Hvad skal jeg gøre...?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 sep. 2014
  • Opdateret: 23 sep. 2014
  • Status: Færdig
Historien handler om en pige der hedder Bella. Bella er 15 år og skal starte på efterskole efter sommerferien. Men problemet er at hun har en kæreste som hun er rigtig glad for, og ikke vil miste, men han bliver i folkeskolen. Bella er en positiv pige og tænker: Vores kærlighed er stærk så det skal nok gå! Men efter et par uge begynder tingene at ændre sig og kæresten bliver utryg ved at hun er et nyt sted med fremmede mennesker, og drenge...

0Likes
0Kommentarer
130Visninger
AA

5. Det skal nok gå...

Bella tilgav ham for den ene gang, tænkte at han sikkert bare er nervøs for at miste hende. Men en weekend hvor hun var sammen med ham, var de til fest og hun endte med at gå grædende hjem, og ligge sig til at sove i hans seng ALENE. Hun var helt færdig, og overvejede at gå hjem til sig selv, selvom klokken var 02:00. Men hun blev og tænkte igen: det skal nok gå... Men han blev ved med at sige: Har du noget.../hvad lavede du med.../hvem er han?  osv. Og til sidst kunne hun ikke holde det ud mere.

Han hakkede hele tiden på hende, havde hun lavet det? og havde hun haft gang i det? og det drev hende til vanvid, og gav hende et indtryk af at han slet ikke stoler på hende. Og Bella stoler 100% på hendes kæreste, for han har også mange pige venner som hun ved at han ikke kan undvære, og hun sætter aldrig spørgsmålstegn ved hvad de laver... Hun følte sig så ussel, så beskidt, for hvis hun nogen sinde ville være en dreng utro... så ville hun skyde sig selv lige med det samme!! Det var noget af det værste hun vidste.


Dagene gik, dagene blev til måneder, månederne gik, og skoleåret var næsten gået. Bella var stadig sammen med kæresten, trods meget store og tåre  vækkende bumb på vejen... Hun ville ikke miste ham, så ligemeget hvor meget han beskyldte hende for at gøre dit og dat, så bed hun det bare i sig. Det var hårdt, og hendes psyke var ikke den samme da hun forlod skolen. Hun sov ikke rigtig om natten, de ting han havde sagt og de ting der var sket i løbet af dagen, kørte rundt i hovedet på hende.


Det blev et hårdt år med RIGTIG mange dårlige dage, hvor hun snakkede med drengene når det var strengt nødvendigt. Hun gik ud med nogle karaktere der ikke ligefrem var noget at råbe hurra for... Men det kunne også have været dårligere. Men det betød at hun ikke blev vurderet som ''uddannelsesparat'' og måtte i 10 klasse før hun kunne komme videre...  Men det var okay, for kæresten skulle også i 10 så nu kunne de igen se hinanden hver dag. 


Bella blev aldrig den samme, hendes overskud blev mindre, hendes hoved kunne ikke rumme så meget, og humøret svingede hele tiden. Hun havde holdt på sig meget sorg over kæresten at hun havde ødelagt sig selv ved det. Men hun var jo sammen med hendes livs kærlighed, så hun holdt humøret oppe så godt som hun nu kunne...
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...