End up here // 5 Seconds Of Summer

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 sep. 2014
  • Opdateret: 7 nov. 2014
  • Status: Igang
Venindeparret Ella og Alex fra USA skal på en 2 måneders tur til Australien. I flyet møder de det verdenskendte band 5 Seconds Of Summer. Calum får æren af at sidde ved siden af Alex, som han hurtigt klinger med. Men hvad sker der når de skilles i Sydneys lufthavn, og møder hinanden på en bar? Og hvad sker der i Alex og Ellas lejlighed?

21Likes
8Kommentarer
805Visninger
AA

4. 0.4

Alex' synsvinkel:  

   Efter den tragiske aften, hvor jeg havde opdaget Ella i at cutte, havde vi besluttet os at lave noget sjovt. Valget faldt hurtigt på forlystelsespark, da drengene blev ved at plage. Alle drengene havde fået at vide, hvad der var sket på værelset, selvom Ella var imod det i starten, kunne hun godt se det var den bedste løsning. 

   "Drenge er i snart klar?" Råbte jeg, da jeg havde stået i ti minutter og ventet. Luke havde spurgt om han måtte låne mit glattejern, jeg havde selvfølgelig lånt ham det, men først efter jeg havde kvalt mit grin. Hvem havde set den komme? Luke Hemmings der ville låne Alexa Smiths glattejern. Men den dag kom. 

   Endelig kom drengene, de løb som små børn hele vejen ned af trapperne satte sig ind i bilen, bag de tonede ruder. Ashton tog sin mobil frem og lavede en keek. Han takkede deres fans, men sagde ikke noget om hvor vi var. Det ville nok også være lidt dumt. Jeg gik ind på Twitter. Jeg havde fået sygt mange flere følgere, og folk tweetede mig. Drengene havde advaret mig mod haters, men jeg havde sagt, at jeg ikke ville lade det gå mig på. 

@alexsmithy is a whore

@alexsmithy isn't even pretty, eww

 I hope @alexsmithy gets cancer and die, bitch 

 

   "I har sindssyge fans, ved i godt det?" Jeg rakte min telefon om hvor drengene sad, så de kunne læse tweets'ne. 

   "Dem der, de er bare ikke ægte fans," sagde Michael. De andre nikkede.

   "Desuden så ér du smuk," Calum rødmede og kiggede ned i sit skød. "Det er du." Tilføjede han stille. Jeg betragtede ham, mens han sad der helt genert. Øjenkontakt kunne man ikke få med ham. 

 

   Da vi trådte ud af bilen, var der hurtigt tre piger, som kom løbende hen mod drengene. De fik hurtigt nogle billeder med dem, og var så ellers væk igen. Ella havde for første gang i Sydney kun en top på, men hun havde mange armbånd på, for at dække over sårene. Hende og Ashton havde snakket meget sammen, for de var de eneste to i lejligheden, som forstod hinanden.

   "Skal vi ikke prøve den der rutsjebane?" Nærmest skreg Michael da han fik øje på den første rutsjebane. Vi andre nikkede og hurtigt stod vi i køen.

   Hele turen sad jeg og kiggede på Ella, som en eller anden creeper. Jeg nød at se hende glad. Oprigtigt glad. Calum havde taget pladsen ved siden af mig. 

 

 

   "Vil du prøve den der?" spurgte Ashton, da rutsjebanen stoppede. "Med mig." Han pegede over mod en forlystelse. 'Kærlighedsbådene.' Jeg sukkede for mig selv. Jeg fandt der virkelig akavet, at han spurgte mig, men valgte alligevel at nikke og gå med ham.

   I køen stivnede han pludseligt. Han tog mit hår, og kastede det i hovedet på mig.

   "Stop Ashton, hvad laver du?" Han tyssede på mig, hvorefter jeg blev blændet af et hvidt lys. Paparazzier. Manden der styrede forlystelsen, lukkede os ind, og Ashton dumpede hurtigt ned i en båd. "Kommer der rygter ud over hele verden nu?" Han nikkede. 

   "Vi overlever nok," svarede han roligt, mens han tog mit hår om bag ørerne. Jeg vidste ikke om det bare var for at rette på, at han lige havde gjort det absolutte modsatte ved at kaste det ind i hovedet på mig, men jeg kunne godt lide det. Jeg kunne godt lide hans hånds varme tæt på mig. Han lagde sin hånd oven på min, ligesom Calum havde gjort i flyet. Hans ansigt kom langsomt tættere på mit. Før jeg kunne nå at stoppe ham, ramte hans æber ramte mine blidt. 

   "Ashton.." Sagde jeg ind mod hans læber. Han trak sig ud af kysset. 

   "Det er på grund af Calum, er det ikke?" Spurgte han frastødt. Jeg rystede på hovedet, håbede at han ville kunne se det, i det ellers meget dæmpede lys i grotten. "Det var jo ham du sad med i flyet."

   "Ashton, det har ikke noget med Calum, eller de andre t gøre. Jeg kan rigtigt godt lide dig, men-"

   "-det er ligemeget. Jeg gider ikke høre nogen undskyldning." Jeg hadede at blive afbrudt, så jeg slap grebet om hans hånd og vendte fornærmet mit hovede væk fra ham. Jeg udstødte et underligt grynt, som fik mig til at fnise. Jeg havde altid haft problemer med, at grine på de forkerte tidspunkter.

