Amalie - Bandet (2)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 sep. 2014
  • Opdateret: 20 jan. 2016
  • Status: Igang
ANBEFALES AT LÆSES PÅ MOVELLAS-APPEN Amalie er kommet hjem fra sommerferie. Hun glædede sig til at se hele banden igen. De begynder på et band, et vildt fedt et! Amalie synger, Victor på guitar, Maria på keyboard og Kasper på trommer! De får er tilbud om at spille til en koncert på skolen! De siger selvfølgelig ja til det!... Amalie og Victor skændes en del og hvad med Amalie og Victor's forhold? Skal det ende på den måde? Og kan Stephanie og Mikkel være det bekendt at fylde dem med løgne, for at splitte dem ad? Og hvad sker der, når der sker de sygeste ulykker og situationer, hvor Amalie ender på hospitalet? Få svarene i "Amalie - Bandet"!😱👏😝 Forsættelsen af "Amalie - Kærligheden banker på"

12Likes
37Kommentarer
3997Visninger
AA

39. Rend mig!...❤️

Jeg har fået gipsen af og er på vej i skole på cykel. Det er SÅ dejligt at jeg ikke længere skal have gips på. Den føles stadig lidt øm, men det er jo normalt. Jeg hoppede af cyklen og skubbede den ind i cykel stativet. Jeg låste min cykel, men hørte pludselig en person på cykel bag mig. Jeg vendte mig om og så Victor. Han kom hen til mig og hoppede af cyklen. Jeg stod bare stille ved siden af min cykel og ventede på ham. Han låste og gik hen ved siden af mig. Hvis jeg skal være ærlig, så føltes det akavet. Det plejer det ellers aldrig at være for mig og Victor. Måske nogen gange.

"Har du allerede fået gipsen af?" Spurgte Victor, imens vi gik imod bygningen.

"Ja, her i morges.." Svarede jeg stille.

"Er der noget galt?"

"Nej nej.. Hvorfor?"

"Du opfører dig bare lidt... Underligt?"

"Jeg har det fint.."

"Snut, jeg kan se på dig at du ikke har det fint, fortæl så.."

"Jeg har det altså fint!"

"Du kan altså ikke snyde mig.. Jeg kender dig jo, forhelved.."

"Så kender du mig ikke nok til at stole på mig!"

"Er det noget med mig? Eller Stephanie? Eller noget helt andet?"

"Du ved det forhelved godt!"

Jeg råbte det sidste og kiggede gal på ham.

"Ehm.. Hvad snakker du om?" Spurgte Victor uskyldigt.

"Du ved det fucking godt! Lad så være med det der!" Råbte jeg gal.

"Jeg ved seriøst ikke hvad du taler om!"

"Jeg hørte dig og Kasper's lille samtale inde på lagerrummet! Så du ved fandme godt hvad jeg taler om, din idiot!"

"Hør nu, jeg..-"

"Nej, jeg gider ik høre på dig! Du kommer sikkert bare med endnu en løgn! Ved du hvad! Du kan rende mig! Hyg dig med din eks!"

Jeg gik indenfor og smækkede døren. Jeg gik ind i klassen med tårer trillende ned af kinderne. Maria var heldigvis i klassen og kiggede med det samme på mig. Jeg satte mine ting og satte mig på min stol.

"Hvad er der galt? Er det det med Victor?" Spurgte Maria og nussede mig på ryggen.

"Ja! Han spurgte mig hvad der var galt og jeg svarede at han godt vidste det! Så lod han som om at han ikke hvad jeg talte om og så begyndte vi at skændes og jeg råbte rend mig og gik ind!" Svarede jeg trist.

"I slog vel ikke op, vel?"

"Jeg ved det ikke.. Måske passer vi bare ikke sammen? Vi skændes jo hele tiden!"

"Det må du ikke sige... I elsker jo stadig hinanden, ik?"

"Jo, fucking højt, men måske er vi vokser fra hinanden?"

"Det tror jeg ikke.."

"Altså... Det er som om, at han ikke stoler på mig mere... Og tillid er jo noget af det vigtiste i et forhold.. Jeg tror hellere ikke at jeg kan stole på ham mere, nu hvor han lyver overfor mig.."

"Jeg syntes ihvertfald at du først skal tænke over det... Men du skal have en beslutning inden Victor tager afsted til København.. Hvem ved? Måske slog de op fordi at Victor ikke kunne lide hende, men hun kunne lide ham? Måske sker der noget imellem dem? Så er det jo bedre at i IKKE er kærester imens, end at i ER kærester og han så gør det! Så kan han jo ikke være dig utro, og så vil han ikke få skyldfølelse og så bliver du ikke så ked af det!... Hvad fanden er det, jeg taler om?"

"Du har faktisk fat i noget.."

"Hvis det hjælper, så okay!"

"Du er altså bare den bedste!"

"I know it!"

Jeg fik pludselig øje på Mikkel, som var på vej herover.

"Amalie? Må jeg lige snakke med dig? Alene?" Spurgte han.

"Ja, selvfølgelig.. Men du skal ikke tro at jeg tilgiver dig!" Svarede jeg.

"Det er faktisk det jeg vil tale med dig om.. Kom!"

Han tog min hånd og trak mig udenfor døren.

"Jeg vil gerne være venner igen.." Startede han.

"Jeg vil altså ikke tilgive dig for det du..-" Sagde jeg, men ham afbrudt mig.

"PLZ?! Jeg ville jo bare have at i slog op! Du er ikke god nok til ham! Han er jo bare en fucking nar, som kun ligger mærke til udseendet! Tro mig!"

"Vi er alligevel også uvenner og jeg tænker på at slå op, men jeg er ikke sikker endnu.."

"Hvis du slår op, gør du ihvertfald det rigtige.. Tænk på dig selv.. Hvordan vil du have det til sidst, hvor han pludselig kommer hjem med hans eks?"

"Du har fat i noget.. Maria tror også at der måske sker noget imellem dem.."

"Kan vi i det mindste bare være venner?"

"... Okay!"

"Yes! Tak!"

Han tog mig hurtigt ind i et lang varmt kram.

"Skal vi gå ind igen?" Spurgte han efter krammet.

"Ja, selvfølgelig!" Svarede jeg hurtigt og vi gik ind. Jeg kunne virkelig ikke få øjnene væk fra Victor hele time...

Amalie's følelser:😳😞

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...