Pigen i træet

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 sep. 2014
  • Opdateret: 1 jun. 2015
  • Status: Igang
Maja er 16 år, hun bor på den lukkede afdeling for mindreårige. Hun har boet der siden hun var 12, den gang hun prøvede at begå selv mord. Kras, grenen knækker og jeg faller. Jeg går i panik og fægter med armene, ved et hel får jeg fat i en gren. Jeg kikker ned, der er fire fem meter, adrenalinen pumper. Det hjælper ikke på panikken, som vokser til det ubærlige. "Hjælp" råber jeg og begynder at hulke.

1Likes
0Kommentarer
133Visninger

1. 1. Skagten

De siger vi er vanvittige. Er vi det? Er jeg det? Mine øjne søger rundt i rummet, et stort oplysnings skilt fanger min opmærksomhed Galeanstalt for unge, Nr. 1. Nogle gange glemmer jeg det, at jeg er her og ikke et andet sted. "Maja, er du der"?  En pige, der er 3 år ælder end mig puffer til mig. "Det din tur" siger hun og nikker mod pladen. Vi spillede skak, som ironisk var et af de eneste spil her. Jeg flytter en brik og tænker at det er godt jeg er i bygning Nr. 1 sår har jeg en chance for at komme ud her fra. Altså Nr. 1 er for dem der har en chance for at komme ud, Nr. 2 er for de stabile de ikke helt så vanvittige, Nr. 3 er for de ustabile dem der gør skade på sig selv og Andre. "Din tur, igen" kom det lidt irriteret fra pigen over for mig. Jeg flyttede min brik tværs over pladen "skakmat Bella" sagde jeg. Jeg gned mig i øjne og rejste mig, måske lid søvn hjælper? Bella rynkede brynene "skal vi ikke spille igen?", jeg rystede på hovedet "for træt" mumlede jeg.

Jeg skubbede svingdøren op og gik hen til dør Nr. 1, 2, 3 på højre hånd, jeg gabte og åbnede døren. Det tog mig et øjeblik at huske om det var mit rum, men det var det. For ingen har et rum som mit, når man kom ind var der en seng til venstre og et vindue over for, det var normalt, det næsten eneste normale. For hele i rummet hade jeg malet billeder på alt, på væg til væg skabet, på væggene, på bordet, på stolen, på døren og selv i vindueskarmen. grunden er at jeg ikke har noget andet at male på for de opgav at give mig lærred at male på da jeg af en eller anden grund ødelage dem i søvne. Jeg lukkede døren og fald om på sengen. Jeg rullede mig ind i dynen ,og så op på den stjerne himmel jeg selv har malet. Det liner at stjernerne danser mellem hinanden, det hele svømmer for mine øjne og søvnen trækker mig længer og længer ned mod drømmenes land.

Da jeg vågnede duftede der af madpandekager, min mave rumlede og jeg glemte at jeg lå i sengen, så jeg vente mig og faldt ud af den. Jeg landede på maven og rullede ind under sengen. Der var lidt støvet og beskidt men det tinget jeg ikke over, for jeg hade fået øje på et firkantet hul i vægen. Jeg mavede mig tætter på hulet. Kanten var skrab sår jeg var forsigtig, den drejede til højre og efter lidt tid var den stor nok til at jeg kunne kravle på alle fire. Det var der at det gik op for mig at det var en kæmpe ventilation skakt.

Jeg kravlede lidt rundt da jeg støder på en tåge. Den er lysegrå med et blåt skær i kanten. Jeg kommer til at tinge på et minde hvor jeg har set det før. Det fra den gang det hele begyndte dengang jeg var 10-12 år gammel. Jeg gyse jeg kan ikke huske sår meget fra den gang men det her minde er på en måde ikke rat. Jeg kravlede baglæns, pludselig skød en grå klump op fra tågen og jeg dukkede mig for ikke at blive ramt. Jeg så op og der var en svedet plet der hvor den hade ramt. Jeg fik fart på, baglæns gemen skakten og ud. Jeg rullede ud fra sengen og bakkede hen mod døren da jeg ramte noget nogen. Jeg skreg og hun skreg. Jeg vente mig rundt for at for at se hvem det var men jeg ramte sengen og fladt ned på gulvet. "Hvad pokker laver du Maja"? Bellas stemme lød skræmt. "Ikke noget, jeg hade barer merit" sagde jeg, det her sted er ikke det beset at fortælle om levne grå tåge. Bella ryster på hovet "der er mad nu!" Jeg nikker og hun lukker døren. Jeg sætter mig på den lille stol og begynde at tinge. Det var ikke virkelit, vel? Det kun min fantasi, ikke? Eller var det? Jeg gøs.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...