Niall Horan

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 sep. 2014
  • Opdateret: 25 aug. 2016
  • Status: Igang
Dette er lange, forskellige historier om DIG og Niall Horan.

28Likes
22Kommentarer
100524Visninger
AA

63. Slag i ansigtet (14)

Ugen før havde Niall ignoreret dig totalt til forelæsningen, så du vidste ikke, hvad du skulle forvente den mandag morgen. Forandringen var ikke stor, men den var umiskendelig. Da du trådte ind i auditoriet, mødte han dit blik, og den spinkleste antydning af et smil spillede om hans læber. Alt ved ham var så velkendt nu.

Han vendte sin opmærksomhed mod den allestedsnærværende tegneblok igen, og du trak dit blik fremad i et forsøg på at undgå at snuble ned ad trinene. For få timer siden havde han holdt dit ansigt i sine hænder, havde trykket dig op mod døren til din truck og havde kysset dig, som om i havde gjort det, du gerne ville have. Du var kørt tilbage til kollegiet i en tilstand af desorienteret begær.

Da du gled ned på din plads ved siden af Benji, modstod du fristelsen til at se dig over skulderen. Hvis han ikke så på dig, ville du blive skuffet og hvis han gjorde, ville du blive afsløret.

Pigen til højre for dig var som sædvanlig ved at gennemgå weekendens begivenheder for sin sidekammerat… og for 20-30 andre inden for hørevidde. Benji mimede hende perfekt, om end smule dramatiseret, og du måtte hoste for at skjule din latter. Desværre tiltrak det hendes opmærksomhed.

 

Hende: ”Gider du lige?”

 

Sagde hun på den nedladende mine, og du rystede på hovedet.

 

Hende: ”Altså, det lyder ikke særlig pænt at hoste lungerne ud på den måde, jeg siger det bare.”

 

Du blev knaldrød i hovedet, men Benji lænede sig frem og talte forbi dig.

 

Benji: ”Øh, en udførlig beretning til alle på holdet hver mandag morgen – med alle slibrige detaljer – om hvor hårdt du har drukket igennem, det lyder sgu ikke særlig pænt. Jeg siger det bare.”

 

Hun gispede højt, mens folk omkring jer fnisede, og du måtte bide dig hårdt i underkæben og stirre frem for dig. Heldigvis trådte Mr. Heller ind, forelæsningen gik i gang, og du kastede dig ud i endnu et halvtreds minutters forsøg på at glemme Nialls tilstedeværelse tre rækker bag dig.

 

Mr. Heller: ”Nå, så er der ni dage til eksamen.”

 

Benji proppede tingene ned i rygsækken og smilede drilsk til dig, mens du pakkede din.

 

Benji: ”Mmm… Ni dage til restriktionerne bliver ophævet.”

 

Du rullede med øjnene mod ham, mens hans øjenbryn fløj op og ned.

 

Benji: ”Uh? Uh?”

 

***

Selvfølgelig måtte du lige tjekke, om Niall stadig befandt sig i auditoriet. Han stod og snakkede med den pige, han havde snakket med før – men han holdte øje med dig over hendes hoved.

Benji kantede sig forbi på vej mod gangen, han smilede som en flækket træsko.

 

Benji: ”Jeg tager kategorien Lækre Tutorer til 200$.”

 

Sagde han påtaget af en pigestemme og nynnede melodien til Jeopardy. Han nynnede den stadig, da han smilede til Niall på vej ud.

Du håbede ikke, at du rødmede, da Niall kom op på siden af dig, ingen af jer sagde noget, før i var nået ud. Han rømmede sig og gjorde håndbevægelse i retning af Benji, der var på vej væk, halvvejs vendt mod os.

 

Niall: ”Ved han, øh, ved han noget? Om..?”

 

Han bed sig bekymret i underlæben og rynkede panden en anelse.

Du rystede på hovedet.

 

Niall: ”Åh…”

 

Han fulgtes med dig på vejen til spansk, han havde gjort en gang før.

