Amalie - Bandet (2)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 sep. 2014
  • Opdateret: 20 jan. 2016
  • Status: Igang
ANBEFALES AT LÆSES PÅ MOVELLAS-APPEN Amalie er kommet hjem fra sommerferie. Hun glædede sig til at se hele banden igen. De begynder på et band, et vildt fedt et! Amalie synger, Victor på guitar, Maria på keyboard og Kasper på trommer! De får er tilbud om at spille til en koncert på skolen! De siger selvfølgelig ja til det!... Amalie og Victor skændes en del og hvad med Amalie og Victor's forhold? Skal det ende på den måde? Og kan Stephanie og Mikkel være det bekendt at fylde dem med løgne, for at splitte dem ad? Og hvad sker der, når der sker de sygeste ulykker og situationer, hvor Amalie ender på hospitalet? Få svarene i "Amalie - Bandet"!😱👏😝 Forsættelsen af "Amalie - Kærligheden banker på"

12Likes
37Kommentarer
4011Visninger
AA

29. Krigen er begyndt!...❤️

"Hvorfor lagde du bare på, da vi snakkede i telefonen?" Spurgte jeg.

"Der var en dame, der skubbede mig ved et uheld, så jeg tabte min telefon, så nu er den i stykker..." Svarede Victor.

"Okay..."

"Nå, skal vi ikke have en lille fest? Hyggeaften? Alle fire?" Spurgte Maria.

"Selvfølgelig! God idé!" Sagde Victor.

"Jeg har forresten skrevet sangen færdig... Til vores band..." Sagde jeg.

"Vi nåede jo ingenting!" Sagde Maria og grinede.

"Jeg skrev den, da jeg havde kærestesorger og blandede følelser..."

Jeg kiggede på Victor, som kiggede trist på mig.

"Må vi hører?" Spurgte Maria.

".... Ehm, jaja!" Sagde jeg hurtigt og fandt min dagbog frem. Jeg slog op på siden og begyndte at synge... Da jeg så blev færdig, begyndte de andre at klappe.

"Den er jo fantastisk! Med musik, er den fantalastisk!" Sagde Maria.

"Jep, vi ordner musikken, så holder du stemmen varm!" Sagde Kasper. Jeg grinede og nikkede. Jeg lagde min dagbog under min pude, uden nogle af de andre så det.

"Nå, hvad med den hyggeaften?" Spurgte Victor og smilede.

"Jep, jeg ordner maden!" Svarede jeg.

"Det er da kun fordi du vil æde chipsene i forvejen!"

"Du tager da også bare noget!"

Jeg rejste mig hurtigt op og løb ned af trapperne. Men da jeg nåede til anden sidste trin, snublede jeg og faldt med et brag og jeg landede på maven! Av! Jeg hørte hurtige trappetrin og jeg satte mig op. Jeg blev stadig siddende på gulvet. Jeg fik øje på Victor, som kom ned til mig.

"Hvad er der sket?" Spurgte han bekymrede. Hvor sødt!

"Jeg snublede!" Svarede jeg og Victor hjalp mig op og stå. Jeg lagde mærke til en bold, som lå på gulvet. Det var den fucking bold, der næsten dræbte mig! (Jeg overreagere måske lidt...) Victor bukkede sig ned og tog bolden. Han gav den til mig og kiggede på mig, med et hånligt smil.

"Her er din toturmaskine!" Sagde han og grinede flabet.

"Ja, men det er ikke min!" Sagde jeg alvorligt og grinede.

"Det er min!" Sagde Kasper, som lige var kommet ned med Maria.

"Hvad fanden i helvede laver den på mit trappetrin?" Spurgte jeg med et smil.

"Jeg ville bare lave sjov med den person, som ville være den uheldige, der gik ned af trapperne!" Svarede han og grinede. Jeg kastede bolden hen til ham og gav ham et ondt smil.

"Jeg hævner mig!" Sagde jeg luskede og gik helt ind i køkkenet. Jeg hørte Victor grine til Kasper, som smilede parat.

"Hvad skal jeg forvente af en PIGE?!" Spurgte Kasper flabet.

"Piger kan mere, end du tror, min herre!" Sagde jeg.

"Jeg er altid klar!"

"Det rager mig en ost!"

"Tss..."

"Man tss'er ikke af mig!"

"Forsent!"

"Nej... Begyndt!"

Jeg smilede lusket på Kasper og nedstirrerede ham. Jeg fandt skålene frem og fyldte dem op.

"Kom i sving!" Råbte jeg af dem alle tre, som bare gloede underligt på mig. De skyndte sig op på værelset, undtaget Victor som gik hen til mig.

"Hvad har du planlagt?" Spurgte han.

"Det fortæller jeg sgu da ik dig! Du fortæller det videre til Kasper!" Sagde jeg kækt med et smil.

"Kan man ikke længere stole på sin kæreste?"

"Næ, ikke lige nu, hvor krigen lige er begyndt!"

"Jeg er jo ikke med i jeres leg!"

"Derfor har du en grund til at fortælle det videre!"

"Arhh... Du overreagere..."

"Det kan man ikke i en krig!"

"Fortæl nu!"

"Nej, og gå igang med hvad drengene nu laver!"

"Det er jeg jo igang med!"

"Sikkert! Drengene tvinger ikke deres kærester til at tale! Det burde du vide"

"Jeg vil måske gerne være med i jeres lille leg, hvis jeg må?"

"Jaja, men spørg også lige Kasper..."

"Okay..."

"Vent! Nej, du skal IKKE være med!"

"Hvorfor ik?"

"Fordi i laver mit liv til et helved! Kasper er okay, men med dig også! De rotter jer sammen imod mig!"

"Tag dog Maria med!"

"Fint, hvis det er fint med os alle sammen!"

"Vi ses!"

Victor skulle til at give mig et kys, men jeg skubbede ham blidt væk.

"Vi er i krig, forhelved! Det har vi ikke tid til" Sagde jeg.

Victor begyndte pludselig at kilde mig. Jeg begyndte at grine og råbe om hjælp.

"Nej! Lad være, Victor! Det kilder helt viiiildt!"

Sådan blev han ligesom ved i et kvarter...

Amalie's følelser: 😂😏

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...