End up here // 5 Seconds Of Summer

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 sep. 2014
  • Opdateret: 7 nov. 2014
  • Status: Igang
Venindeparret Ella og Alex fra USA skal på en 2 måneders tur til Australien. I flyet møder de det verdenskendte band 5 Seconds Of Summer. Calum får æren af at sidde ved siden af Alex, som han hurtigt klinger med. Men hvad sker der når de skilles i Sydneys lufthavn, og møder hinanden på en bar? Og hvad sker der i Alex og Ellas lejlighed?

21Likes
8Kommentarer
800Visninger
AA

3. 0.3

Alex synsvinkel:

   Jeg gik efter Luke, som lige var skredet uden at sige noget. Ude i stuen sad drengene og spillede Fifa, men Ella var ingen steder at se, så jeg gik ud i køkkenet. 

   "Hvad laver du herude alene?" Spurgte jeg hende. Hun sad og rørte rundt i en blomstret skål, proppet med Cheerios. 

   "De andre har spist," sagde hun usikkert. Jeg kiggede afventende på hende. "- og så synes jeg det er lidt akavet at være sammen med drengene alene, jeg kender dem jo ikke." Hun afsluttede sætningen med et kæmpe smil. Hun var så genert, hvor sødt. 

  "Calum, din kæmpe idiot!" Råbte Michael pludseligt. Et højt bump lød inde fra stuen. Ella kiggede på mig, og rejste sig så hurtigt at stolen faldt bagover. Vi luntede samme ud til drengene, hvor vi blev mødt af Ashton og Lukes grinende øjne. Michael lå ovenpå Calum nede på gulvet. 

   "Hvad sker der her?" Grinede jeg. Luke trak på skuldrene. 

   "Jeg vandt bare over Michael, fordi jeg er bedre end ham!" Råbte Calum nede fra gulvet med tryk på bedre. Jeg fniste bare over dem. 

   "Skal i ikke lave nogle vigtigere ting i dag, end at sidde der og spille Fifa?" Calum og Michael stoppede deres lille slåskamp på gulvet, og kiggede op på mig. 

    "Jo det skal vi faktisk. En helt masse tophemmelige ting, som du ikke må få noget som helst at vide om!" Michael rakte sin tunge ud af munden, og uglede Calums hår en sidste gang inden han smed sig op i sofaen igen. "Faktisk skal vi afsted-" Han kiggede klokken på sin telefon. "-nu!"

De rejste sig allesammen op, og gik ud til deres kæmpemæssige bil, og kørte afsted. Hvad de skulle, var som de sagde tophemmeligt, så det sagde de ingenting om, selvom jeg havde plaget dem hele vejen ud til døren. Som svar havde de bare smækket døren i hovedet på mig. Tak drenge. Og dermed var Ella og mig efterladt alene i lejligheden.

   "Skal vi tage ud og shoppe så?" spurgte jeg Ella, som hurtigt nikkede.

Vi tog ned i byen, som turister, med solbriller og tasker. 

Jeg hadede at lege turist, det havde jeg gjort nok med mine forældre, som lille, vi var altid i Europa i sommerferien. 

Vi havde kun gået rundt i en halv time, før en pige, på cirka samme alder som, kom løbende hen mod os. 

   "Kender i 5 Seconds of Summer?" Spurgte hun forpustet. Jeg kiggede på Ella, mens vi nikkede i takt. "Hvad hedder I?" 

   "Alex og Ella." Jeg begyndte at føle mig utryg ved situationen, og stillede mig tættere på Ella. 

   "Omg, hvordan er det at være sammen med drengene?" Pigen fangirlede fuldstændigt. Jeg tog min finger op foran munden, for at tysse på hende. 

   "Hvor kender du os fra?" Spurgte jeg, hun tog sin mobil frem fra sin lomme, hvilket virkelig irriterede mig. Hun rakte en hvid iPhone frem mod os, men der gik lidt tid før det gik op for mig, at det var billede på skærmen hun ville have mig til at se på. Det var et billede af mig og Luke lige inden kysset. "-og hvor har du det fra!?" Pigen kiggede chokeret på mig. Jeg kunne godt selv høre at det lød surt, men jeg forstod ikke noget af der her. 

   "Billedet er overalt på Twitter, må jeg få et billede med jer?" Jeg nikkede, selvom situationen næsten ikke kunne blive mere akavet og underlig. 

Vi stillede os op, mig og Ella var på hver side af pigen. Hun skyndte sig at trykke på knappen, mange gange, før hun pakkede telefonen bæk igen. 

   "Tusind tak!" Sagde hun. Jeg forstod ikke rigtigt at hun sagde tak, for et billede med os. To ligegyldige piger fra Amerika. Vi gik arm i arm væk fra pigen, og fortsatte vores shopping. 

 

   Da vi havde været inde i noget nær den hundrede butik ringede min telefon. Det var Calum. Jeps, jeg havde fået alle drengens nummer, den aften vi mødtes på baren. Så meget kunne jeg da huske. 

   "Hvad laver dig og Ella på Twitter?" Grinede han. Jeg rynkede min pande. "Hvad mener du?" 

   "Dig og Ella er overalt på Twitter med en fan," han fortsatte sit fjogede grin. Jeg kiggede over på Ella som stod og kiggede på en bluse. Den var lige hendes stil. Jeg tog telefonen fra mit øre og Trykkede på 'højtaler' knappen. 

   "Sig lige det igen, Cal," beordrede jeg og prikker Ella i siden, så hun også rettede sin opmærksomhed mod telefonen. 

