Niall Horan

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 sep. 2014
  • Opdateret: 25 aug. 2016
  • Status: Igang
Dette er lange, forskellige historier om DIG og Niall Horan.

29Likes
22Kommentarer
100580Visninger
AA

59. Slag i ansigtet (10)

De næste par uger var forfærdelige! At skulle gå i så lang tid, uden nogen som helst form for kontakt med Niall, var forfærdelig… Og du vidste at Nialls job som tutor hang i en tynd tråd efter Mr. Heller så jer sammen, og du vidste at Niall havde brug for pengene.

I jeres få tutor timer, var der ingen øjenkontakt og Niall gav dig bare nogle opgaver og satte dig så bare i gang, og så lavede han noget andet i den anden ende af lokalet. Og i sagde ikke et ord til hinanden, hvis det ikke var noget med matematik at gøre. Det skar dig i hjertet.

 

I selvforsvarstimerne fokuserede du KUN på Don og Ralph. Du prøvede så hårdt du kunne på ikke at kigge over på Niall, men nogle gange gled dit blik over på ham og hvis i fik øjenkontakt, kiggede i begge hurtigt væk, men du fik et lige så stort stød igennem kroppen hver gang.

 

***

Det var blevet mandag og du sad i matematik timen hos Mr. Heller. Du borede dit hoved så langt ned i din matematik bog som muligt. De eneste du kiggede på var Mr. Heller eller Benji.

Du følte dig næsten fysisk dårligt at være så tæt på Niall… du savnede ham så meget.

Klokken ringede og du pakkede dine ting væk så hurtigt som muligt.

 

Mr. Heller: ”(D/N). Må jeg lige få et ord med dig?”

Du kiggede op på Mr. Heller og vidste at det ikke var et spørgsmål.

 

Benji: ”Hvad har du nu lavet af problemer?”

 

Hans smil blegnede da han så dit ansigt.

 

Benji:” Hvad er der? Har du problemer for alvor?”

 

Han kiggede forvirret på dig.

 

(D/N): ”Det er bare noget med min tutor…”

 

Du kiggede kort ned i din taske da du puttede den sidste bog ned i den. Du lynede den hurtigt, svang den over din ene skulder og kiggede over på Benji igen.

Benji lavede et mærkeligt ansigtsudtryk og kiggede nervøst på dig.

 

Benji: ”åh nej, det er jeg sku ked af…”

 

Du trak kort på skuldrende og kiggede ned på dine fødder.

I gik ud af auditoriet og Benji fulgte dig ned mod Mr. Hellers kontor.

 

Benji: ” Held og lykke.”

 

Han gav din skulder et blødt klem, gav dig et skævt smil og så traskede han træt videre ned af gangen.

 

***

For anden gang i dette semester sad Mr. Heller og så på dig fra den modsatte side af skrivebordet, og du måtte bekæmpe trangen til at vride dig på stolen. Du havde aldrig været den elev, som blev udsat for lærerenes misbilligelse.

Han kiggede igennem en stor stak papirer og trak så din matematik aflevering frem.

 

Mr. Heller: ”Aha.”

 

Mumlede han. Du knugede dine hænder nede i dit skød, mens han granskede det og bladrede gennem de sammenhæftede papirer.

Han rømmede sig og du for sammen.

 

Mr. Heller: ”Jeg har talt med Mr. Horan, men det går jeg ud fra at du ved?”

 

Du trak vejret nervøst.

 

(D/N): ”Nej. Vi har ikke talt sammen i noget tid.

 

Han hævede hans øjenbryn og spærrede øjne op.

 

Mr. Heller: ”Jaså… Nå, men lad mig spørge dig om det samme, som jeg spurgte Mr. Horan om. Jeg ville sætte pris på et ærligt svar. Har han hjulpet dig med at lave din aflevering her?”

 

Du gengældte hans overraskede ansigtsudtryk.

 

(D/N): ”Han hjalp mig med forståelsen på nogle af opgaverne. Og han tjekkede dem igennem og gennemgik nogle fejl med mig, som han rådede mig til at rette inden jeg afleverede den, men det er min opgave.”

