Niall Horan

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 sep. 2014
  • Opdateret: 25 aug. 2016
  • Status: Igang
Dette er lange, forskellige historier om DIG og Niall Horan.

28Likes
22Kommentarer
100531Visninger
AA

53. Slag i ansigtet (4)

Da dig og Alberte stillede jer i køen til Starbucks – mandag eftermiddag – du kunne ikke få øje på Niall.

Dig: ”Pis.”

Alberte vendte hendes opmærksomhed mod dig, og løftede et øjenbryn.

Alberte: ”Nå, man kigger måske efter mr. Blue eyes?”

Hun lavede et drillende smil og du puffede blidt til hende med din albue. Hun strakte halsen for at sikre sig, at han heller ikke stod et sted bag disken.

Alberte: ”Han var her sidste mandag, ikke?”

Du trak på skuldrende.

Dig: ”Jo, men han har sikkert alle mulige forskellige vagter.”

Hun gav dig et puf med albuen.

Alberte: ”Ikke så forskellige endda. Det er da ham, ikke?”

Han trådte ind ad en bagdør med en sæk kaffe. Din fysiske reaktion på ham var foruroligende. Det var, som om du krøllede helt sammen indvendig bare ved synet af ham, dit hjerte galopperede af sted, dine lunger flåede luft ind og din hjerne kværnede løs.

Dit blik landede på hans armmuskler, der fleksede, da han skar sækken op.

Alberte hæv i din arm for at få din opmærksomhed.

Alberte: ”Kan du lide ham? For han kan måske hjælpe dig med at komme videre fra Kennedy, han er den første der tiltrækker din opmærksomhed, har jeg ret eller har jeg ret?”

Du smilede til hende.

Dig: ”Jo, det er han. Men hvad skal jeg gøre?”

Alberte: ”Du skal ikke prøve for hårdt. Hvis jeg har lært noget om drenge, så kan de godt lide en god udfordring, så i stedet for at jagte ham, så lad ham jagte dig.”

Du lavede et imponeret ansigtsudtryk.

Dig: ”Okay… så hvad skal jeg helt præcist gøre?”

Alberte: ”Lad være med at glo efter ham, bliv ved med at se på mig.”

Grinede hun, som om I var midt i en sjov samtale.

Alberte: ”Han stirrer på dig. Og jeg mener, stirrer. Den fyr klæder dig af med øjne. Kan du mærke det?”   

Hun så triumferende på dig. Du blev helt varm i kinderne.

Alberte: ”Åh pis, du rødmer.”

Dig: ”Det siger du ikke!”

Alberte: ”Drop nu det der med, at han… han… Klæder dig af med blikket.”

Hun grinede igen, og du har aldrig følt mere træng til at sparke hende.

Alberte: ”Okay, okay, men… (D/N), slap bare helt af. Den her har du klaret. Jeg ved ikke, hvad du har gjort ved ham, men han er klar til at knæle og tigge. Det kan du trygt regne med.”

Hun så over mod ham igen. I nærmede jer; der var kun to foran jer i køen. Du så, hvordan Niall skiftede filter, målte kaffe op og trykkede på nogle knapper. Hans grønne forklæde var løst bundet bagpå – bare en hurtig knude i stedet for en sløjfe. Bændlerne trak din øjne i retning af hans hofter i de slidte, lavtaljede jeans, hvor hans tegnebog sad i den ene baglomme fastgjort til en dinglende kæde. Den forsvandt under forklædet og gik sikkert rundt til en ring i hans bælte. I det samme vendte han sig med blikket rettet mod det andet kasseapparat, hvor han trykkede på nogle knapper og fik det i gang. Du overvejede, om han havde tænkt sig at ignorere dig, som du havde ignoreret ham til matematik timerne. Det havde du fortjent, når du spillede det spil. Netop da fyren foran dig gik i gang med at give sin ordre til pigen ved første kasseapparat, vendte Niall sit blik mod dig.

Niall: ”Næste.”

Hans blå øjne blev fremhævet af hans blå T-shirt.

Niall: ”(D/N).”

Du fik et skævt smil frem og var bange for, at han kunne læse dine tanker.

Niall: ”En Americano – eller skulle det være noget andet i dag?” 

Han kunne huske hvad du havde bestilt for en uge siden. Du rystede på hovedet, og han gav dig et glimt af et smil over din forundring, tastede ordren ind og skrev på koppen med en tusch. I stedet for at række den videre, lavede han den selv, mens Alberte bestilte hos hans kollega. Han satte papomslag om koppen, satte låg på og rakte dig den. Du kunne ikke tyde hans vage smil.

Niall: ”Ha’ en god dag.”

Han kiggede dig over skulderne og sagde:

Niall: ”Næste.”

Du gik over til Alberte ved udleveringen, forvirret og surmulende.

Alberte: ”Han lavede da din kaffe, ikke?”

