Niall Horan

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 sep. 2014
  • Opdateret: 25 aug. 2016
  • Status: Igang
Dette er lange, forskellige historier om DIG og Niall Horan.

28Likes
22Kommentarer
100514Visninger
AA

60. Slag i ansigtet (11)

Du havde kun set Buck i forbifarten siden episoden på bagtrappen – du havde altid været sammen med nogen, og i havde altid befundet jeg i fuld offentlighed. Hvis han nærmede sig, fjernede du dig , som frastødt af hans blotte tilstedeværelse, hvilket så absolut også var tilfældet. Bare tanken om ham gav dig en knude i maven og gjorde dig helt tør i munden.

Der var fest over hos nogle af drengenes afdeling i aften, og i var begge blevet inviteret. Du var ikke super begejstret over at skulle være i samme rum med Buck, når der samtidig også var alkohol. Men som Alberte havde sagt: ”Du må ikke lade ham vinde. Du skal vise ham at du ikke er bange for ham.” Selvom du var bange for ham, så har Alberte en pointe.

 

På værelset vendte Alberte sig om efter at have tjekket sig selv i spejlet en sidste gang.

 

Alberte: ”Han har bare at holde sig væk fra dig, ellers skal han fandeme få min græsslåmaskine lige i røven.”

 

Dig: ”Det er ikke der man bruger den,”

 

Svarede du for sjov og hadede den skælvene, der løb igennem dig ved tanken om Buck med armene hårdt omkring dig. Du håbede at Alberte var indstillet på at have dig hængende i nærheden, for du havde ikke tænkt dig at vig fra hende.

 

Hun lagde en arm omkring skulderen på dig og vendte jer begge om, så i kunne se jer selv i det stor spejl.

 

Alberte: ”Vi ser for godt ud, smukke.”

 

Hendes blik mødte dit i spejlbilledet.

 

Dig: ”Tak, fordi du er her for mig.”

 

Du smilede og trak hende ind til dig. I så fantastiske ud. Alberte var lidt af en diskokugle i den glitrende sølvkjole og de sølvfarvede stiletter. Din tætsiddende blå kjole havde enkelt snit set forfra og var akkurat samme farve som dine øjne – den virkede enkel, ja nærmest kedelig ved siden af Albertes, indtil du vendte dig om. Basspil og yoga havde givet dig en trimmet ryg, og den blev rigtig vist frem. Dine tårnhøje sorte læderstiletter på dine fødder var også alt andet end kedelige.

I fik fat i jeres frakker og smuttede ud af jeres værelse og på vej hen til festen.

 

Fyrene havde givet den hele armen, de havde hængt en rigtig diskokugle op og havde lejet et band. Iført jakkesæt og slips og en risikabel grad af selvsikkerhed så de for lækre ud, hvilket ingen af dem var i tvivle om.

 

”Hej Alberte,”

 

Sagde en dyb stemme. I vendte jer om, og der stod Chaz, som så utrolig godt ud i et mørkegråt jakkesæt, der sad perfekt. Hans røde slips harmonerede perfekt med Albertes hår. Han så på dig, hans blik var varmt og venligt.

 

Chaz: ”Hej (D/N).”

 

Dig: ”Hej Chaz. Hvor ser her fantastisk ud.”

 

Svarede du med begejstring i stemmen, mens Alberte bare stod og vuggede i takt til musikken. Chaz så sig mekanisk rundt, så vendte hans blik tilbage til dig.

 

Chaz: ”Tak.”

 

Svarede han, men havde ellers kun øjnene på Alberte. Hun sendte ham et varmt blik og ha begyndte at smile.

Du kiggede lidt rundt og så så du Buck danse med en pige, Mindi, fra Albertes elevråd. Han smilede og grinede, og det gjorde hun også. Han virkede så… normal. Du stod og overvejede for første gang, om du var den eneste pige, han nogensinde havde terroristeret, og hvis ja, hvorfor så?

Du tog Alberte og Chaz i hver din arm og trak dem hurtigt med over til baren.

 

Dig: ”Kom så, nu skal vi gøre mig fuld.”

 

***

 

Du fór sammen, da du hørte Kennedys stemme i dit øre.

 

Kennedy: ”Du ser fantastisk ud (D/N).”

 

Du drink skvulpede over og ud på din hånd, heldigvis uden at ramme din kjole. Han tog bægeret ud af hånden på dig.

 

Kennedy: ”Undskyld – det var ikke for at forskrække dig. Kom, lad mig finde dig en serviet til dig.”

 

Du blev befippet over, at han styrede dig gennem mængden med en hånd på din nøgne ryg, og det gik først op for dig, at du var blevet splittet fra Alberte, da du stod ude i køkkenet med en arm indover vasken, som om du havde fået en livstruende skade. Han vaskede din hånd og duppede den tør, og du trak dig ud af hans greb, da han ikke selv slap dig med det samme.

