Niall Horan

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 sep. 2014
  • Opdateret: 25 aug. 2016
  • Status: Igang
Dette er lange, forskellige historier om DIG og Niall Horan.

29Likes
22Kommentarer
100716Visninger
AA

65. slag i ansigtet (16)

Jeg blinkede forvirret til Alberte.

 

Dig: ”Hvad mener du med at hun alligevel ikke vil melde ham?”

 

Alberte knaldede sin mobil ned i bordet og hamrede døren til vores mini-køleskab i efter at have flået en vandflaske til sig. Hun sparkede skoene af og smed sig ned i sengen ved siden af mig.

 

Alberte: ”De fik fat i hende… Bucks venner.”

 

Hun tog en tår af sin flaske.

 

Alberte: ”Inklusiv Kennedy og Chaz.”

 

Du ser forvirret på hende og kan mærke at min puls begynder at stige.

 

Dig: ”Hvordan fik fat i?”

 

Alberte ser kort på dig og det går op for hende hvad du hentyder til.

 

Alberte: ”Nejnej, ikke på den måde…”

 

Du ånder lettet ud.

 

Alberte: ”De overtalte hende til ikke at melde ham da det kunne ødelægge hans ellers så lyse fremtid…”

 

Hun laver en grimasse og ligner en der kunne finde på at lave den omtalte ”græsslåmaskine” på den nærmeste dreng.

 

Alberte: ”Som om han ikke selv har ødelagt den på egen hånd. Det har fandme ikke noget med hende at gøre. De får hende til at føle sig som den skyldige”

 

Du har aldrig set Alberte så rasende.

 

Dig: ”Hvordan ved de overhoved noget som helst om det?”

 

Hun ruller om på maven og ser på mig.

 

Alberte: ”Efter Buck har hørt at Mindi har været på hospitalet dagen efter episoden, så har han sgu nok lagt to og to sammen og gået efter forstærkning hos sine drenge.”

 

Jeg kan mærke ubehagen i mine krop komme kravlende og jeg bider mig selv i underlæben.

 

Alberte: ”Vi bliver nød til at snakke med hende, vi kan måske få hende overtalt hvis du går med til at melde ham sammen med hende?”

 

Hun ser ivrigt på mig og jeg kan mærke mine hænder bliver koldere og alt mit blod forsvinder fra mit ansigt.

 

Dig: ”Det ved jeg ikke helt om…”

 

Alberte: ”Kom nu (D/N), det han har gjort er så forkert. Hvem ved hvor mange han har gjort det ved som så er bange for at melde ham. Hvorfor skal det svin vinde?! Han fortjener at blive straffet!”

 

Du ved at Alberte har ret og hvis vi ikke får ham meldt, hvad skulle så stoppe ham fra at gøre det igen? Ligesom han gjorde ved Mindi. Hvis du nu havde sagt noget fra starten af så ville søde Mindi ikke gå rundt med et ar for sjælen. Men du tænkte slet ikke over at han ville gøre det igen eller måske har gjort det før. Du troede og måske havde et lille håb om at det kun var dig han havde udset sig, men hvorfor skulle det være sådan. Det var ikke et eneste snært af tøven hverken første eller anden gang han prøvede på at gøre mig fortræd. Han har gjort det før og han vil gøre det igen.

 

Dig: ”Du har ret… og selvfølgelig skal Mindi ikke stå alene om det her. Vi er to om det her og vi må hjælpe hinanden.”

 

Alberte tager forsigtigt din hånd og giver den et lille klem.

 

Alberte: ” Vi er tre om det her… og jeg vil kæmpe indtil han får sin straf og vi har sørget for at han aldrig vil gøre det igen. Hverken du eller Mindi er alene om det her, okay?”

 

Hun ser afventende på dig og du kan se at hun venter på svar. Du nikker med et lille smil og grænsen på gråd.

 

Alberte: Til næste pigerådsmøde, trapper vi alle tre op for at fortælle det med Buck. De vil høre hele historien og bagefter kan vi gå til kontoret eller måske endda politiet…”

 

***

Næste dag står på skole og forberedelser til de snart kommende eksaminer. Du følges med Alberte ned af gangen på vej mod frokost. Vi passerer en gruppe med drenge og jeg genkender et par stykker. En af dem er Chaz og en anden hedder Markus, de er alle sammen en del af Buck og Kennedys slæng. Alberte ænser ikke Chaz et eneste blik og du kan se at han følger hende med øjnene og de er fyldt med smerte.

Du flytter dit blik op på Alberte som stirre stift ned af gangen.

 

Dig: ”Har du slået op med Chaz?”

