Niall Horan

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 sep. 2014
  • Opdateret: 25 aug. 2016
  • Status: Igang
Dette er lange, forskellige historier om DIG og Niall Horan.

28Likes
22Kommentarer
100509Visninger
AA

62. Slag i ansigtet (13)

 

Du parkerede din truck foran et hus lidt nede ad vejen og lukkede døren så stille som muligt, inden du listede op ad den sparsomt oplyste indkørsel mod garagen. Det var sent, forhåbentligt så sent, at ingen sad og lurede ud ad et vindue og så en pige snige sig over til en fyrs lejlighed.

Nialls motorcykel holdt parkeret under trappen. Du stod for foden af den med hånden på gelænderet, hamrande hjerte og et blik tilbage mod Mr. Hellers hus. Du kunne ikke se nogen bevægelse derinde, men lyset var stadig tændt. Du tog en dyb indånding, gik op ad trappen og bankede forsigtigt på.

Der var en dørspion, så du vidste, at han havde set dig stå der i lyset fra lampen, så forvirret så han ud, da han flåede døren op.

For en time siden var han taget af sted efter at have fulgt dig og Alberte og Mindi tilbage til kollegiet. Og da han var væk, var det gået op for dig, at du ikke havde fået sagt det, du gerne ville sige. Og det meste af det, du gerne ville sige, hørte sammen med et behov for at se ham, mens der blev sagt.

 

Niall: ”(D/N), hvorfor..?”

 

Han afbrød sig selv, da han så dit ansigtsudtryk, og så trak han dig indenfor og lukkede døren bag dig.

 

Niall: ”Hvad er der i vejen?”

 

Hans hænder havde fat om din albue, du stirrede op på ham. Han var iført løse  pyjamasbukser og en mørk T-shirt. Han havde også et par briller med smalt sort stel på, de fremhævede hans øjenvipper og øjenenes blå farve.

Du tog en dyb indånding, og så busede du ellers ud med det hele, før du mistede modet igen.

 

Dig: ”Jeg ville bare gerne sige til dig, at jeg… jeg savner dig. Og det lyder, måske åndssvagt – altså vi kender jo knap nok hinanden, men så føler jeg alligevel at vi gør… Og jeg savner… Jeg savner dig.”  

 

Han sank en klump, lukkede øjnene og trak vejret langsomt ind. Du vidste, at han ville være sådan rationel og lad-os-gøre-det-rigtig, han ville skubbe dig fra sig igen, og du var fast besluttet på ikke at give ham mulighed for det. Men så åbnede han pludselig øjnene og sagde:

 

Niall: ”Fuck det.”

 

Inden han pressede dig op mod døren, hamrede armene ned på hver sin side af dit ansigt og kyssede dig voldsommere, end du nogensinde før var blevet kysset. Han trykkede sin faste krop ind mod din, og du trykkede tilbage, fik fat i en håndfuld af hans T-shirt og lod din krop gå i et med hans, mens hans tunge kærtegnede din mund indvendig. Da han trak sig en anelse væk, protesterede du med en pinligt uartikuleret lyd, og han grinede stille, men han ville bare have din frakke af og have dig fragtet over til sofaen. Han satte sig og trak dig ned på sit skød, med den ene hånd holdt han dit hoved, med den anden maste han dig tættere på.

I trak jer forpustet væk fra hinanden, han smed sine briller på et lille bord og flåede sin T-shirt op over hovedet, hvorfra han lidt mere forsigtigt tog din af. Hans varme hænder lå omkring din talje, og han holdt dig fastere, mens jeres læber bevægede sig i takt, hans tunge strøg dovent over din. Du slyngede armene omkring nakken på ham, åbnede munden og inviterede ham indenfor. Mens han kyssede din mundvig og lod læberne fortsætte ned til hulningen nederst på halsen, gled dit hoved bagover. Du kunne ikke bremse den stille, klagende lyd, som hans blidt sugende kys udøste.

 

Niall: ”Du har en fregne.”

 

Hviskede han og lod tungen glide over et sted lige under din kæbelinje.

 

Niall: ”Den driver mig til vanvid, hver gang du sidder oven på mig, så vil jeg bare gøre sådan…”

 

Hans munds blide træk puffede dig ud over kanten, og dine knæ pressede sig ind om hofterne på ham, da du vuggede ind mod ham.

Med glødende blik i de lyse øjne tog han bh’en af dig, tegnede koncentriske cirkler med fingerspidserne og rørte dig så blidt, at du blev svimmel af længsel efter mere. Han lagde hænderne over dine bryster, tommelfingrene strøg over undersiderne af dem, og du lænede dit ansigt ned over hans og sugede hans tunge ind i din mund, mens dine hænder gled ned over hans stramme mellemgulv og videre ned over forsiden af de bløde pyjamasbukser. Du hev i en af snorene.

 

Niall: ”For helvede, (D/N).”

 

Gispede han og kæmpede mod din hånd, mens hans arme snoede sig omkring dig, fingrene stjal sig op i dit hår i nakken, mens jeres munde fortærede hinanden. Han brød kysset og trykkede sin pande mod din skulder med en stønnene, inden han bed tænderne sammen.

 

Niall: ”Sig at jeg skal stoppe.”

 

Forvirret rystede du på hovedet, uden at vide om den handling var ivrig elle usynlig. Hans  åndedræt strøg over dine bryster, og du bøjede din ned til hans øre og mumlede.