 

Mr. Heller rynkede brynene og kiggede ned på din aflevering igen. Du sank en klump og rømmede dig lidt for at sige endnu mere.

 

(D/N): ”Niall har ikke lavede mine opgaver for mig eller noget. Han har hjulpet mig med det han må og været en rigtig god tutor. Han bør ikke får problemer pga. Mig.”

 

Mr. Heller trommede lidt med fingrende på dit projekt, der blev lagt på bordet foran ham. Han så muligt mere bekymret ud end før. Med rynket pande løftede han blikket og stirrede på dig et øjeblik.

 

Mr. Heller: ”Mr. Horan siger også at han ikke havde fortalt dig om tutor reglerne… ”

 

Du nikkede, du ville ikke modsige noget af det som Niall havde sagt.

Han sukkede endnu en gang og lænede sig tankefuldt tilbage i stolen. Til sidst skubbede han din opgave hen mod dig.

 

Mr. Heller: ” Du har godt styr på dine regne regler og dine regne metoder er på højt niveau for en studerende på første semester. Godt klaret Miss (D/E/N). Hvis du klarer dig godt i den afsluttende eksamen, vil den samlede karakter ikke komme til at lide skade på trods af de, øh, følelsesmæssige omvæltninger, du gennemlevede midt i semesteret. Men lad mig give dig et godt råd. Det bliver ikke sidste gang i livet, du skal forholde dig til noget, der slår dig ud af kurs. I de fag, du får, og i livet i det hele taget vil lærere og kolleger ikke altid være så forstående. Vi skal alle sammen lære at – hvordan et det min datter plejer at sige? – æde lorten og komme videre.”

 

Du modstod fristelsen til at bladre om på den sidste side og se karakteren.

 

(D/N): ”Ja, det er forstået.”

 

Du vidste at du burde takke ham, rejse dig og skynde dig ud…Men du kunne ikke.

 

(D/N): ”Og Niall? Får han problemer? Bliver han fyret fra jobbet?”

 

Han rystede på hovedet.

 

Mr. Haller: ”Det virker ikke, som om der er sket nogen skade, men jeg har naturligvis mindet Mr. Horan om, at det nogle gange betyder mere, hvordan en situation kan opfattes, end hvordan den egentlig er. Set i lys rådede jeg ham til i resten af semesteret at begrænse jeres samvær til det, der er nødvendigt for en tutor og elev.”

 

Niall havde slet ikke nævnt muligheden for yderligere samvær. Hans svar på, om det var slut, havde været kategorisk, og han hverken mailet eller sms’et for at sige noget andet, og heller ikke så vidt du vidste så meget som set på dig i løbet af forelæsningen i dag.

 

(D/N): ”Tak, Mr. Heller.”

 

Du ventede med at se din karakter indtil du kom ud på den anden side af hans kontor – 94 ud af 100. Det var helt klart mere, end du ville havde scoret til de prøver du var gået glip af på de to ugers fravær.

 

***

 

At undgå øjenkontakt lørdag formiddag på kurset i selvforsvar viste sig at være noget sværere end sidste gang.

 

Ralph: ”Et spark kan godt have en tendens til at blive fejlplaceret af offeret eller undveget af gerningsmanden, men et knæstød sættes ind fra nært hold og er lettere at udføre, så det vil vi fokusere på i første omgang.”

 

Ralphs stemme trak dig tilbage til selvforsvarskurset.

 

Ralph: ”Og jeg går ud fra at i godt ved hvad I skal sigte efter med det knæ, piger?”

 

I blev delt op i to grupper ligesom to uger tidligere, og du gik over mod Dons gruppe sammen med Alberte. Han havde en polstret plade foran sig, den blev holdt på plads med remmer om hans muskuløse underarme. Han forklarede den grundlæggende teknik ved knæstødet og bad om frivillig for at kunne demonstrere det. Alberte meldte sig straks.