 

Dig: ”Han driller mig bare lidt.”

 

Han lukkede øjnene et kort øjeblik og tog en dyb indånding.

 

Niall: ”Det må du virkelig undskylde.”

 

Du ventede i håb om endelig at få af hvide, hvad det var der fik ham til at få dig til at sige stop for nogle timer siden.

I vandrede over den bakkede campus i tavshed i et par minutter, hvert skridt bragte jer nærmere dit næste fag. Himlen var skyfri, og solen varmede jer i pletter af direkte lys, indtil i igen frøs i de skygger, som træerne og bygninger kastede.

 

Niall: ”Jeg lagde mærke til dig den første uge.”

 

Hans stemme var lavmælt.

 

Niall: ”Ikke kun, fordi du er så smuk, selv om det selvfølgelig også havde noget at sige.”

 

Du smilede og betragtede jeres fødder, der gik i takt.

 

Niall: ”Men du støtter dig på albuen på en helt bestemt måde, når du lytter til forelæsningen, når noget fanger din interesse. Og når du griner, er det aldrig for at få nogens opmærksomhed, det er bare – latter. Og du puffer konstant håret om bag øret i venstre side, mens højre side for lov til at falde frem som en skærm. Og når du keder dig, trommer du lydløst med foden og flytter dine fingre rundt på bordpladen, som om du spiller et instrument. Jeg ville gerne tegne dig.”

 

I standsede og blev stående i solens stråler.

 

Niall: ”Næsten hver gang jeg så dig, var du sammen med ham. Men en dag kom du til forelæsningen helt alene. Jeg holdt døren for adskillige piger før dig, og ventede på, at du skulle indhente dem. Da du nåede frem til mig, så du glad og en smule overrasket ud. Modsat de andre piger regnede du ikke med, at en eller anden tilfældig fyr ville holde døren for dig. Du smilede til mig og sagde ”Tak.” Det var dråben. Jeg bad til, at du aldrig ville dukke op til en ekstratime, og da slet ikke med ham. Jeg ville have, du skulle kende tutor-reglerne. Han tog dig forgivet, selv når du stod ved siden af ham og holdt hans hånd. Som om du var tilbehør.”

 

Niall rynkede panden, og du kunne huske, at du ofte havde følt sådan når du var sammen med Kennedy.

 

Niall: ”Jeg ville ikke have, at du skulle blive såret, men jeg ville gerne tage dig fra ham. Jeg måtte hele tiden minde mig selv om, at det ikke betød noget, om du var hans eller ej, for du befandt dig på den anden side af grænsen, jeg ikke måtte krydse. Og så dukkede du ikke op til alle de mange forelæsninger vi havde. Jeg var bange for at der var sket dig noget. Han virkede lidt reserveret de første dage. Men inden ugen var omme, flirtede pigerne med ham før forelæsningen, og hans reaktion afslørede, hvad der var sket mellem jer. Jeg var sikker på, at du var droppet ud fra det her fag, hvilket jeg var egoistisk nok til at juble over. Uden rigtig selv at være bevidst om det begyndte jeg at holde øje med dig på campus.”

 

Han mødte dit blik og sænkede stemmen endnu mere.

 

Niall: ”Og så – så kom halloween-festen.”

 

Du kunne næsten ikke trække vejret.

 

Dig: ”Var du der? Til festen?”

 

Han nikkede.

 

Dig: ”Hvordan det? Du er da ikke en del af deres ”afdeling”?”

Han rystede på hovedet.

 

Niall: ”Jeg havde ordnet noget ved varmesystemet i deres bygning aftenen før. Pedel-service rykker egentlig kun ud til nødstilfælde om aftenen eller i weekenderne, men jeg er tilkaldevagt og gik med til at tage mig af det. Da jeg ikke ville have drikkepenge, spurgte fyren, om jeg ville med til festen. Det sagde jeg kun ja til, fordi jeg håbede, du måske ville være der. Der var gået tog uger, og campus er så enorm, at jeg efterhånden var bange for, at jeg aldrig ville løbe ind i dig.”

