Amalie - Bandet (2)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 sep. 2014
  • Opdateret: 20 jan. 2016
  • Status: Igang
ANBEFALES AT LÆSES PÅ MOVELLAS-APPEN Amalie er kommet hjem fra sommerferie. Hun glædede sig til at se hele banden igen. De begynder på et band, et vildt fedt et! Amalie synger, Victor på guitar, Maria på keyboard og Kasper på trommer! De får er tilbud om at spille til en koncert på skolen! De siger selvfølgelig ja til det!... Amalie og Victor skændes en del og hvad med Amalie og Victor's forhold? Skal det ende på den måde? Og kan Stephanie og Mikkel være det bekendt at fylde dem med løgne, for at splitte dem ad? Og hvad sker der, når der sker de sygeste ulykker og situationer, hvor Amalie ender på hospitalet? Få svarene i "Amalie - Bandet"!😱👏😝 Forsættelsen af "Amalie - Kærligheden banker på"

12Likes
37Kommentarer
4025Visninger
AA

17. På basketbanen...❤️

Da jeg var nået til basketbanen, tog jeg mine solbriller på og løb hen til Maria.

"Hey tøzzen!" Sagde jeg og gav hende et kram.

"Hey søde, er du okay?" Spurgte Maria.

"Ja, jeg er blevet tilgivet igen! Jeg ved at jeg var en idiot, og undskyld!" Svarede jeg.

"Victor har fortalt mig det hele..."

"Ja..."

Vi gik hen til hegnet, som var indhegnet rundt omkring hele banen. Jeg lagde hurtigt mærke til at drengene gloede på mig, hele bundtet. Jeg tror også at de snakkede, så de taler måske om mig?

"Jeg tror, de taler om hvor lækker du er!" Sagde Maria.

"Ej... Det er jeg jo ikke..." Sagde jeg og grinede lidt.

"Hvad med det pyjamas party? I aften? Hvad siger du?"

"Jaja, hjemme hos mig? Mine forældre er ikke hjemme og jeg har 500 kroner!"

"Okay, men ingen Stephanie!"

"Niks!"

"Hey, drengene kommer nu..."

"Okay"

Jeg kiggede over mod drengene og som Maria sagde, var de på vej herover. De var helt over ved os, men vi blev stående.

"I skygger ligesom lidt..." Sagde jeg

"Undskyld tøzzer!" Sagde en lyshårede dreng.

"Er du Victor's kæreste? Jeg ville bare være sikker!" Spurgte en anden dreng.

"Jep, det er rigtigt!" Svarede jeg.

Nogle af drengene sukkede, hvilket var lidt sjovt. Jeg lod et lille hurtigt grin forlade mine læber, som drengene heldigvis ikke hørte.

"Må jeg få jeres navne?" Spurgte jeg.

"Jeg er Marcus" Sagde den lyshårede.

"Christopher" Sagde en anden.

"Sebastian" Sagde en brunhårede.

"Jakob" Sagde en anden lyshårede.

"Og jeg er Kasper" Sagde Kasper.

"Jeg syntes sgu jeg har set dig før i Netto, Kasper!" Sagde jeg og vi grinede lidt.

"Jeg skulle købe lidt ind til i aften!" Sagde Kasper.

"Må vi være med?"

"Til hvad?"

"Ja, basket selvfølgelig!"

"Kan i overhovedet reglerne?"

"Ja da! Jeg spiller lidt, og kan nogenlunde reglerne..."

"Så kom!"

Vi rejste os og gik over mod banen.

"Skal i øve lidt?" Spurgte Victor.

"Ja tak!" Svarede Maria og de gav os bolden. Jeg gav Victor et kys og de gik hen imod Stephanie og hendes grimme veninder. Vi startede med at øve i at kaste bolden i ringen. Vi ramte i næsten hver gang. Vi øvede nok i 5 minutter, indtil vi var okay til det.

"Jeg henter drengene!" Sagde jeg og gav Maria bolden. Jeg gik hen til dem og prikker dem alle sammen på ryggen. De vendte sig og kiggede på mig.

"Vi er klar!" Sagde jeg.

"Vi skal nok være blide mod jer!" Sagde Victor med et lumsk smil.

"Nej, gør jeres bedste!"

"De rører ikke en finger for at slå dig!" Sagde Stephanie skarpt og alle hendes veninder begyndte at grine.

"Siger du, som ikke tør at rører en bold, fordi du mener den ødelægger dine lange falske negle!" Sagde jeg og gik imod Maria.

"Tag dig ikke af hende!" Sagde Victor.

"Ja, hun er bare en bitch, som hele tiden er her for at glo på os!" Sagde Marcus og grinede.

"Hun er bare sur over at du får vores opmærksomhed og hun får ikke en skid!" Sagde Kasper.

"Tak, guys!" Sagde jeg og vi var nået hen til Maria.

"Er i klar til at blive slået af piger?" Spurgte Maria.

"Det sker sgu ik!" Sagde Kasper og sendte nogle vi-er-bedre-end-jer øjne til Maria.

"Vi får se!" Sagde jeg og vi startede spillet. Jeg blev sgu ret svedig af det efter 10 minutter eller noget. Jeg kiggede over mod Stephanie, men hun stod der ikke. Hvor er hun? Hendes veninder er der stadig... Jeg kiggede rundt og fik øje på hende. Hun rodede kraftedme i mine taske! Jeg løb hen bag hende og havde lyst til at sparke hende. Jeg gjorde det selvfølgelig ikke.

"Hvad leder du efter?" Spurgte jeg og Stephanie vendte sig om.

"Jeg ser drengene spille!" Svarede hun. Drengene og Maria kom hen til mig og da Stephanie fik øje på Victor skulle hun selvfølgelig tag fat i ham og omfavne ham.

"Victor, helt ærligt! Amalie mener at jeg roder i hendes taske!" Sagde hun uskyldigt.

"Seriøst? Var jeg den eneste der så det? Hvad laver hun ellers med hænderne i min taske?" Spurgte jeg.

"Jeg så det fandme!" Svarede Christopher.

Victor rev sig løs fra Stephanie og så kom hendes veninder løbende herhen. Fedt! Flere bitches!

"Lad være med at pille ved mine ting, forstået? Eller skal jeg sige det igen?" Spurgte jeg.

"Næ, jeg gør hvad jeg vil!" Svarede hun.

"Øv for dig! Hvad fanden ledte du så efter i min taske?"

"Jeg siger jo bare sandheden! Jeg pillede ikke ved den! Fat det!"

"Du fucking lyver forhelved! Det ved vi alle sammen, så drop det der pis!"

"Nej jeg gør ej! Din fucking bitch, du skal hele tiden give mig skylden for alle DINE problemer! Kan du ikke bare lade mig være?!"

"Du kalder mig fucking ikke bitch, når du selv er det!"

Jeg skubbede Stephanie hårdt og til min store overraskelse, landede hun i en mudderpøl (fordi der var regn tidligere) og begyndte at skrige. Vi begyndte ALLE at grine højt, selv hendes veninder. Stephanie rejste sig og løb hjem. Fuck hvor grineren! Haha!

Amalie's følelser: 😂😈

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...