Du genkendte manøvren, som Niall havde benyttet på Buck – selv om han havde ramt ham under hagen og ikke i skridtet. Buck var røget i jorden med et brag. Og var blevet liggende.

Det blev din tur, og din generte tøven forsvandt, da din gruppe opmuntrede dig, og Don råbte :

 

”Igen!”

 

Efter hvert stød. Du var helt oppe og køre, da du sitrede af adrenalin gik over til Alberte med opspilede øjne. Hun grinede.

 

Alberte: ”Ja, det er fedt ikke?”

 

I gik videre med traditionelle spark, og hver gang du ramte og hørte Dons opmuntrende grynt, formindskedes din frygt for, at du aldrig ville være i stand til at udføre de her ting i virkeligheden.

 

Don mindede jer om, at i ikke behøvede vinde kampen – I skulle bare slippe væk.

 

Don: ”Hvert sekund køber dig et forspring.”

 

***

 

Da Ralph gav jer en kort pause, sneg du dig til at kigge på Niall. To piger stod foran ham, den ene af dem snakkede til ham, men hen over deres hovederne hvilede hans blik på dig, øjnenes isende blå var blegnet til næsten farveløse i det grelt oplyste lokale. Formiddagens fysiske udfoldelser gjorde dine reaktioner tilsvarende voldsom. Du trak vejret overfladisk, ingen af jer vendte sig væk, før Alberte tog dig under armen og hev dig med.

 

Alberte: ”Kom med kyssepige.”

 

Du rødmede og lod hende føre dig ud på toiletterne. Du lænede dig indover vasken og sprøjtede lidt vand i ansigtet, og overvejede, hvad Niall så, når han så på dig. Hvad Kennedy plejede at se. Hvad Buck ser.

 

Alberte: ”Du er hårdt ramt hva?”

 

Alberte rakte dig noget papir og lavede trutmund, mens hun lagde hovedet på skrå og betragtede dig i spejlet. Hendes mørke øjne mødte dine.

 

Alberte: ”Hvis det er en trøst, så ser han ud til at være mindst lige så syg efter dig.”

 

Du rullede med øjne og duppede noget vand fra dine kinder.

 

(D/N): ”Tro det eller ej, det er ikke nogen trøst.”  

 

***

Ralph: ”Vi er klar til at lære de sidste teknikker i løbet af den næste times tid – forsvar mod greb og kvælertag. Næste uge sætter vi alt, hvad i har lært, sammen i nogle potentielle angrebssituationer.”

 

Ralph klappede i hænderne og tilføjede:

 

Ralph: ”Del jer op i to grupper og kom i gang.”

 

De tolv deltager delte sig ind som før pausen, og Ralph henvendte sig til de to fyre, der var godt polstret også om hovedet.

 

Ralph: ”Don og Niall, I bytter grupper nu, så får alle prøvet forskellige angriberes taktik.”

 

Åh pis. Og I havde ellers gjort alt for at undgå hinanden.

Selv om du godt vidste, at der ikke var nogen vej udenom, vred du hjernen for at finde ud af, hvordan du kunne undgå, at Niall’s arme låste sig omkring dig foran øjnene af alle de andre. Det første angreb blev kaldt ’kæmpkrammer’.

Da du så Alberte og en ældre dame hjælpe Niall med at vise øvelserne i slowmotion, fik du uregelmæssigt åndedrag og dit hjerte hamre sig ud af din brystkasse. Og så har han ikke engang rørt dig endnu.

At hovedpolstringen var påkrævet, forstod I straks da han forklarede, hvordan man nikkede skaller – hvordan ofrets baghoved skulle smadre ind i angriberens næse eller mund. Man kunne også bruge et tramp (alle grinede, da Niall bad jer om ikke rent faktisk at trampe på hans udpolstrede fødder – han skulle nok reagere, som om I havde gjort det med fuld kraft), man kunne give en albue i mellemgulvet eller gribe til den teknik, som Ralph kaldte græsslåmaskinen, da han kom over for at se, hvordan det gik.

Ralph stillede sig ind foran Niall og sagde:

 

Ralph: ”Det her er også en af de teknikker, som I helst ikke ser, at i udfører for alvor på jeres modig instruktører.”