 

Han grinede stille og kløede sig selv i nakken med den ene hånd.

 

Niall: ”Hold op, jeg lyder som en total stalker.”

 

En total lækker stalker. Pis.

 

Dig: ”Hvorfor snakkede du ikke til mig den aften? Inden…”

 

Han rystede på hovedet.

 

Niall: ”Du virkede så fjern og nedtrykt. Alle fyre, der nærmede sig, blev afvist på stedet. Jeg havde ikke lyst til at ende som en af dem. Du dansede med et par fyre, som du kendte på forhånd – og han var en dem.”

 

Dig:” Buck.”

 

Niall: ”Ja. Da du gik, fulgte han efter dig, og jeg tænkte, at i måske… måske havde besluttet at gå tidligt, uden at de andre skulle vide det. Ville mødes udenfor eller noget.”

 

Du så tre af dine holdkammerater gå ind til spansk.

 

Dig: ”Han er min roommates kærestes bedste ven. Han var en kendt skikkelse. En ven troede jeg. Hold kæft, hvor dum kan man være?”

 

Han rynkede panden.

 

Niall: ”Jeg skulle til at tage hjem – min motorcykel holdt udenfor. Men der var et eller andet galt. Jeg tænkte, at jeg nok bare havde lyst til at smadre ham, sådan havde jeg jo haft det med din kæreste hele semesteret, så jeg satte spørgsmålstegn ved min fornemmelse. Jeg skændtes med mig selv er dyrebart minut, og det er jeg ked af. Til sidst sagde jeg til mig selv, at jeg ville tjekke situationen, og hvis i to havde fundet ud af noget samme, så ville jeg bare gå om foran, gasse Harley’en op, og så var det overstået. Du var.”

 

Dig: ”Men sådan gik det ikke.”

 

Niall: ”Nej.”

 

Du blev pludselig opmærksom på, at der ikke længere var folk omkring jer, og du hev din mobil frem. Den var tom minutter over ti.

 

Dig: ”Pis, jeg er sent på den.”

 

Du stønnede og lagde din mobil tilbage i tasken.

 

Dig: ”nu har jeg mest lyst til at pjække.”

 

Hans mundvig gled op i den ene side.

 

Niall: ”Ja, jeg ville jo være en skidt universitetsansat, hvis jeg opmuntrede dig til at pjække i sidste uge af semestret.”

 

Dig: ”Vi repeterer bare. Og jeg får allerede topkarakter. Jeg behøver ikke gennemgå det hele igen.”

 

I stirrede på hinanden.

Du lagde dit hoved på skrå og kiggede ham i øjnene.

 

Dig: ”Har du ikke time?”

 

Niall: ”Ikke før halv elleve.”

 

For ikke første gang, føltes hans blik strejftog over dit ansigt som en lun brise eller den blideste mulig berøring. Han gjorde holdt ved din mund.

 

Niall: ”Jeg vil gerne tegne dig igen.”

 

Hans blik mødte hurtigt dit, men du svarede ikke.

 

Niall: ”Det er svært at gøre det efter hukommelsen. Din kæbelinje. Din nakke.”

 

Han holdt en kort pause.

 

Niall: ”Og… dine læber. Jeg bliver nød til at bruge mere tid på at kigge på dem, end at smage på dem.”

 

Han stirrede på din mund. Den gennemgribende granskning fik dine læber til at sitrer. Du fik lyst til at gnide fingrene over dem. Eller gnave i dem med tænderne for at dæmpe den kildende fornemmelse. Da du fugtede dine læber med tungen, hev han vejret hårdt ind.

 

Niall: ”Kaffe. Lad os få noget kaffe.”

 

Du nikkede og uden et ord gik i sammen ind i bygningen, som på den tid af dagen var et virvar for mennesker. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...