Amalie - Bandet (2)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 sep. 2014
  • Opdateret: 20 jan. 2016
  • Status: Igang
ANBEFALES AT LÆSES PÅ MOVELLAS-APPEN Amalie er kommet hjem fra sommerferie. Hun glædede sig til at se hele banden igen. De begynder på et band, et vildt fedt et! Amalie synger, Victor på guitar, Maria på keyboard og Kasper på trommer! De får er tilbud om at spille til en koncert på skolen! De siger selvfølgelig ja til det!... Amalie og Victor skændes en del og hvad med Amalie og Victor's forhold? Skal det ende på den måde? Og kan Stephanie og Mikkel være det bekendt at fylde dem med løgne, for at splitte dem ad? Og hvad sker der, når der sker de sygeste ulykker og situationer, hvor Amalie ender på hospitalet? Få svarene i "Amalie - Bandet"!😱👏😝 Forsættelsen af "Amalie - Kærligheden banker på"

12Likes
37Kommentarer
3991Visninger
AA

38. Hvorfor?...❤️

Vi sidder i klassen, som de eneste. Jeg kan ikke vente med at se Stephanie's ansigtsudtryk, når hun får øje på vores overraskelse. Jakken ligger stadig over øksen med blodet, men hun tager den jo væk, når hun kommer. De andre i klassen kom ind og ind imellem dem, fik jeg øje på Stephanie. Hun gik sammen med nogle andre piger og snakkede sikkert om et eller andet røv sygt. Hun gik væk fra pigerne og gik mod sin plads. Imens kom Pernille ind i klassen og tyssede på os. Pludselig hørte jeg Stephanie skrige og jeg rettede hurtigt blikket mod hende. Hun stod lidt væk fra hendes bord, med jakken i hånden og så mega skræmt ud. Alle gloede på hende og hendes bord. Jeg fniste lidt, heldigvis uden at nogle hørte det. Jeg syntes virkelig at hun har fortjent det! 1000% fortjent straf! Jeg kiggede på Maria, som smilede lidt.

"Det sgu grineren!" Hviskede jeg.

"Det må du nok sige!" Hviskede hun tilbage.

"Hey drengene! Hvad syntes i så om vores mesterværk?" Hviskede jeg til dem.

"Det da helt perfekt! Så skal den bitch nok lærer ikke at genere os!" Hviskede Victor med et lille smil.

Jeg rakte hånden op, fordi jeg skulle på toilet.

"Ja, Amalie?" Spurgte Pernille.

"Må jeg gå på toilet?" Spurgte jeg.

"Ja, men... Skynd dig!" Svarede hun lidt irriteret.

Jeg rejste mig og gik ud af døren. Jeg gik mod toilettet og gik ind på et af toiletterne. Jeg gjorde det jeg skulle og vaskede fingre.

"Fuck, hvor grineren!" Lød det bag mig. Jeg vendte mig om og det var Maria.

"Jep! Hun fortjener det fuldt!" Sagde jeg med et smil.

"Hvad syntes du egentlig om København?"

"København? Hvorfor spørger du om det?"

"Victor skal jo til København i weekenden, så..-"

"Skal han det?!"

"Ja, vidste du ikke det?"

"Nej! Det er jo torsdag i dag, ik?!"

"Jo.."

"Så er det jo imorgen!"

"Det er jo kun en weekend, søde.."

"Tror du, at han vil have mig med?"

"Selvfølgelig! Hvem vil ikke have dig med? Og vi taler jo om VICTOR! Han er jo din kæreste, så selvfølgelig vil han have dig med!"

"Skal jeg spørger?"

"Det syntes jeg sgu du skal.. Men er du sikker på at han ikke har sagt noget om det?"

"Ja, ikke en lyd! Hvorfor vil han ikke sige det?"

"Jeg ved det ikke.. Skal vi gå ind?"

"Ja.."

Vi gik ud af toilettet og ind i klassen igen. Der var en masse larm og folk der kastede med papirkugler. Vi gik mod vores pladser og satte os.

"Hvad sker der lige?" Nærmest råbte jeg.

"Stephanie og Pernille er gået ud for at fjerne øksen og blodet.." Svarede Victor.

"Hvad skal du egentlig i weekenden?" Spurgte jeg.

"Ehm... Jeg skal..ehh... Besøge mine bedsteforældre.. Hvorfor?" Svarede Victor usikkert.

"Ik for noget.." Sagde jeg.

