bemærkning, og du bekæmpede trangen til at rulle øjne.

Dig: ”Tak, Mr. Heller.”

Han gik over til disken og sagde noget til Niall, mens du rullede dit kabel sammen og fik den bærbar på plads i din taske. Deres samtale virkede alvorlig, og det bekymrede dig, at Mr. Heller i hvert fald en gang, lavede en håndbevægelse mod dig.

På vej ud så du dig over skulderne, men Niall ikke så meget som kiggede i din retning, hans ansigtsudtryk var anspændt. Hans kollega, som var i gang med at tørre disken af, sendte dig et falsk smil.

Den tur på Starbucks havde da helt klart været total spild af tid. Niall om muligt været endnu svære at læse, end han plejede.

***

Du kom ind ad døren til jeres kollegieværelse, Alberte sad i hendes seng med hendes computer og en kop te.

Dig: ”Hej.”

Hun kiggede op og smilede.

Alberte: ”Hej, hvordan gik det?”

Du smed din ting og kastede dig ned i hendes seng ved siden af hende.

Dig: ”Spild af tid.”

Alberte: ”Hva nu? Var han der ikke?”

Dig: ”Jo jo, det var han… Jeg fik min kaffe og det var det. Det er mærkeligt, for han spurgte mig om jeg ville komme også snakkede han næsten ikke til mig. Den dreng er svær at læse.”

Alberte: ”Hm, var der mange kunder?”

Dig: ”Nej, kun mig og Mr. Heller.”

Alberte lavede et mærkeligt ansigtsudtryk.

Alberte: ”Mr. Heller?”

Du nikkede og lagde dig om på ryggen.

Dig: ”Nå, nok om det. Var der noget specielt du ville snakke om i dag?”

Alberte kiggede på hendes computer igen.

Alberte: ”Ja. Altså efter det der sket med dig… og du ved… svinet Buck. Er jeg ikke så tryk for at du og jeg går rundt alene og ikke kan forsvare os selv. Så jeg har lige meldt os til et selvforsvarskursus, for kvinder. Det vare tre lørdage.”

Du kiggede på hende og nikkede.

Dig: ”Okay, hvornår starter det?”

Alberte: ”Næste uge…”

Din mobil vibrerede i din lomme og du fiskede den op.

Niall: ”Ked af, at jeg ikke fik sagt farvel.”

Dig: ”Niall har lige skrevet.”

Du satte dig op og svarede ham.

Dig: ”Det var lidt underligt, når Mr. Heller var der.”

Niall: ”Jep. Men må jeg godt tegne dig?”

Dig: ”øh?”

Niall: ”Mener det.”

Dig: ”Okay, men ikke nøgen eller hvad?”

Niall: ”Haha, nej. Ikke medminder du selv vil ;)”

Niall: ”Kan du i aften? Eller i morgen aften?”

Dig: ”I aften er fint.”

Niall: ”Okay, er der om et par timer.”

Dig: ”Okay.”

Niall: ”Dit værelsesnummer?”

Dig: ”362. Jeg skal nok komme ned og lukke dig ind.”

Niall: ”Tror godt, jeg kan komme ind. Ellers sms’er jeg.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...