Amalie - Bandet (2)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 sep. 2014
  • Opdateret: 20 jan. 2016
  • Status: Igang
ANBEFALES AT LÆSES PÅ MOVELLAS-APPEN Amalie er kommet hjem fra sommerferie. Hun glædede sig til at se hele banden igen. De begynder på et band, et vildt fedt et! Amalie synger, Victor på guitar, Maria på keyboard og Kasper på trommer! De får er tilbud om at spille til en koncert på skolen! De siger selvfølgelig ja til det!... Amalie og Victor skændes en del og hvad med Amalie og Victor's forhold? Skal det ende på den måde? Og kan Stephanie og Mikkel være det bekendt at fylde dem med løgne, for at splitte dem ad? Og hvad sker der, når der sker de sygeste ulykker og situationer, hvor Amalie ender på hospitalet? Få svarene i "Amalie - Bandet"!😱👏😝 Forsættelsen af "Amalie - Kærligheden banker på"

12Likes
37Kommentarer
4020Visninger
AA

7. Børnehaven...❤️

Filmen var færdig, maden var spist, og vi var utrolig trætte. Jeg kiggede på sofaen, mens Victor var på toilet.

"Hvad skal vi nu?" Spurgte Kasper.

"Hvad er klokken?" Spurgte jeg.

"20..." Svarede Maria. Victor kom tilbage og jeg flyttede mine fødder og satte mig op. Victor satte sig og kiggede rundt på os.

"Er der nogle ideer?" Spurgte Victor.

"Nope...ikke herfra!" Svarede Kasper.

"Jeg tjekker lige facebook..." Sagde jeg og fandt min mobil frem. Jeg klikkede ind på facebook og kiggede rundt omkring. Det var længe siden jeg var på facebook. Sidst jeg var inde, var dagen før første skoledag på skolen. Jeg ændrede "single" til "i forhold" og slukkede mobilen igen.

"Har Pernille egentlig glemt alt om det der indbrud som Stephanie beskyldte os for?" Spurgte jeg.

"Nej, hun kom over til mig på et tidspunkt igår og sagde undskyld..." Svarede Victor.

"Hvem var det?" Spurgte Maria.

"Nogle fra 8-9 klasse tror jeg" Svarede Victor.

"Hvorfor tror du kun?" Spurgte Kasper nysgerrigt.

"Fordi hun sagde at det var nogle fra de store klasser, så jeg gætter bare..." Svarede Victor. Jeg gav Victor et kys på kinden, men kun fordi han er sød. Victor smilede selvfølgelig over mod mig, som altid. Det for mig sådan til at gyse, men et dejligt gys. Min mobil begyndte pludselig at vibrere og jeg fik et chok. Jeg fandt den frem og så at det var Mikkel der ringede. Jeg gik ind på værelset og trykkede "besvar".

"Hey Amalie..." Hørte jeg fra den anden ende.

"Hey Mikkel, hva så?" Sagde jeg.

"Kan vi ikke mødes?"

"Nu?"

"Ja..."

"Hvorfor?"

"Fordi jeg gerne vil snakke privat med dig"

"Bare fortæl!"

"Jeg vil helst mødes.."

"Så kan jeg ikke...jeg er sammen med Victor, Maria, og Kasper..."

"Også Victor?"

"Ja, hvorfor?"

"Jeg syntes bare, at du er for god til Victor..."

"Hvorfor?"

"Victor vil bare score den lækreste, og da du kom til skolen...så gik han igang..."

"Det tror jeg altså ikke..."

"Hvorfor ikke?"

"Så noget kan han ikke finde på..."

"Så godt kender du ham jo ikke..."

"Og hvorfor siger du det?"

"Netop fordi han har været sammen med alle piger fra klassen, altså de lækre og når han så for et bedre tilbud fra en lækrere pige, går han over til hende! Jeg vil ikke have, at du bliver såret af sådan en nar! Han fortjener dig ikke, Amalie?!"

"Hvem fortjener jeg så?"

"Det ved du bedst selv..."

"Okay, vi ses..."

"Ses, smukke"

Jeg lagde på og undrede mig over, at han kaldte mig smukke. Nogen bankede på døren og jeg åbnede. Victor stod der og kiggede surt på mig.

"Hvem var det?" Spurgte han.

"Mikkel..." Svarede jeg og gik ind i stuen og satte mig. Victor fulgte efter og satte sig ved siden af mig.

"Hvad sagde han?" Spurgte han.

"Han ville gerne mødes..." Svarede jeg.

"Hvorfor?"

"Fordi han ville fortælle noget, men han vil ikke over telefonen, så han mener at det skal være face to face"

"Hvad svarede du?"

"Nej, fordi jeg er sammen med jer og han mener at jeg er for god til Victor og at du bare vil score den lækreste pige og..."

"Fucking løgner!"

"Så det er ikke sandt?"

"Nej, da!"

"Hvorfor har du ellers været sammen med alle de lækre pige fra klassen?"

"Det har jeg fucking ik! Jeg har kun været sammen med dig, Stephanie, og en pige fra en anden skole!"

"Han lød ellers ret overbevisende"

"Men det er altså ikke sandt, alt det lort han siger om mig! Tror du overhovedet på ham?!"

"Det ved jeg ikke helt..."

