End up here // 5 Seconds Of Summer

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 sep. 2014
  • Opdateret: 7 nov. 2014
  • Status: Igang
Venindeparret Ella og Alex fra USA skal på en 2 måneders tur til Australien. I flyet møder de det verdenskendte band 5 Seconds Of Summer. Calum får æren af at sidde ved siden af Alex, som han hurtigt klinger med. Men hvad sker der når de skilles i Sydneys lufthavn, og møder hinanden på en bar? Og hvad sker der i Alex og Ellas lejlighed?

21Likes
8Kommentarer
803Visninger
AA

1. 0.1

Alex' synsvinkel:

   Jeg vågnede til lyden af en hane der galede, dog ikke en ægte en af slagsen, men bare min alarm der var sat til. Jeg vendte mig om mod Ella som lå ved siden af mig. Jeg havde altid været jaloux på hendes flotte udseende, kvindemennesket var jo smukt, selv når hun sov, jeg lignede bare en døende hvalros.

   "VÅGN OP! Vi skal til Australien, oh my God, El, det er i dag!" Hun mumlede noget uforståeligt og vendte sig om på den anden side. "Hvis du ikke står op frivilligt, må jeg jo gøre det på den hårde måde!" Jeg gik om på den anden side af dobbeltsengen, og rev hende ud.

   "Helt ærligt, Alex! Lad mig lige vågne først..."

 

   Langt om længe tog hun sige sammen, og hjalp mig med at lave morgenmad. Vi dansede rundt i køkkenet mens vi hørte 5 Seconds Of Summer sange. Ikke fordi vi var kæmpe fans, men vi skulle i Australsk humør, når nu vi skulle til Sydney.

   "You're just a little bit out of my limit!" Skrålede Ella med til sangen. Vores kufferter stod allerede pakkede ved døren.

   "Hey, Alex, skru lige ned!" Råbte El pludseligt. "Det banker på døren." Tilføjede hun efterfulgt af et piget fnis. Hun løb derhen.

   "Jeres taxa er klar." Sagde en mand i sort uniform. Jeg smed vores tallerkner hen i vasken, og løb med ud til døren, for at tage sko på. Tanken om at en 20 timer lang flyvetur lå for vores fødder var trættende, men det var det hele værd.

 

   "Helle for at sidde ved vinduet!" sagde Ella, da vi efter et par timers ventetid i lufthaven endelig boardede. Jeg nikkede. En ting som den kunne vi nemt blive enige om, for jeg kunne ikke lide at kigge ud.

   Da alle endelig var kommet om bord, begyndte piloten at snakke.

   "Der sidder da ingen ved siden af mig," mumlede jeg til Ella, hun begyndte at hoste falskt og pegede, og til min store forskrækkelse sad der en med en sort hættetrøje. Med en enkel bevægelse tog han hætten af.

   "Alex, det der.. Ham der.. Ham har jeg altså set før," hviskede Ella, jeg kiggede. Calum. Calum Hood. Det var ham, det var virkelig ham.

   "Hej," sagde jeg, så akavet som jeg nu var. Han kiggede på mig. Et bredt smil plantede sig på hans læber, mens han vinkede med sin venstre hånd. "Mit navn er Alex," grinede jeg. "Og det her er min veninde El. Jeg mener Ella" Han nikkede.

   "Hej, jeg hedder Calum, og her bagved sidder mine venner, Michael, Luke og Ashton." Jeg nikkede og vinkede til dem. Det her var en lidt akavet situation, men jeg kunne godt lide det, og når nu vi skulle sidde sammen de næste mange timer, kunne vi vel lige så godt hilse.

 

 

Calum's synsvinkel:

   Der var noget over Alex, selvom jeg ikke rigtigt havde snakket med hende endnu, var der bare noget virkelig tiltrækkende. Selvom jeg blev nedstemt og ikke skulle sidde med de andre drenge, var det helt fint nu, når det var hende jeg skulle sidde ved siden af.

   "Hvad skal I så i Sydney?" Spurgte jeg.

   "Bare være der, opleve lidt og sådan." Hendes smil var så sødt. Calum stop, du kender hende ikke. "Hvad med jer, I bor der gør I ikke?" Jeg nikkede. Vi sad igen i stilhed, jeg ville ønske jeg bare kunne snakke om noget.

   "Nu spørger jeg måske lidt dumt, men kender du os?" Spurgte jeg. Hun kiggede op på mig og grinede.

   "Selvfølgelig! Har i lige været på turne i Amerika?"

   "Jep," jeg kiggede ud på midtergangen hvor en dame stod med sin lille baby. Den græd. Jeg kunne ikke vente med at komme hjem i mig og drengenes lejlighed.

 

   "Calum, Caluuuum!" Jeg vågnede ved at Alex ruskede i mig. "Der er mad." Hviskede hun. Jeg kiggede rundt, alle sov.

   "Hvor?"

   "Det var bare for at få dig til at vågne, jeg kan ikke sove, og når Ella sover, så sover hun." Jeg kunne ikke stoppe med at smile. Tænk hun valgte mig frem for hendes veninde.

   Vi snakkede om alt mellem himmel og jord hele natten. Jo bedre jeg lærte hende at kende, jo dejligere blev hun.

   Da de andre begyndte at vågne, hørte vi musik sammen i hendes høretelefoner. Pludselig startede "English love affair" jeg kiggede på hende, mens hendes kinder hurtigt blev knaldrøde.

