Niall Horan

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 sep. 2014
  • Opdateret: 25 aug. 2016
  • Status: Igang
Dette er lange, forskellige historier om DIG og Niall Horan.

28Likes
22Kommentarer
100531Visninger
AA

44. Bad boy. (1)

Din lærer kom ind ad døren og alle sat sig hurtigt ned og blev helt stille.

Mrs. Masson: ”Go morgen klasse!”

Døren gik op og ind kom der en dreng. Han havde lyst hår, sorte bukser, sort T-shirt og hans jakke holdte han i hans ene hånd.

Mrs. Mason: ”Det er dårligt at ligge ud med at komme forsendt på ens først dag, Mr. Horan.”

Han gik forbi hende og rullede øjne. Han satte sig ned og smed hans jakke nede på gulvet. Du lænede dig ind til din veninde, Alberte.

Dig: ”Hvem er han?”

Alberte: ”Han er ny her på skolen, han hedder vidst Niall…”

Du lænede dig tilbage i din stol, men du opdagede først at du sad og stirrede på ham da i fik øjenkontakt, han blinkede til dig. Du kiggede hurtigt væk og prøvede at følge med i timen.

***

Hele dagen havde du ikke kunne få Niall ud af hovedet. I hver time kiggede du hele tiden over på ham og nogle gange fangede han dig i det. Du vidste ikke helt hvad der var med ham, men du kunne bare ikke lade hver.

Du stod ude ved dit skab og lagde dine bøger ind i skabet. Du tog din mobil og så at du havde fået en SMS fra Dave. Dave er din kæreste, i har været sammen i over et år nu.

Skal du noget i dag? <3

Jeg savner dig!

Du kiggede på SMS’en og så hurtigt op, du fik øjenkontakt med Niall. Han stod nede i den anden ende af gange og kiggede på dig. Han smækkede sit skab i og slentrede så ned af gangen og ud af skolen. Du kiggede rundt om dig også ned på din mobil igen.

Kan ikke i dag…

Har mange lektier

Du snuppede din taske ud fra skabet og gik ud af skolen. Du så Alberte vente på dig ude ved cykelskuret. I fulgtes altid hjem fra skolen, altså undtagen de dage hvor hun skulle til fodbold direkte efter skole.

Dig: ”Hva så!”

Hun vente sig om og løftede hånden op foran hendes ansigt, så hun ikke blev blændet af solen.

Alberte: ”Hva så!”

Du kom over til hende og i begyndte at gå ned af fortovet.

Alberte: ”Jeg har fået snakket med nogle piger på skolen i dag… Og jeg har fundet ud af at ham der den nye, Niall.”

Du kiggede op på hende og ventede på at hun ville snakke videre.

Alberte: ”De fortalte at han er blevet smidt ud af fire skoler.”

Du kiggede overrasket op.

Dig: ”Ved du hvorfor?”

Alberte: ”Noget med at pjække, stoffer og vold. Han er vidst ikke en særlig behagelig type… De siger også at han bor hos nogen plejeforældre”

Du kiggede lidt ned på dine hænder og tænkte på den måde han havde kigget på dig inde på skolen.

***

Dig og Alberte skiltes nede forene af den vej du boede på. Du skulle til venstre og hun skulle bare lige ud.

Alberte: ”Vi ses i morgen, smukke.”

Hun trak dig ind i et kram.

Dig: ”Ja vi ses!”

Du halv løb ned af vejen og over til dit hus. Du åbnede havelågen og smuttede op til hoveddøren. Du låste op og smuttede ind, smed dine sko og løb op ad trappen og ind på dit værelse. Du lagde alle dine bøger på dit skrivebord og tændte din computer, du gik i gang med dine lektier.

Du havde både spansk, matematik og nogle engelsk lektier for. Du gik altid meget op i at få lavet dine ting i godt tid.

***

Det var morgen og du havde lige taget tøj på og gik nu ned for at tage noget morgenmad. Du traskede træt ned af trappen og satte dig ude i køkkenet.

Mor: ”God morgen skat!”

Du kiggede træt op på hende.

Dig: ”God morgen… Hvor er far?”

Hun sukkede stille.

Mor: ”Han er kørt på arbejde.”

Dig: ”Okay… Nå jeg smutter mor.”

Du hoppede i dine sko og tog din taske over skuldrende. Du gik ud af døren og smuttede ned af jeres veranda. Du åbnede havelågen og gik hen af fortovet, du puttede dine høretelefoner i og nød solens varme.

Du kom hen på skolen og så Alberte var på vej ind af døren.

Dig: ”Hey! Alberte vent!”

Hun vente sig om og så dig, hun smilede til dig. Du løb op ved siden af hende og i gik sammen ind. I gik over til jeres skabe som næsten var ved siden af hinanden.

Alberte: ”Hey, det har jeg helt glemt at sige! Vi er blevet inviteret til en fest næste fredag.”

Dig: ”Ej hvor fedt, hvor henne?”

Alberte: ”Det er hos Cameron.”