Hun fik sin kaffe og fulgte efter dig over til disken med tilbehør.

Dig: ”Jo.”

Du tog låget af og puttede noget mælk og sukker i.

Dig: ”Men han rakte den til mig, som om jeg var hvilken som helst kunde… og så tog han imod bestillingen fra den næste.”

I jagttog ham betjene kunderne. På intet tidspunkt så han i din retning. I gik ud af butikken og rundt om hjørnet.

Chaz: ”Hej skat!”

Chaz stemme rev jer ud af jeres tanker. Han trak Alberte over til ham, og du fulgte efter og grinede ad hendes glade hvin, indtil du lagde mærke til, hvem der stod ved siden ad hendes kæreste. Du blev brændende varm i ansigtet, blodet hamrede i dine øre. Alberte og Chaz stod og kyssede, og snakkede om, hvornår de havde fri fra arbejde den aften, men Buck gloede bare på dig, hans ene mundvig gled lidt opad. Du hev gispende efter vejret og måtte kæmpe for at kontrollere din overvældende panik og kvalme. Du ville helst bare vende dig om og flygte, men du kunne ikke røre dig.

Han kunne ikke røre dig her. Han kunne ikke skade dig her.

Buck: ”hey, (D/N).”

Han gennemborende blik gled undersøgende ned over dig og gav dig myrekryb.

Buck: ”Du ser godt ud, som du plejer.”

Hans ord emmede af flirt, men du formmede intet andet end truslen nedeunder, om det så var hans hensigt eller ej.

De blå mærker i hans ansigt var blegnet, men ikke helt væk. Omkring det venstre øje lå en gullig ring, og en anden løb ned langs højre side af næsen som en bleg plet. Niall havde givet ham dem, og I tre var de eneste der vidste det. Du gloede stumt på ham med kaffebægeret knuget i den ene hånd. Engang havde du tænkt at den fyr var pæn og charmerende – hans amerikanske udstråling havde narret dig, som den narrede alle andre. Du løftede hagen og ignorerede din fysiske rektion på ham og den frygt, som udløste den.

Alberte greb din albue.

Alberte: ”Kom her din lækre tøs. Har du ikke kunsthistorie om sådan cirka fem minutter?”

Du var ved at snuble, da du vendte dig rundt og fulgte efter hende, og han grinede afdæmpet, men håneligt, da du passerede ham.

Buck: ”Ses, (D/N).”

Dit navn, fra hans mund fik dig til at skælve, og du fulgte efter Alberte ind i et hav af studerende. Da du først fik gang i dine ben igen, kunne det ikke gå hurtigt nok med at komme væk fra ham.

***

Efter skole var du gået ned på biblioteket, du sad og kæmpede dig igennem dine lektier i matematik. I morgen var din første time hos din nye tutor. Du var lidt nervøs - så du ville gerne være nogle lunde forberedt.

Du tog den sidste tår af din kaffe, og kiggede rundt efter en skraldespand, men inden du nået at rejse dig, for at gå hen og smide koppen ud, vibrerede din mobil. Du sukkede og stillede din kop ned på bordet igen. Du havde fået en sms fra Alberte.

Alberte: ”Har du stadig dit kaffebæger?”

Du undrede dig over hendes spørgsmål, og svarede hende så:

Dig: ”Ja, og?”

Alberte: ”Tag papomslaget af!”

Dig: ”Fuck!”

Alberte: ”Hans nummer?”

Dig: ”Hvordan kunne du vide det???”

Alberte: ”Jeg er Alberte, den altviden J Nej, faktisk undrede det mig bare, at han skrev noget på dit bæger, hvis han selv havde tænkt sig at lave kaffen.”

Hvis ikke Alberte havde Sms’et til dig, ville bægeret – og hans nummer – være røget i skraldespanden.

Så Niall skrev altså ikke unødvendig kaffe-bestilling på dit bæger, men havde i stedet givet dig sit nummer. Du tastede det ind i din telefon og overvejede, hvad han havde tænkt sig. Skulle du ringe til ham? Sms’e ham?

Du valgte at låse din mobil og smide den ned i din taske. Du rystede let på hovedet og fokuserede så på din matematik igen. Du skal ikke virke alt for ivrig!

***

Du var på vej over til auditoriet, du skulle have din første tutor time og du var allerede sent på den. Du halv løb ned ad gangen og prøvede samtidig ikke at tabe alle dine ting. Du fik skubbet døren op og kiggede rundt, der var ingen. Du sukkede og gik hen til et af de forreste borde. Du smed dine ting foran dig og satte dig med et bump. Du kiggede på din mobil, 7 minutter forsinket… fedt.

Du skulle lige til at finde et æble frem fra din taske, da døren gik op. Du vendte dig hurtigt om, men du kunne ikke helt se hvem det var, men det var helt sikkert en dreng. Han havde en masse bøger i hans arme og prøvede at lukke døren med hans ene albue.