   "Øhm.. Undskyld, det er lidt.." Jeg afbrød hende.

   "Det er okay, jeg laver musik, det kan du jo ikke gøre for." Hun smilede og aede min kind forsigtigt.

   "Eww," sagde Ella pludselig frastødende. "Kys nu bare!" Vi kiggede på hinanden, men rystede så begge på hovedet. Resten af turen sad vi i stilhed, men vores hænder lå ovenpå hinanden på armlænet.

   Da piloten lagde an til landing, begyndte Alex at knuge sine hænder fast til armlænene. Jeg fik det nærmest dårligt over, at se hvor bange hun var for at flyve. Hver gang flyet drejede det mindste spjættede hun.

   "Er du bange?" Spurgte jeg. Selvom hun ikke ville kunne snyde sig fra det. Hun kiggede på mig, og forsøgte at skjule det skræmte ansigt, med et sødt grin.

   "Er det virkelig så tydeligt?" Spurgte hun. Jeg kiggede på hendes ene hånd. Hendes knoer var helt hvide af at klemme på armlænet. Jeg tog hendes hånd op og flettede hendes fingre ind i mine.

   "Er det bedre?" Spurgte jeg. "Bare klem til."

 

 

Alex' Synsvinkel:

   Da Calum tog min hånd, stivnede jeg. Hvis det overhovedet var muligt at stivne mere, end hvad jeg havde gjort i forvejen. Han gav den et klem, hvilket fik mig til at slappe mere af.

   "Jeg skal tisse.." Hviskede Ella pludseligt. Jeg følte pludselig et stik af dårlig samvittighed. Jeg havde været alt for optaget af Calum, til også at give hende noget opmærksomhed. Hvor var jeg altså en dårlig veninde.

   "El, jeg tror desværre, du bliver nødt til at holde dig til vi lander," fniste jeg. Hun tog elastikken ud af sit leverpostejs farvede, krøllede hår.

   "Jamen, så må jeg jo vente." Med en hurtig bevægelse lavede hun igen en rodet knold i hendes kæmpe hår. Jeg havde ikke set mig selv, siden vi tog hjemmefra, bare jeg ikke lignede lort. 

 

   Da flyets hjul endelig ramte jorden, begyndte alle i kabinen at klappe. Jeg havde aldrig forstået idéen i at klappe. Piloten fløj os, men det var jo hans job.  Jeg vendte mig mod Ella og kiggede ud af vinduet.

   "Så er vi her sgu!" Hvinede jeg. Jeg vendte mig mod Calum, men til min store overraskelse var sædet tomt. Han var allerede gået. Mit hjerte begyndte at banke hurtigt.

    "Alex?" Spurgte Ella. "Er du okay?" Jeg nikkede. 

    "Jeg troede bare at... Jeg havde bare ikke regnet med at han bare ville smutte uden overhovedet at sige noget." Hun nikkede forstående. Vi rejste os og tog vores håndbagage med os. Flyet var nærmest allerede tomt. Lige da jeg trådte ud af flyet blev jeg ramt af en dejlig varme. 

    "Mm.." Stønnede Ella tilfredst da hun kom ud. "Her er jo fantalastisk!" Jeg tog hende i hånden og trak hende med mig ind i lufthavnen, hvor alle flyets passagerer stod. Jeg spejdede efter Calum og de andre drenge, men de var ingen steder at se. 

 

    Ankomsthallen blev langsomt tømt, men vores kufferter var stadig ikke dukket op.

   "For helvedet altså!" Brølede jeg. "Det her skulle da også bare lige ske." Kuffertbåndet var tomt, og ankomsthallen nu også helt tom.

   "Rolig nu, Alex. Vi skal bare tage hen på hotellet, så skal vi nok finde ud af det med kufferterne," beroligede Ella mig med.

   "Undskyld, El. Jeg er bare så træt!"

 

   "Ella Montgomery og Alexa Smith." Sagde Ella i receptionen. Manden bag skranken rakte os en nøgle.

   "Værelse 4228." Sagde manden med australsk accent. Det var det bedste, jeg elskede alt ved Australien. Manden forklarede os hvordan vi kom op på værelset og om hvor vi kunne spise.

   "Jeg glæder mig til at få noget mad!" Udbrød jeg da manden endelig lod os gå.

   "Vi har ikke rigtigt noget at pakke ud, så skal vi ikke bare gå direkte til maden?" Spurgte Ella. Jeg spærrede mine trætte øjne op, og nikkede overdrevet. Heldigvis havde vi pakket vores toiletsager i håndbagagen, så vi fixede vores makeup og hår, inden vi gik ned på en af hotellets restauranter.

   "Er jeg i himlen?" Hvinede jeg da vi trådte ind på restauranten. "Buffet for the win!" Jeg kiggede rundt. Oppe og nede.

   "Lad os komme i gang med at få gumlet noget mad i os," sagde Ella og gik op til alt maden. Jeg fulgte efter. 

   Da vi efter lang tid, endelig havde taget det mad vi ville have og fundet et bord, satte vi os. 

   "Skal vi ikke finde en bar eller noget i aften?" Spurgte Ella med munden fuld af mad. Jeg ventede med at svare til jeg havde tygget af munden.

    "Jo! Jeg har læst om en, der vidst skulle være super hyggelig!" Jeg fortalte hende om det, mens vores tallerkener langsomt blev mere og mere tomme. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...