End up here // 5 Seconds Of Summer

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 sep. 2014
  • Opdateret: 7 nov. 2014
  • Status: Igang
Venindeparret Ella og Alex fra USA skal på en 2 måneders tur til Australien. I flyet møder de det verdenskendte band 5 Seconds Of Summer. Calum får æren af at sidde ved siden af Alex, som han hurtigt klinger med. Men hvad sker der når de skilles i Sydneys lufthavn, og møder hinanden på en bar? Og hvad sker der i Alex og Ellas lejlighed?

21Likes
8Kommentarer
806Visninger
AA

5. 0.5

Alex' synsvinkel

Stemningen mellem Ashton og mig, havde ændret sig en hel del, siden episoden i forlystelsesparkerne. Det gjorde ikke steningen mindre akavet, da jeg pludselig hørte Michaels stemme. "Hey, hvad er det her lige?" Han smed et magasin ned i skødet på mig, hvor der på forsiden var skrevet: 'Ashton Irwin: Ny flirt i kærlighedsbådene' med store bogstaver. Jeg fnøs og kiggede spørgende op på Michael, som stod med et afventende blik. 

   "Det skal du ikke spørge mig om," pointerede jeg, mens jeg skubbede bladet væk fra mig. "Det var vist bare en fejl." Han sendte et mistroisk blik. "Sådan noget her, sker jo ikke bare. Ikke foran papparazier." Jeg sukkede og undlod at svare, da jeg vidste samtalen ikke ville komme længere. Det var bare sket. De havde bare været en fejl. Ashton ville aldrig kysse mig. Han ville ikke kunne gøre det mod Ella. De to havde tydeligvis mere, end bare et venskab. De vidste det nok bare ikke selv endnu. Mine tanker blev afbrudt af, at Calum smed sig i sofaen lige ved siden af mig.

   "Rolig nu, Alexa." Jeg bed hurtigt mærke i, at han brugte mit rigtige navn, hvilket fik mig til at rødme. Jeg plejede at hade mit navn, men der var noget over den måde han sagde det på, som fik mig til at elske det. "Hvad s-" Han stoppede med at snakke, da han så bladet liggende på bordet. Jeg skyndte mig at tage det, selvom jeg udemærket vidste, at han havde set det hele.

   "Calum, det er ikke ægte. Ashton ville bare lave et godt billede for dem," sagde jeg ivrigt. Han rystede på hovedet. "Det ville Ashton aldrig gøre." Jeg sukkede højlydt ved lyden af hans ord. Det irriterede mig, at han blev sur og ikke bare stolede på, hvad jeg sagde. Frustreret rejste jeg mig, og smed bladet i hans skød. "Det der, det er langt ude, Calum!" Michael stod som tilskuer, med et forvirret blik. Jeg gengældte hans forvirrede blik, mens jeg tog min telefon og styrtede ud af døren. 

   Mit humør havde ikke været det bedste for tiden. Jeg havde prøvet at nyde min ferie, men siden efter jeg opdagede Ella med barberbladet på værelset, var alting gået ned af bakke. Jeg havde endnu ikke standset, siden jeg forlod lejligheden, men da en bænk endelig kom til syne, satte jeg mig. Folk gik stressede forbi uden at hæve blikket fra jorden. En lille pige fodrede ænderne, som løb forvildet rundt, ligesom menneskerne. Da jeg var lille, brugte jeg også hver chance jeg havde, for at fodre de små kræ.

 

Calums synsvinkel

   "Hvor er Alex?" Spurgte Ella, da jeg kom ud til den halvtomme stue. Michael og jeg sad og spillede Fifa, uden rigtigt at rykke opmærksomheden til hende, trak vi begge på skuldrene. "Hun gik for et par timer siden," mumlede jeg monotont, mens jeg bed mig i læben. Jeg kiggede kun kort, før jeg igen fastlåste sig blik på skærmen. Jeg kunne ud af øjenkrogen, se at Ella kiggede på bladet med Ashton og Alex på forsiden. Jeg kunne hurtigt ligge to og to sammen, og vide at hun havde regnet ud, at hun var gået af vrede. 

   "Sagde hun noget om hvor hun gik hen?" forsøgte hun, uden den helt store gevinst, da vi igen begge bare trak på skuldrene. "Forhelvede altså." Røg det irriteret ud af hende. Jegsatte spillet på pause, og rettede blikket mod Ella. "Det var min skyld hun gik, jeg skal nok prøve at finde hende." Jeg rejste mig, og løb ned ad trapperne. Jeg havde ingen idé om hvor jeg skulle gå hen. Alex kendte ikke byen, så hun vidste sikkert ikke engang selv hvor hun var. Alligevel begyndte jeg at gå, jeg skyldte hende, at finde hende.

 

***

   Efter flere timers gang rundt i byen - og uendeligt mange ubesvarede opkald - ringede min telefon endelig. Mit hjerte begyndte at banke hårdt, da jeg så hendes navn på displayet. Mine tanker fløj rundt i hovedet på mig. Hvad nu hvis det ikke var hende, men en fremmede der ringede? Jeg skubbede tanken væk, og tog telefonen op til mit øre. 

   "Calum?" Jeg åndede lettet ud, ved lyden af hendes stemme.

   "Alex! Hvor er du?" Jeg kunne høre et kort snøft, men jeg vidste ikke om det var på grund af kulden, eller om det var gråd. Efter en lang pause, begyndte hun endelig at snakke igen.

   "Jeg ved det ikke, jeg er ved en sø." Jeg vidste med det samme hvad hun snakkede om. Det havde længe også været det sted jeg var gået hen, hvis jeg ikke vidste hvad jeg ellers skulle gøre. Uden at svare hende lagde jeg på, og satte i løb på vej til søen. Jeg håbede min stedfornemmelse havde ret, og at jeg var på vej hen til det rigtige sted.

   En fin lille skikkelse kom til syne. Jeg snappede efter vejret. Hun sad helt ret og stille. Jeg listede tættere på og satte mig ved siden af hende. Uden at sige noget, tog jeg hendes hånd i min. Vi sad længe i stilhed, og bare betragtede objekterne omkring os. Byens larm var lukket ude, og der var kun os to, og vores vejrtrækning.

   "Undskyld," hviskede jeg endelig. Hun rystede på hovedet, mens en tårer gled ned ad hendes kind. Jeg fik et stik af skyldfølelse, mens klumpen i min hals voksede sig større.

   "Du skal ikke undskylde," hun rystede med hovedet, så hendes hår dækkede halvdelen af hendes ansigt. "Det er bare alt det med Ella også, jeg burde have set hvordan hun havde det noget før, og je-jeg skulle ikke være taget med Ashton." Hendes stemme var spinkel, og gav mig næsten kuldegysninger. Jeg tog min finger under hendes hage og drejede hendes hovede, hvorefter jeg plantede mine læber på hendes. "Calum..." mumlede hun mod mine læber. Jeg trak mig væk og kiggede spørgende. "Tak."

______________________________________

Hej folk :P

Jeg har længe ikke opdateret på den her, da jeg

ikke har været 100% tilfreds med hvad jeg har

skrevet.  Så derfor blev kapitlet også en smule

kortere. Håber alligevel i kan lide det :D

Og tusind tak for at i læser med!

xx  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...