Dengang...

"Isabelle McLeod." Sagde hun foran alle de stirrende blikke der kiggede på hende, Hun følte de åd hende op sådan som de bare sad og stirrede. Isabelle er skal starte på en ny skole i en vildt fremmed by i Texas, Hun var tvunget til at flytte skole da hendes mor døde af kræft, nu havde hendes far fået en ny kæreste og skulle snart giftes.. det kunne ikke blive værre. Videoen beskriver Isabelles liv------>

2Likes
5Kommentarer
385Visninger
AA

4. Den første sne.

 

 

Jeg sad og kiggede på et billede af min mor og jeg.

Det billede betød alt i verden for mig, hver gang jeg kigger på det, husker jeg den sidste sætning min mor sagde til mig. " Det skal nok gå" Sagde hun og lukkede øjnene i sin hospitalsseng, men hun åbnede dem aldrig igen.

"Mor, det gik ikke!" Råbte jeg ,smed billedet ned på sengen ,og faldte sammen i gråd.

Min far kom ind " Skat, kom med nedenunder, vi har en overraskelse" sagde han og gik nedenunder.

Jeg gik ligeså stille nedenunder imens jeg dækkede mine øjne med mine hænder, de skulle ikke vide jeg græd. 

Jeg satte mig ved sofabordet.Jeg ventede i lang tid på at de sagde noget.

"Jeg og din nye mor.... Vi skal giftes på Søndag" sagde far.

Jeg kan ikke forklare hvilke følelser der gik igennem min krop der, jeg blev så vred og ked af det, på samme tid.  Jeg havde håbet på de gik fra hinanden, men nu skete det jo aldrig.

Jeg løb hen og flåede min jakke af stativet og rev døren op, jeg løb ud i det kolde snevejr, som lige havde dækket gaden.

Jeg gik over til Wendy,hun ville hvertfald ikke gøre alt værre. 

Jeg gik og frøs og mine tårrer smeltede næsten til is føltes det som.

Da jeg kom over til Wendy , var mine ører og min næse helt rød af kulden.

Jeg ringede på og Wendy kom og trak mig indenfor, da jeg havde fået varmen,fortalte jeg Wendy det hele, men jeg sagde det så hurtigt at hun ikke forstod det og imens jeg prøvede at fortælle det langsommere, kom Emmelie hjem til Wendy, jeg spurgte hvorfor hun var her, men Wendy svarede ikke, hun gav Emmelie et kram og sagde at hun bare skulle sætte sig ned. 

 

Jeg løb ud igen, og glemte min jakke, der var nu kommet snestorm. Jeg gik hen i parken og satte mig i læ under et træ.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...