Hvorfor lyver han? Han lyver mig jo lige op i ansigtet! Hvorfor? Hvad er det, han er så nervøs over? Hvorfor finder han på en løgn, så jeg ikke finder ud af at han bare skal til København? Hvad er problemet? Der må være noget mere.. Alle spørgsmålene kører rundt i mit hovedet. De ville ikke stoppe. Hvad er han for en kæreste, som lyver en lige op i ansigtet?! Pludselig kom Pernille og Stephanie ind og Stephanie satte sig på sin plads.

"I må gerne holde en pause.. I 10 minutter!" Råbte Pernille og alle styrtede ud af klassen. Jeg fulgte lidt efter Victor og Kasper. Jeg tror, at de skal tale om et eller andet, for de sagde ingenting, men gik bare. De gik ind i lagerrummet, og lukkede døren. Jeg holdte mit øre mod døren og kunne akkurat lige hører dem.

"Fuck, hvad fanden skal jeg gøre?! Jeg kan jo ikke lyve!" Sagde Victor.

"Hør, hvorfor ikke bare fortælle hende det?" Spurgte Kasper.

"Syntes du måske det ville være fedt, hvis Maria nu tog til København eller noget, fordi hun skulle besøge sin x-kæreste?! For det ville Amalie ikke blive særlig glad for, hvis jeg fortalte hende det!"

"Jamen, forhelved.. Hun SKAL jo vide det!"

"Det behøver hun jo ikke.."

"Du løj forhelved! Syntes du det er smartere?"

"Nej... Men jeg fortæller det ikke lige nu.."

Jeg begyndte at få tåre i øjnene. Hvorfor fuck lyver han?! Det er jo ikke meget bedre! Fuck ham! Jeg lod de mange tårer løbe og løb ud på pigetoilettet. Jeg satte mig ind i en bås og begyndte at græde. Hvorfor fortalte han ikke bare, at han skulle besøge sin eks? Det går mig faktisk rimelig på at han skal det, nu hvor jeg tænker over det.. Jeg hørte pludselig skridt og nogen, som bankede på døren.

"Hvem er det?" Spurgte jeg trist.

"Maria.." Svarede hun.

Jeg låste op og Maria kom ind. Hun satte sig ved siden af mig og jeg låste døren.

"Nå? Hvad er der galt?" Spurgte hun.

"Victor løj om at han skulle besøge sine bedsteforældre i weekenden.. Men han skal jo til København og han skal oven i købet besøge sin eks!" Hulkede jeg.

"Søde... Jeg har virkelig ondt af dig! Hvorfor løj han bare?"

"Fordi han mente at jeg ville blive ked af det, eller jaloux!"

"Ville du ikke også det?"

"Ja, det tror jeg.."

"Burde du ikke tale med ham om det?"

"Jo.. Hvorfor skal du altid være så fantastisk en veninde! Du ved lige, hvad du skal sige!"

"Jeg ved det! Jeg er fantastisk!"

Jeg grinede lidt. Hun er virkelig bare fantastisk! Jeg er virkelig bare vildt heldig at have så'nen veninde, som Maria! Hun er sin helt egen, og ingen kan erstatte hende! Aldrig!

"Skal vi ikke gå ind?" Spurgte Maria.

"Jo.." Svarede jeg og vi gik ud af båsen. Jeg tørrerede mine sidste tårer væk og prøvede at få det til at ligne, at jeg ikke havde grædt. Man kunne stadig se det lidt på mine lidt røde øjne, men mere kan jeg ikke gøre. Vi gik ud og gik imod klassen. Maria trak håndtaget ned og vi trådte ind. Alle sad stille og så ud til at snakke alvorligt med Pernille. Vi satte os på vores pladser og kiggede på Pernille.

"Som jeg sagde, vil jeg gerne vide om der er nogen, som har gjordt det her? Jeg vil have et svar NU!" Råbte Pernille og råbte højt ved "nu".

Alle sad stille og sagde ingenting. Jeg er lidt nervøs. Tænk, hvis de finder de finder ud af at det var os? Klokken ringede pludselig og vi havde fri. Vi rejste os hurtigt og pakkede sammen. Jeg proppede mine ting i min taske og skyndte mig ud af døren. Jeg begyndte at løbe, fordi jeg ikke havde min cykel med min fod. Min gips kommer forresten af imorgen, så jeg kan gå, løbe og cykle osv, fordi jeg er rimelig irriteret over at jeg ikke kan så meget med den her lorte fod! Jeg er kommet hjem og gik indenfor...

Amalie's følelser: 😔😖

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...