”Undskyld jeg kommer for sent… den sidste time trak lidt ud.”

Han vendte sig om og stoppede bræt op. Det var Niall… han var din tutor. Du var mundlam og kunne ikke rigtig få nogle ord ud. Hans ene mundvige trak opad og han lavede et skævt smil. Han havde sin rygsæk over den ene skulder, en kaffekop i den ene hånd, en masse bøger i den anden og en blyant bag øret – som altid.

Han gik hen og satte sig på stolen foran dig. Hans blå øjne blev rigtig fremhævet i rummets belysning. Han havde slidte cowboybukser og en langærmet T-shirt på. Han lagde hans bøger foran sig og kiggede på dig.

Niall: ”Hej (D/N).”

Han kiggede dig stadig i øjne, du blev nød til at nive dig selv i armen før du fik nogle ord frem.

Dig: ”Hej…”

Fik du fremhvisket. Du hostede lidt og kiggede på ham. Han lavede et lille hæst grin og fandt noget papir frem fra hans taske. 

***

I den første halve time gennem gik i hvilke emner du havde svært ved. Niall overraskede dig, meget. Du vidste ikke at han var så god til matematik, han sad jo altid og tegnede i timerne.

Han fik hurtigt fundet nogle ekstra opgaver, han fortalte dig hvad du skulle gøre også skulle du prøve at lave dem selv. Du begravede dig dybt i opgaverne og da du havde fået lavet de første fire, kiggede du hurtigt op på Niall. Hans sad og kiggede på dig, men han fjernede ikke sit blik da du kiggede på ham. Han lavede et smil og fast holdt dit blik lidt. Du rettede dig lidt op og rømmede dig lidt.

Dig: ”Jeg viste ikke du var så god til matematik.”

Du stemme var ikke så usikker og stille som den var i starten af timen.

Dig: ”Du sidder altid og tegner.”

Han satte hans blyant om bag øret igen og kløede sig lidt i håret.

Niall: ”Altså jeg har gået til ekstra matematik i snart 5 år, så alt det vi lære her på skolen er faktisk bare repetion, men selvom jeg kan det, så skal jeg være til timerne – ellers bliver jeg smidt ud.”

Du nikkede og kiggede ned på dine opgaver igen, men blev afbrudt af Niall.

Niall: ”Øh (D/N), du lagde nok ikke mærke til mobilnummeret på dit kaffebæger i går?”

Du betragtede din mobil som lå øverst på din matematikbog.

Dig: ”Jo.”

Du iagttog hans reaktion og vidste, at du nærmest bad ham om at jagte dig. Han smillede, hans lyse øjne rynkede sammen i øjenkrogen, og du måtte kæmpe om ikke at dåne på stedet.

Niall: ”Okay. Hvad med at gøre gengæld og give mig dit?”

Han bed sig i læben og rykkede hans hånd op til hans hage. Hans fingerspidser var grålige, sikkert efter at havde tegnet.

Du tog din telefon, fandt hans nummer og sendte ham en sms med teksten: Hej.

Nialls telefon vibrerede, og han smilede, da din sms dukkede op.

Niall: ”Tak.”

Du fik lavede alle dine opgaver færdigt og Niall rettede dem alle igennem. Der var lige et par fejl, men dem rettede han og hjalp dig med at forstå det. Du kunne hele tiden mærke hvordan dit hjerte bankede i dit bryst, du var næsten bange for at han enden kunne se det eller måske høre det. Ikke nok med at han var- og så sød ud, så vidste han hvordan man slår fra sig OG var rigtig klog – han var jo perfekt.

Klokken ringede og du kiggede ned på dit armbåndsur. Der var allerede gået en hel time, trist.

Dig: ”Nå, jeg må smutte. Jeg skal mødes med Alberte hjemme på kollegiet om et kvarter.” 

Du samlede dine bøger ned i din taske og rejste dig fra stolen. Niall rejste sig også og svang hans taske over hans ene skulder. I gik sammen ud af auditoriet og Niall stillede sig foran dig. Han lavede et skævt smil og kiggede dig i øjne.

Niall: ”Så ses vi vel næste onsdag, og måske endda før.”

Han blinkede til dig og inden du noget at svare…

Niall: ”Du har nogle rigtig flotte øjne, det ville være interessant at tegne dig en dag.”

Du rødmede helt og kiggede kort ned på dine fødder. Du vidste ikke helt hvad du skulle sige. Var det en slags ”invitation”, eller måske bare en kompliment?

Dig: ”Er det et kompliment?”

Du smilede forlegent til ham og han lo kort.

Niall: ”Ja, det er det. Men hvis du er frisk, så siger du bar til.”

Han begyndte at gå baglæns, men holdt dit blik fast. 

Niall: ”Vi ses, (D/N).”

Han sendte dig det sidste smil og slentrede så videre ned af gangen. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...