"Det ved du ikke?"

Han kiggede uskyldigt på mig. Jeg følte mig skyldig.

"Kasper har været bedste venner med Victor siden børnehaven, så det ved Kasper..." Sagde Maria. Jeg kiggede over mod Kasper.

"Det er fucking pis, det Mikkel siger! Hvordan fuck kan du være usikker på det?!..." Råbte Kasper vredt.

"Undskyld, men jeg vidste jo ikke hvordan Victor var inden jeg mødte ham!" Sagde jeg.

"Vent lige lidt!" Udbrød Victor og løb ind på værelset. Vi andre blev siddende. Han kom tilbage med sin mobil. Han satte sig og klikkekede rundt på mobilen.

"Hvad laver du, Victor?" Spurgte jeg stille.

"Jeg har et billede af os..." Svarede han uden at kigge op fra mobilen.

"Du har da masser af billeder!

"Ja, men jeg tror...der!". Han viste mig et billede...af mig! Da jeg var lille! WTF?!...

"Hvor fuck har du det fra?!" Råbte jeg. Han tog sin mobil til sig og slukkede den.

"Vi har gået i samme børnehave!" Svarede han.

"Er du...den Victor fra børnehaven?!" Råbte jeg vredt. Victor ændrede sit overraskede ansigt, til et uskyldigt.

"Er der noget galt i det?" Spurgte han stille.

"Ja, forhelved! Du smed ALTID mudder på mig, rev mig ALTID i håret, du kaldte mig ALTID øgenavne, du propper ALTID myrer i mine sko, og ikke for at tale om når du lukker mig ud i regnen, låser døren og griner af mig! Jeg står ALTID i en fucking time derude og fryser og bliver våd! Kan du ikke huske det?!". Jeg var ærligtalt gal på Victor. Jeg blev mobbet hele tiden, fordi Victor altid skulle irritere mig og gør onde ting imod mig!

"Det kan jeg sgu godt huske!" Sagde Kasper og grinede.

"Det er forhelved ikke sjovt!" Råbte jeg og kiggede på Kasper. Jeg kunne mærke tårnene presse sig på, jeg ville virkelig ikke græde.

"Hvorfor fuck gjorde du det?" Råbte jeg og kiggede igen på Victor.

"Det ved jeg ikke, Amalie...men jeg er virkelig ked af det..." Svarede Victor stille.

"Victor, vi ved begge to godt, hvorfor du gjorde det..." Sagde Kasper stille. Jeg kunne ikke mere. En tåre trillede ned af min kind. Victor kiggede endnu mere uskyldigt på mig. Det var præcis derfor jeg ikke ville græde...Victor har før fortalt, at han virkelig hader når jeg græder, og at jeg skal ikke gøre det foran ham, men jeg er fucking ligeglad med ham og hans pis. Jeg vil jo ikke slå op, men... Jeg forlanger kun en forklaring.

"Nå?" Sagde jeg koldt.

"Fortæl det nu bare...hvad sker der overhovedet ved at sige det?" Spurgte Kasper.

"Hvis der ikke sker noget, behøver jeg ikke sige det, vel?" Sagde Victor.

"Hvis i fucking ikke vil fortælle det, så skrider jeg bare! Så kan i holde jeres pis for jer selv!" Råbte jeg og løb over mod hoveddøren. Jeg gad virkelig ikke hører på Victor mere. Jeg tog mine sko på og tog min taske på ryggen. Victor kom løbende over mod mig, men jeg vendte mig bare om. Han tog fat i min hånd og gav den et klem. Jeg vendte mig igen og så ind i hans triste øjne.

"Amalie, vent dog!" Sagde han.

"Nej, Victor! Jeg skrider!" Sagde jeg koldt og gik ud af hoveddøren og smækkede den i hovedet på Victor. Der var virkelig mørkt, og jeg kunne ikke se så meget. Jeg havde ingen cykel, så jeg måtte gå. Jeg kunne tydeligt hører døren åbne. Jeg stoppede op og vendte mig om. Victor, Maria, og Kasper kom løbende imod mig. Jeg gad ikke hører på nogle af dem, så jeg begyndte at gå igen.

"Amalie!" Kunne jeg høre Victor råbe. Jeg gav ham fingeren uden at vende mig om og begyndte at løbe. Jeg nåede til vejen og skulle til at krydse den, da jeg blev trukket i hånden. Det var selvfølgelig Victor, så jeg sendte ham nogle kolde ligeglade øjne.

"Hvad fanden vil du, Victor?" Spurgte jeg koldt.

"Blive her!" Svarede han.

"Glem det!..."

"Amalie, kom nu tilbage!"

"Nej Victor, jeg vil gerne hjem!"

"Kan vi ikke tale om det?"

"Nå, nu vil du tale om det?! Du gad fucking ikke at sige det, så hvad er der at tale om?!". Jeg skubbede ham væk og løb ud på vejen. Jeg var kun nået halvt over, da jeg pludselig blev ramt af et eller andet. Jeg fandt med det samme ud af, at jeg var blevet ramt af en bil. Jeg kunne mærke mit blod flyde ud.

"Amalie! Nej!" Råbte Victor og det var det sidste jeg hørte, før jeg besvimede...

Amalie's følelser: 😡😱

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...