   "Der er et billede af jer og en fan overalt på twitter, i ser godt ud." Selvom jeg ikke kunne se ham, kunne jeg forstille mig, det ansigt havde lavede, da han tilføjede det sidste. 

   "Vent hvad?" brød Ella ind. Jeg nussede en blød trøje, som hang på tøjstativet ved siden af mig.  

   "Vi snakker når vi kommer hjem," mumlede han og lagde på, inden vi kunne nå at svare.

 

 ***

   "Heeeeeey-" råbte alle drengene i kor da de trådte ind i vores lejlighed. Hvorfor vi var i vores, og aldrig i deres lejlighed, var ikke til at vide, da det nok var dem der havde det største sted. De smed sig, som altid, i de slidte sofaer, ovenpå Ella og mig.

Det var to uger siden episoden med pigen var sket, og siden havde mig og Ella ikke bevæget os uden for en dør. Drengene havde nærmest boet ved os, men været i studiet flere timer næsten hver dag. Ja, det var det tophemmelige de havde lavet. Allerede anden dag, havde de ikke kunnet holde mit plageri ud længere, så de valgte, gudskelov, at sige det. 

 Selvom vi kun havde kendt hinanden omkring to uger, havde vi fået et godt venskab. Vi havde været sammen konstant i de uger. 

   "Jeg tager lige den her," mumlede Ella og rejste sig fra sofaen. Mens hun gik vendte hun sin mobil mod mig og pegede på skærmen, som viste et indgående opkald. Jeg nikkede og smilede til hende. 

   "Hvordan går det i studiet, drenge?" De kiggede på hinanden og trak så på skuldrene. "I kan godt droppe det der, fortæl mig det nuuu." 

 

   "Har Ella ikke været derinde ret længe nu?" Min stemme lød bekymret. Drengene havde fortalt om deres nye sange, og endda nået at synge nogle af dem. Selvom det i starten havde være mod deres vilje, havde jeg - igen - fået dem overtalt. Men Ella havde vi ikke set siden hun skulle snakke i telefon. Jeg rejste mig og gik hen mod døren til vores værelse. Jeg tog mit øre ind til døren. Den var kold. Man kunne høre et lavt snøft. Jeg skubbere døren op. "Ella?"

Hun sad i sengen med et barberblad i hånden, og blod dryppede ud fra små revner i hendes håndled. Hun kiggede chokeret op på mig med helt blanke øjne. 

   "Ella! Stop det der!" Råbte jeg arrigt og løb hen til hende, hun afveg, men jeg fik alligevel dasket barberbladet ud af hånden på hende. "Hvad er det du har gang?" Jeg vidste godt det ikke var det rigtige at blive vred på hende, men jeg følte mig skuffet. Hendes kinder blev langsomt mere våde, mens tårerne gled ned af dem. Det forklare hendes langærmede bluser i det varme vejr. 

   "Hvad sker der?" Spurgte Ashton grinende. Han stod i dørkarmen, men da han så hvad der var, stivnede han. "Shit.." Hviskede han. 

   "Hvem ringede?" Min stemme knækkede over, men jeg ville ikke græde. Jeg burde ikke græde. Hun sad bare og rystede på hovedet. "Ella, svar mig!" 

   "Det er ligemeget.." hun kiggede ned på sine blødende håndled. "Det har ikke noget at gøre med det her." En tårer ramte en dråbe blod. Det blandede sig sammen, og begyndte at løbe ned ad hendes arm. Jeg kunne ikke holde ud at se hende sådan her længere, så jeg tog hendes lille spinkle krop ind til min og krammede hende så hårdt jeg kunne.

   Ashton stod stadig helt stivnet henne i døren, men jeg havde mine tanker et helt andet sted. 

 

 

Ashtons Synsvinkel:

    At se Ella sidde der, med et barberblad i hånden og tårer ned af kinderne, gav mig kuldegysninger. Jeg fik et flashback til dengang det var mig. Jeg slugte minderne som var det et surt opstød. Jeg fik en kæmpe trang til at hjælpe hende, men jeg kunne ikke gøre noget. Jeg stod bare helt stille i døren, kiggede på Alex der ihærdigt prøvede at holde sine tårer inde, mens hun havde armene om Ella. 

   "Hvor længe har det her stået på?" spurgte Alex. Hendes stemme var på kanten til at knække. Ella fortrak ikke en mine, men kiggede bare tomt ud i luften. Indtil hun svarede. "Jeg ved det ikke svarede hun." Hun kneb øjnene sammen, mens en tårer gled ned af hendes kind. Der var så stille i rummet, at man næsten kunne høre den ramme dynen. Jeg fik dårlig samvittighed over bare at så og overvære situationen, uden at gøre noget. Jeg vidste ikke om de overhovedet havde set mig. 

   Jeg kunne høre nogle skridt nærme sig. De andre drenge var nok blevet bekymrede, men da jeg så dem, skyndte jeg mig at vifte med armene, så de igen gik. 

   "Jeg gjorde det samme," hviskede jeg pludseligt. De rettede begge deres spørgende blikke mod mig. Jeg nikkede. "Jeg skar i mig selv." 

   "Men Ashton..." sagde Alex opgivende. Hendes øjne var røde og sårede. "Hvorfor det?" Jeg kunne godt forstå, at hun ikke forstod det. Jeg trak bare på skuldrene, ligesom Ella havde gjort. Jeg havde aldrig åbnet op over for nogle om det før. De eneste der vidste det, var drengene og så min mor. Jeg husker tydeligt den dag min mor opdagede det, jeg havde aldrig set hende græde, før den dag. Da jeg så at hun græd, fik jeg så dårlig samvittighed, at jeg aldrig gjorde igen. At se min mor reagere sådan knuste mig. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...