   "Jeg kan godt lide dig, Alex," hviskede han. Han tog fast under min hage, og drejede mit hoved, så jeg kiggede ind i hans dybe øjne. Jeg kunne ikke stå for dem. 

   "Jeg synes også du er sød, det må du ikke tage fejl af. Men vi har bare ikke kendt hinanden særlig længe."

   Forlystelsens ende kom til syne. Da vi igen kom ud i dagens lys, havde en hel flok papparzier fundet sig vej til forlystelsens udgang. Jeg sukkede højt da jeg så dem, Ashton fulgte i mine fodspor og udstødte også et dybt suk. Den lille båd-tingest vi sad i stoppede.

   "Lad os få et godt billede," hviskede han i mit øre. Jeg kiggede undrende på ham, men forstod hurtigt hvad han mente, da han som den gentleman han nu var, hjalp mig galant op fra båden. Eller jeg troede jeg vidste hvad han mente, indtil han trak mig ind til ham og placerede sin læber på mine. 

 

Ellas synsvinkel:

   "Hvor bliver de aaaaf?" spurgte Michael utålmodigt. Alex havde forladt mig alene med Luke, Calum og Michael. Tanken om at de vidste hvad der var sket på værelset den anden dag, gjorde mig utryg. Heldigvis havde jeg Ashton. Vi havde snakket meget. Det var rart at have en, som kunne relatere til det, de andre kunne jo ikke sætte sig ind i det på samme måde. 

   Endelig fik jeg øje på Alex og Ashton som kom luntende med en flok paparazzier i hælene. Jeg kiggede panisk på de andre drenge som bare smilede beroligende til mig. Alex så forvirret ud, men Ashton derimod lignede en glad julegris. 

   "Hvad har I lavet?" Spurgte Luke. Ashton stoppede op og rynkede sine øjenbryn. 

   "Ikke noget specielt." Han smilede stadig stort. "Men der var hvertfald paparazzier!" 

 

***

   "Ella!" Råbte Alex for at få min opmærksomhed, jeg kiggede spørgende på hende. "Vi skal lige snakke." Jeg spærrede øjnene forvirret op. Vi var næsten først lige kommet ind ad døren, efter vi var blevet jagtet af paparazzier hele vejen hjem. Da vi kom ind på værelset, smed hun sig i sengen. "Ashton kyssede mig!" vrissede hun panisk. Hun sad og vuggede frem og tilbage.

   "Sid lige stille.." Bad jeg pænt og tilføjede. "Hvad!?" Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige. Jeg havde fortalt hende, at jeg godt kunne lide ham. Som mere end bare en ven.

   "Ella, han kyssede mig foran dem!" Hviskede hun, men stadig temmelig højt. "Og jeg ved bare ikke hvad jeg synes om ham."

   "Du kan også lide Calum... ikke?" Jeg sagde det udelukkende fordi, jeg vidste at det ville irriterer hende. Hun sendte mig et irriteret blik efterfulgt af et dybt suk. 

   "Nu ikke også dig." Hun rejste sig fra sengen og efterlod mig alene på værelset. Det var første gang jeg havde set hende oprevet på den måde. Hun plejede ikke bare at skride fra tingene.

   Jeg kunne høre nogle skridt ude foran døren, og en der pustede ud, som om personen skulle tage mod til at gå ind. Endelig åbnede døren.

   "Nå, så du kom alligevel tilbage." Grinede jeg og vendte mig, hvor jeg blev mødt af... Ashton? "Oh.. Hej Ashton." Han smilede. Men ikke ligesom han plejede. Denne gang strålede han af generthed.

   "Jeg hørte hvad i snakkede om," begyndte han. Blikket i hans øjne, så nærmest såret ud. Det mindede mig om de lange snakke vi havde haft sammen. Jeg følte et stik af jalousi. Jeg havde håbet på at det var mig Ashton ville have inviteret i kærlighedsbådene, og at det var mig han ville have kysset. Jeg følte, at det var mig der burde have oplevet det, på grund af vores lange samtaler alene. Mine tanker blev afbrudt af, at han igen begyndte at snakke. "Jeg ved ikke hvorfor jeg gjorde det, det var slet ikke meningen, og je-jeg kan slet ikke lide Alex på den måde!" Han snublede hen over ordene. Han virkede slet ikke lige så selvsikker, som han havde gjort alle de andre gange, hvor vi havde snakket. 

   "Ella... Jeg ved godt det er tidligt. Men je-jeg tror jeg er ved at blive virkelig forelsket i dig." Jeg rødmede, men prøvede alligevel at holde er alvorligt blik. For hvis det virkelig var mig han kunne lide, havde han vel ikke kysset Alex?  "Undskyld..."

   "Ash, du skal da ikke undskylde. Jeg er også vild med dig." Jeg kiggede ned på hans hånd, og tog den så. "Jeg er glad for, at du siger det."

   "Må jeg kysse dig?" Jeg bed mig i læben, mens jeg nikkede. Jeg vidste at det var lige så forkert, som da Alex havde kysset ham tideligere, men jeg kunne ikke sige fra. Hans ansigt kom langsomt tættere på mit. Da hans læber ramte mine, gik der et stød gennem kroppen på mig. Der gik ikke længe før jeg trak mig ud af kysset og kiggede ham i øjnene. 

   "Men Ashton, vi siger ikke noget til nogen! Specielt ikke Alex."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...