 

Alberte fnyser og slapper en anelse mere af i hendes anspændte skuldre.

 

Alberte: ”Ja for helved, jeg dater ikke fyre som hverken er venner med voldtægtsfyre eller tager deres parti.”

 

Selvom hendes hun gør alt for at holde et koldt ansigt, så kan du stadig se et snært af savn.

 

Dig: ”Ooog du savner ham ikke?”

 

Hun laver et lille ansigtstræk og trækker nærmes umenneskeligt på skuldrende.

Du vælger ikke at udspørge hende mere men du når alligevel ikke at sige mere da Kennedy kommer løbende ved siden af dig og stopper når han er helt ved din side. Du ser forbavset på ham og Albertes blik er fyldt med had og foragt.

 

Kennedy: ”Hej (D/N), Alberte.”

 

Hun ignorere hans hilsen og han ryster let på hoved.

 

Kennedy: ”Kan vi lige snakke sammen?”

 

Du ser vredt på ham.

 

Dig: ”Om hvad? Om at du har overtalt næsten tvunget Mindi til ikke at melde Buck, selvom du godt ved hvad han har gjort ved hende?”

 

Han sukker overbærende.

 

Kennedy: ”Det er ikke på den måde… Kan vi ikke godt snakke sammen under fire øjne? Så er du sød.”

 

Du ser hurtigt på Alberte som snerpede læberne sammen og giver din eks et hurtigt elevatorblik.

 

Alberte: ”Jeg henter Mindi og så ses vi derhjemme, okay?”

 

Du nikker til hende og hun forsvinder videre ned af gangen. Du vender fokus mod Kennedy igen.

 

Kennedy: ”Okay, du skal bare vide at jeg godt ved at Buck kan være lidt af en dushbag og at han ikke ligefrem altid har den sande respekt for piger og kvinder som han måske burde have.”

 

Dig: ”Måske burde have?”

 

Din stemme er hård og dømmende.

 

Kennedy: ”Okayokay, det lød forkert. Som han skal have!”

 

Du lægger dine arme over kors og ser misbillige på ham.

 

Kennedy: ”…men vi har aftalt i vores afdeling at han bliver bandlyst for de fremtidige fester og alle former for alkohol.”

 

Dig: ”Bandlyser ham fra festerne? Kalder du det en straf? Fatter du ikke hvad han har gjort ved den stakkels pige!?”

 

Du lukker øjnene og ryster på hoved for at tænke klart.

 

Kennedy: ”Hvis det her kommer ud kan han miste hele sin fremtid… Alt det han har bygget op. Hans liv vil blive ødelagt.”

 

Sammenbidt får du fremstammet.

 

Dig: ”Det har han klarede helt fint selv… Hans fremtid var langt væk i det sekund han lagde så meget som sin hånd på hende…”

 

Han står og svajer utilpas foran dig og du står selv bumstille.

 

Kennedy: ”Nu må du ikke tage det her forkert… men, hvordan ved vi at hun taler sandt.

 

Du stirre på hans mund og taber kæben. Sagde han virkelig det? Du føler dig overrasket og vred på samme tid. Tænk at han faktisk tror at der er et klarttænkende menneske som nogensinde ville lyve om sådan en ting og da slet ikke en pige som Mindi. Alle elsker Mindi, hun er lille, nuttet, blond, har de største og flotteste øjne, et blændende smil og hun er en mærkværdig studerende.

Hvad tænker han på?

 

Kennedy: ”Jeg mener, er det ikke bare et ord mod det andet. Hvordan ved vi hun taler sandt?”

 

Han har sænket sin stemme og har foldet sine arme ligesom du har. Du bider dine tænder hårdt sammen og ved ikke om du kommer til at fortryde det næste du siger, men det skal siges.

 

Dig: ”Det ved vi fordi hun ikke er den eneste…”

 

Kennedy rynker sine bryn og ser uforstående på dig.

 

Dig: ”Kennedy, han har prøvede det samme på mig… to gange… og det skal ikke ske igen. Om jeg så selv personligt skal sørge for det.”

 

Du vender dig om og føler dig stærkere og mere tapper end nogensinde før. Du ånder lettet ud i det du har vendt dig om for at fortsætte ned af gangen og væk fra Kennedy. Han er som frosset fast til stedet.

Under hele denne samtale har Kennedy ikke prøvet på andet end at få dig til selv at overtale Mindi til at droppe anklagerne, men det har haft modsat effekt. Det eneste han har gjort er at gør dig selv mere sikker på beslutning om at gå sammen med Mindi og melde ham sammen. To vidne kan ikke blive set som en løgn. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...