Han ignorerede din tilbagetrækning og smilede ned til dig.

 

Kennedy: ”Som jeg skulle til at sig før -  du er virkelig smuk i aften. Jeg er glad for at du kom.”

 

Musikken var høj, og hvis i skulle snakke, var i nød til at stå tættere på hinanden, end du havde lyst til.

 

Dig: ”Jeg kom for Albertes skyld, Kennedy.”

 

Kennedy: ”Det ved jeg godt. Men det gør ikke min glæde over at se dig mindre.”

 

Han havde sin sædvanelige Lacoste-aftershave på, men det gav dig ikke længere trang til at læne dig ind til ham og indsnuse hans duft. Endnu en gang var der en direkte kontrast til Niall, hvis duft ikke var helt definerbar –der var læderjakken, et strejf af aftershave, den diskrete, men alligevel skarpe lugt af grafit fra hans fingre, da han havde tegnet dig, udstødningen fra hans Harley og en mynteagtig shampoo-duft fra hans pude.

Med et hævet øjenbryn iagttog Kennedy dig nøje, og det gik op for dig, at han vist sagt noget eller spurgt dig om noget.

 

Dig: ”Undskyld, hvad sagde du?”

 

Du rakte dit øre op til ham, så du fik et sekund til at skubbe tanken om Niall fra dig.

 

Kennedy: ”Jeg sagde: lad os danse.”

 

Du var ude af stand til at ryste de vildfarne tanker af dig og lod din eks føre dig ud på dansegulvet lige foran bandet.

Alberte stod med hendes hænder omkring nakken på Chaz, et tomt bæger dinglede fra hendes fingerspidser. Hun trykkede sig ind til ham og stirrede op på ham med fortryllet opmærksomhed.

 

Kennedy: ”De er meget søde.”

 

Din opmærksomhed blev vendt mod Kennedy igen.

 

Dig: ”Hvem?”

 

Han lo.

 

Kennedy: ”Alberte og Chaz.”

 

Lige i det samme skiftede musikken til et hurtigt nummer, det fik dig til at trække dig fra Kennedy og hurtigt kigge over på bandet. Det gjorde at du ikke var opmærksom på hvor Alberte befandt sig. Ikke opmærksom på hvor Buck befandt sig.

I en af pauserne mellem to sange kom han op bag dig.

 

Buck: ”Hej (D/N).

 

Og du fór sammen.

 

Buck: ”Danser du med den taber? Kom og dans med mig.”

 

Du havde gåsehud, dine nerver var i alarmberedskab, og du gik helt tæt på Kennedy, der lagde armen rundt om dine skuldre. Du ville ikke have hans arm rundt om dig, men når valget var mellem de to, var der ikke noget reelt valg.

Buck rakte smilende en hånd frem mod dig. Du stirrede vantro på den og klyngede dig til Kennedy, hvis krop stivnede ved siden af din.

 

Dig: ”Nej.”

 

Han lod sit blik glide hen over dig, som om din eks ikke var der. Som om I var alene.

 

Buck: ”Okay, måske senere.”

 

Du rystede på hovedet og koncentrerede dig om det ord, som du havde sagt igen og igen til kurset i formiddags. Ordet, som kom før spark og slag.

 

Dig: ”Jeg sagde nej. Fatter du ikke et nej?”

 

Ud af øjenkrogen så du Kennedys blik ramme dit ansigt med et sæt.

Buck kneb øjnene sammen, og hans maske af ligegyldighed gled et kort øjeblik væk. Men så samlede han sig og fik sin forklædning på plads igen. I det øjeblik forstod jeg, at han ikke havde givet op. Han ventede bare på det rette øjeblik.

 

Buck: ”Klart. Jeg hører hvad du siger, (D/N).

 

Hans blik søgte Kennedys, hvis vagtsomme udtryk ikke passede til hans fornærmede kropsholdning.

 

Buck: ”Kennedy.”

 

Buck nikkede til Kennedy og han gengældte nikket, og så gik han.

Du faldt ind mod din eks og trak dig så ud af hans tag, dine øjne søgte Albertes sølvkjole mellem de mange mennesker i den lille bygning.

 

Kennedy: ”(D/N), hvad sker der mellem dig og Buck?.”

 

Du ignorerede hans spørgsmål.

 

Dig: ”Vil du ikke nok hjælpe mig med at finde Alberte og følge os hjem? Please.”

 

Du kiggede håbefuldt på ham.

 

Kennedy: ”Jo, selvfølgelig.”

 

Han tog beskyttende hans hånd på din ryg og førte dig ud imellem de dansende mennesker.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...