 

Dig: ”Jeg vil ikke have at du stopper.”

 

Uden et ord rullede han rundt og ned, så i lå på siden, lynede dine jeans op og lod sin hånd glide ind mellem dine trussers tynde materiale og din hud, hans fingre efter og fandt det sted , han søgt, mens han kyssede dig. Du gispede hans navn i hans mund, dine fingre gravede sig ned i hans biceps, og hans mund, og hans stemme lød som en lav knurren i dit øre.

 

Niall: ”(D/N), sig stop…”

 

Du rystede på hovedet en enkelt gang, din håndflade gled ned for at mærke beviset på, hvad hans krop ønskede fra dig.

 

Dig: ”Du må ikke stoppe.”

 

Kom der åndeløst fra dig, du ville det, han ville, betingelsesløst. Du gengældte hans kys i tryg forvisning om, at dine handlinger og ord var den bekræftelse, han havde brug for for at  fortsætte.

 

Niall: ”Jeg tog fejl… Sig, at jeg skal stoppe. Vil du ikke nok?”

 

Det blev hvisket på en måde, så du ikke kunne nægte ham det, selvom du ikke forstod ham.

 

Dig: ”Stop.”

 

Hviskede du uden at mene det, uden at ville det, og han fjernede skælvende sin hånd fra dig. Du krøllede hænderne sammen mellem jeres brystkasser og trak dig ikke væk, sagde ikke noget. Du lå bare i hans arme i lange minutter, indtil hans åndedrag blev langsommere for til sidst at blive dybe og regelmæssige. Niall Horan var faldet i søvn på sin sofa. Sammen med dig.

 

***

 

Du vågnede stille af lyden af regnen udenfor. Du viklede dig forsigtigt ud af Nialls arme og gled ned fra sofaen og over for at åbne en af hans vinduer, så du rigtig kunne høre lyden. På vejen fik du samlet din bh og din langærmet T-shirt og tog det på. Et pust af kold luft kom ind ad vinduet.

Du gik tilbage til sofaen, men lod dig glide ned på gulvet for at betragte Niall i stedet for at vække ham eller putter dig indtil ham igen. Som han lå der med håret delvist ind over ansigtet, de fyldige læber let adskilte og de kraftige øjenvipper forenet i søvnen, kunne du tydeligere end før se drengen inden i manden. I det samme rullede han om på ryggen, og du kunne endelig få kigget ordentlig på ham.

Du studerede hans stor muskuløse arme, hans brede skuldre og hans smukke ansigt. Men noget fangede dit blik, der var en svag rød ring rundt Nialls ene håndled, det lignede et ar. Du kiggede over på hans andet håndled og der var præcist det samme ar. Du ville prøve at røre det, bare lige strejfe det. Men da du var små millimeter fra det, var han ved at vågne. Forbløffet satte du dig på gulvet og iagttog ham, mens han sov. Du anede ikke om du nogensinde ville kunne fortælle ham, at Buck ikke kun en gang havde prøvet at overfalde dig, men to gange. Du vidste ikke hvordan han ville reagere, om han ville bebrejde dig for at være så tankeløs, igen… Du er bare så flov over at du lod det ske igen og du var rigtig bange for om det ville ske igen, igen, og at det så ville lykkes ham. Du tænkte også på om du nogensinde ville få af hvide hvad det var han har rundt om håndledende, men han er ikke så åben igen.

Det var sent, og du måtte se at komme tilbage til kollegiet. Jeres forelæsning – din forelæsning – startede om kun otte timer. På køkkenbordet fandt du en tom kuvert og skrev en besked om at du var taget hjem og ville se ham til forelæsningen.

 

Niall: ”Vent.”

 

Nialls stemme standsede dig, da du stod med hånden på dørhåndtaget. Han satte sig op, lidt forvirret af søvnen.

 

Dig: ”Jeg ville ikke vække dig, så jeg skrev en seddel.”

 

Du gik over og tog seddelen fra bordet, foldede den sammen og stak den i lommen. Dit hoved myldrede med så mange ord og spørgsmål, at du ikke kunne få en lyd frem.

Han gned sig i øjnene og kom på benene, strakte halsen til den ene side og til den anden side, strakte armene ud og lukkede kort øjnene.  Hans biceps og brystmuskler bevægede sig, og du ville ønske, at du kunne holde op med at glo, men det var umuligt, indtil han spærrede øjnene op og sagde:

 

Niall: ”Jeg følger dig hen til din truck.”

 

Han vendte sig om for at få fat i hans T-shirt, og mens han tog den på, kunne du glo skamløst igen. Men hans ryg blev hurtigt dækket af hans T-shirt. Han forsvandt ind i soveværelset, men kom ud iført hættetrøje og et par meget slidte sejlersko.

Han smilede til dig på vej gennem værelset. Hans smil svandt hurtigt, du vidste godt hvad han tænkte på, hvad der var sket, inden i faldt i søvn viklet ind i hinanden. At han overvejede, hvordan du havde det med, at han havde tigget dig om at sige stop i en situation, hvor det var tydeligt, at det ikke var det du ville. Hvis han bare vidste –din forvirring i forhold til hans besynderlige afvisning var ingenting i forhold til din ængstelse for, hvad der lå bag de ar på hans håndled. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...