Du ville have spurgt mere ind til det, men der var nogle arme som krammede dig bagfra. Du vente dig om og så det var Dave.

Dave: ”Hej smukke! Åhh jeg har savnet dig.”

Han kyssede dig blidt og hilste også på Alberte.

Dave var ca. 10 cm højre end dig. Han havde en solbrændt hud, brunt hår og brune øjne. Han gik altid i nogle forvaskede Jeanes og en T-shirt. Han var en person som alle kunne snakke med, han var meget sød og meget snaksaglig.

Dave: ”Hvorfor gider du ikke være sammen med mig mere?”

Han lavede et sad face og kiggede på dig.

Dig: ”Undskyld, jeg har bare meget om ørene her fortiden. De giver os fandeme hele tiden lektier for…”

Han lavede et skævt smil og kyssede dig på kinden.

Dave: ”Okay, jeg må altså til fysik. Jeg ringer senere!”

Han løb ned af gangen og væk var han.

Alberte stod og lænede sig op af hendes skab.

Dig: ”Skal vi gå?”

I smuttede ind i engelsk lokalet og satte jer ned. Alle pigerne fra klassen stod og hviskede over i hjørnet af lokalet. Du kunne høre de snakkede om Niall. Der var en af pigerne, Kate, hun er bare kommet i den syvende himmel efter han er kommet. Hun er altid gået efter de der ’Badboys’ typer. Du har aldrig kunne lide Kate.

Niall kom gående ind i klasse og satte sig på en af pladserne. Han tog sine solbriller af og kiggede kort over på dig.

***

Dagen var endelig slut, torsdag var altid den længste dag på hele ugen. Alberte var allerede smuttet til fodbold og Dave fik fri for to timer siden, så du skulle gå alene hjem i dag. Du gik hurtigt hen til dit skab og tog din mobil og traskede ud. Du gik ned af gangen og hen til udgangen. Da du åbnede døren så du at det styrt regnede, du sukkede og tog en af dine bøger op af din taske og holdt den over dit hoved. Du begyndte at løbe hen af fortovet og skød gennemvej igennem parken. Du stoppede op ved et af træerne og lænede dig forpustet op af det. Du kiggede op på himlen, det så ikke ud som om det ville stoppe indenfor den næste time. Du rettede dig op og gik rundt om træet for at løbe videre, men du løb bogstavlig talt direkte ind i Nialls arme.

Niall: ”Sådan.”

Sagde han med et lille smil.

Dig: ”Jeg…øhh…hvad?”

Niall: ”Jeg har gået og tænkt på hvordan jeg kunne komme tæt på dig.”

Dit hjerte bankede heftigt og din hud brændte. Du burde gå væk fra ham, men du kunne ikke lade være med at se ind i hans øjne.

Det gik op for dig at han ville have dig. Nej, det var latterligt han kan få enhver pige på skolen, så selvfølgelig ville han ikke vælge dig!

Dig: ”Jeg… øhh… er nød til at gå.”

Du stod så tæt på ham at du kunne se et lille ar han havde i hans overlæbe.

Niall: ”Så, (D/N). Endelig kan vi tale sammen, det ser ud til, at du gerne vil tale med mig.”

Dig: ”Jeg…øhh ved ikke hvad du mener?”

Pyh, han kunne huske dit navn.

Niall: ”Jeg har set at du stirre på mig. Du er så sød, når du rødmer.”

Dig: ”Jeg har…øhh… ikke stirret på dig.”

Sagde du usikkert.

Niall: ”Jeg fik øje på dig den dag jeg startede i klassen, dig og din kæreste.”

Dig: ”Jeg har ikke stirret på dig…”

Niall: ”Hvis du siger det.”

Han lænede sig ind mod dig, så selv om hans læber ikke rørte dine, mærkede du varmen fra hans ånde. Hans ansigt dampede af regnen.

Niall: ”Du er virkelig dårlig til at lyve. Jeg ved at du har kigget på mig, for jeg har kigget på dig.”

Dit hjerte slog et slag over, du tog en dyb indånding.

Niall: ”Hvad er der med dig og ham fyren?”

Dig: ”Dave?”

Niall: ”Ja, ham.”

Dig: ”Vi er…øhh… kærester.”

Niall: ”Er du sikker?”

Du stod med ansigtet vendt mod hans. Hans mund var et hjerteslag fra dit. Et stik i dit hjerte fortalte dig, at du mere end noget andet ønskede, at han ville kysse dig.

Dig: ”Det her er helt vildt…”

Mumlede du, mens du kæmpede om at bevare selvkontrollen. Samtidig ønskede du at fjerne de sidste par millimeters afstand mellem jer, så du kunne mærke hans læber mod dine.

Niall: ”Jeg er faktisk ikke så slem.”

Han slap dig, gik et par skridt tilbage og lod dig stå med den kolde luft på din mund.

Dig: ”Det er der ellers mange der siger.”

Hans øjne blev smalle og lavede et lille nik, som om dine ord havde bekræftet noget, han ikke ville høre. Han vendte ryggen til og slentrede over vejen og hen mod skolen, som om intet var hændt.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...