 

Han vendte sig om og klappede Niall på skulderen.

 

Ralph: ”Vi skulle nødig gøre fyrene ude af stand til at lave børn.”

 

Damerne fnisede og Niall blev en anelse rød i hovedet og stirrede ned i gulvet med læberne snerpet sammen til et forlegent smil.

 

Ralph: ”Hvis I bliver angrebet i virkeligheden og har hænderne fri og er tilstrækkelig langt nede, så rækker I dem bagud og får fat i sagerne, som I vrider rundt og trækker lige frem, som om I skulle starte en græsslåmaskine.”

 

Med lysende øjne benyttede Alberte sig af alle de teknikker, I lige havde lært, den ene efter den anden – nikke skalle, trampe på fod, skrabe skinneben, albue i mellemgulvet med den ene arm og start af græsslåmaskine med den anden. Damerne i grupperne heppede på hende, og Niall sagde:

 

Niall: ”Godt klaret. Han ligger på jorden nu og tigger dig om at stikke af.”

 

Alberte: Skal jeg så sparke ham en ekstra gang, før jeg løber?”

 

Spurgte hun ham alvorligt.

 

Niall: ”Øh… hvis han ikke gør tegn til at angribe, så løb. Ellers risikere du, at han får fat i din fod og trækker dig omkuld.”

 

Alberte nikkede og gik tilbage til gruppen og gav din hånd et klem, da hun nåede hen til dig.

Han mødte dit blik, da du nærmede dig. Du gengældte det og vendte ryggen til ham, da du var helt fremme. DU forsøgt at koncentrere dig om de teknikker, som det var meningen, du skulle udføre nu.

Pludselig lå hans arme rundt om dig som en remme, men blidere end nogen angriber nogensinde ville være. Hans muskuløse arme føltes faste og gav sig ikke. Du var modløs og glemte alle de netop demonstrerede forsvarsteknikker for i stedet at vride dig ineffektivt mod hans greb.

 

Niall: ”Slå mig, (D/N)”

 

Lød hans stemme i dit øre.

 

Niall: ”Albuen.”

 

Du gav ham en albue i det polstrede mellemgulv, og han gryntede.

 

Niall: ”Godt, tramp med foden nu.”

 

Du udførte bevægelserne omhyggeligt.

 

Niall: ”Nik en skallen.”

 

Med hovedet kunne du knap nok nå op til hans polstrede hage, men du nikkede opad.

 

Niall: ”Græsslåmaskinen.”

 

Hans stemme var blid og åndeløs, og det var umuligt selv med opbydelsen af al din fantasi af forestille sig at berøre ham der for at skade ham.

Du udførte bevægelsen uden lydeffekt, rødmede i den grad, og så slap han dig. Du tumlede over mod Alberte og ville have følt dig som verdens største idiot, hvis det ikke var, fordi alle de andre i grupperne havde gjort alt det, du lige havde gjort. Det havde bare ikke været med en fyr, som fik deres indre til at gløde og smelte.

Din gruppe klappede dig smilende på skulderne og roste dig, som om du ikke havde været fuldkommen lammet i starten.

Kæmpkrammer skulle også udføres forfra, hvilket ville have været, endnu værre, hvis det ikke havde været for synet af Nialls’ let opspilede øjne, da du så op på ham med din brystkasse presset ind mod hans. Alberte havde jo sagt det – han var ikke upåvirket – hvilket gjorde det hele på én gang bedre og værre for dig.

 

Også var kurset overstået, Ralph opfordrede jer til at øve os – grundigt – i løbet af den kommende uge.

 

Ralph:” Næste lørdag er fyrene iført fuldkropsbeskyttelse, og I kan få lov til at slå dem i smadder uden hæmninger.”

 

Alberte udvekslede high five med en af de ældre damer, og Ralph smilede overstrømmende til dem, mens han gned sig i hænderne.

 

Ralph: ”Blodtørstig og skånselsløse. Det kan jeg lide.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...