Carolines life.

Kender i det med ens forældre begår selvmord? Det gør Caroline ihvertfald. Efter hendes forældre blev skilt forandrede hendes far sig, og alt blev anderledes. Her fortæller Caroline sin historie med hendes far, og hvad der egenlig skete den Torsdag.

1Likes
0Kommentarer
141Visninger
AA

3. følte mig forladt

Dagen efter tog jeg ikke i skole, der gik langtid før jeg bare ville ud fra huset igen. Alt var anderledes, jeg havde ikke en far mere, han havde valgt at tag livet af sig selv, valgt at forlade mig og familien. 
Jeg forstod det stadig ikke, følte bare jeg sad fast i en ond drøm, og at jeg ikke kunne vågne op.
Jeg savnede ham, og huskede hver eneste dag tilbage på den dag jeg så ham, han virkede så glad, så forstod ikke hvorfor han gjorde det. Hvad var der lige sket, på det år jeg ikke havde set ham? Jeg spurgte mig selv om det hele tiden, jeg kunne ikke få tingende til at hænge sammen, jeg manglede svar, svar på hvorfor han havde gjort det.

Da jeg blev 11 år, startede jeg på en ny skole lidt udenfor København. Jeg blev taget godt imod, og havde aftalt med mig selv jeg ikke ville snakke om min far, og hvis nogle spurgte ville jeg bare sige, vi havde mistede kontakten.
Det var dejligt med en ny start, hvor ingen viste omkring min far og hvad der var sket med ham. Jeg var faktisk flov over ham, men på det tidspunkt var jeg også sur på ham, sur over han kunne finde på at gøre det mod mig, mod vores familie. 
Alt gik godt i skolen, og tænkte ikke så meget på min far.
En dag spurgte en af pigerne ind til min far, og hvorfor det altid var min mor der hentede mig. Jeg løb ud af klasse, låste mig inde på toilettet og begyndt at græde, selvom det var længe siden jeg havde tænkte så meget på ham. 
Jeg sad der ude i langtid, havde ikke lyst til at komme tilbage for viste der kunne komme endnu flere spørgsmål, end der allerede var blevet stilet. 


Jeg gik tilbage til klassen, med helt røde øjne. Folk ville godt kunne se jeg havde grædt, tydeligt endda, men jeg var ligeglad det var min far vi talte om, min far der havde begået selvmord. 
Jeg tog min taske, løb ud af klassen og  skyndte mig hjem. Jeg havde ikke lyst til at være der mere, aldrig nogensinde. Jeg viste udmærke godt, de ikke kendte til historien til min far, de viste jo ikke han havde begået selvmord, men alligevel. Hver eneste dag jeg kom i skole, spurgte de ing til min far, og til sidst kunne jeg ikke holde det ud mere. Det gjorde mig så ked af det, jeg var jo kun en lille 11 årig pige, som havde mistede sin far. Ingen af de andre ville kunne sætte sig ind, i hvordan jeg havde det. Selvom mange af deres forældre var skilt, og de fleste af dem boede ved deres far, var det ikke deres far der havde taget livet af sig selv.


Jeg blev meget indelukket og havde ikke lyst til at snakke med nogle, ikke engang med min egen mor. Jeg begyndt at spille hård, for at lukke mine følelser inde og ville ikke vise hvor svag jeg faktisk var indeni. Jeg følte mig så alene, følte ingen nogensinde ville forstå mig.

Min mor valgte at jeg skulle starte i en gruppe, for folk der også havde mistede en af sine forældre til selvmord, og det lettede faktisk en hel del. Det og vide der var andre end mig, der havde prøvede noget lignede. 
Dagen kom og jeg skulle hen til den gruppe, jeg var rigtig nervøs men jeg viste jo også, at de andre ville være ligeså nervøs og vi alle havde jo oplevede det samme.
Den time den dag, gik ekstremt hurtigt og det hjalp at høre hvordan andre havde det, og at vi alle sammen havde været igennem det samme forløb, med vores forældre.
Jeg gik der hver uge, og det hjalp endnu mere for hver gang jeg kom der. Jeg fik nogle gode venner, der endelig kunne sætte sig ind i hvordan jeg havde det, vi kunne jo alle forstå hinanden og det var faktisk det jeg havde haft brug for i et år nu, jeg var så glad for min mor havde fundet det sted, var så glad for hun gad at hjælpe mig. 
Jeg fik det bedre og bedre, begyndt at gå i skole og kunne snakke omkring hvad der var sket for min far, og det var sådan en god lettelse endelig kunne fortælle folk var der, faktisk var sket med min far, fortælle det uden alt gik i sort.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...