Et valg

Ikke alle kan bestemme deres over sit liv. Jeg er en af dem, og jeg må acceptere de spilleregler jeg har. Prins af et lille land, som ingen kender. Jeg er Kronpris til Genovia, og mit fulde navn er Valentin William Renaldi. 25 år.

1Likes
6Kommentarer
719Visninger
AA

4. Graceland

Dagene gik hurtige. Jeg elskede at være der. Men jeg savnede den milde morgenduft, af den genovianske morgenblomst. Jeg savnede det blide morgenlys, som kom ind over bjergene, som var i Genovia, den morgen jeg tog af sted. Vi havde været ude, at opleve en masse i Columbia. Tiden gik stærkt, når man ikke havde nogen planer, og ingenting man skulle nå.

Jeg fandt, et eller andet inde i mig, som jeg havde troet, jeg ikke havde. Jeg var bare et almindelig menneske, og nogen havde bestemt, hvordan jeg skulle leve mit liv. Nu havde jeg brugt 14 dage i Columbia, hvor jeg bare var Valentin. Jeg kunne trække vejret på en anden måde, jeg gik på en anden måde, og mest af alt, jeg opførte mig anderledes. Jeg var en fri mand, og jeg kunne gøre hvad jeg ville.

Tiden i Columbia var gået, og vi satte nu kurs mod det næste mål. Planen var at vi på en eller anden måde, skulle ende i Nashville. Hvor mange stop, og omveje vi tog, var ikke planlagt, men vi skulle have en måned i Nashville. Der skulle vi på besøg hos guvernøren, hvor præsidenten også ville være til stede. Men der var stadig lang tid til. Målet med denne køretur, var endnu uvis, men vi kørte vest på mod Graceland. Christian havde altid været stor fan af Elvis Presley, og jeg syntes han skulle have lov til at se, stedet hvor han boede. 

Jeg stod tidligt op den morgen. Jeg ville lige sige farvel til alt det, som endnu havde været mit hjem i USA. Jeg hilste på de folk som gik forbi. En lille dreng lavede store øjne, da han gik forbi sammen med sin mor. Jeg kiggede mig over skulderen, og fulgte drengen. Han hev i sin mors arm, og han pegede heftigt i retning af mig. Kvinden kiggede op, og smilede venligt til mig, og lavede et lille nik med hovedet. Jeg kiggede forundret på hende.

'Viste den kvinde hvem jeg var?'

Kvinden stoppede op. Hun gik nervøst hen til mig. 

"Deres højhed." sagde hun.

Hendes stemme var mild, og hun talte rent genovianske. 

"Frue?" svarede jeg venligt. 
"Det er mig en fornøjelse, endelig at træffe dem, her i Columbia. Jeg havde hørt, at De var taget til USA, for at finde Dem selv."
"Det er rigtig. Må jeg spørge hvad De laver her i Columbia?" spurgte jeg.
"Min mand er amerikaner. Jeg flyttede hertil, da jeg blev gravid med min søn, William."

Kvinden holdte stadig drengen i hånden. Han kiggede op på mig, med et par grønne klare øjne. Han måbede. Jeg satte mig ned på hug, i øjenhøjde med den lille dreng. 

"Er det dig, der er William?"
"Ja, Deres højhed." svarede han. 
"Vil du love mig en ting?"
"Ja." sagde han begejstret.
"Lad din mor, fortælle din far, om i dag."
"Okay. Må jeg få et billede med Dem?"
"Ja, men du må ikke give det til nogen, heller ikke folk, som vil give mange penge for det."
"Okay."

Hans mor fandt sin telefon frem. Et par minutter senere skilte vores vej igen. Jeg gik tilbage til hotellet. Christian var stået op, og han var næsten færdig med at pakke sine ting. Jeg satte mig på sengen, og kiggede ned i et kort, som jeg havde købt dagen før. 

"Hvad er kursen, Deres højhed?" spurgte han.
"Vest på, mod Graceland."
"Det er løgn."
"Det er for dig. Jeg syntes også du skulle have noget ud af det."
"Hvorfor har du ikke sagt noget."
"Planløse tider min ven. Planløse tider."
"Åh, hold op."

Han kastede sin pude hen imod mig, og til hans held, ramte han kortet. Vi begyndte at grine. 15 minutter senere, havde vi tjekket ud, og vi sad i bilen, klar til at køre vest på. VI havde mere en 5 timers kørsel foran os. Inden vi var gået i seng i går, havde vi sammen, sammensat en playliste, som vi skulle høre på vejen til Graceland. Vi havde snakket om, at gøre et hold i Holly Springs national park. Der skulle være et rigtig god diner. Og hvis der var amerikansk, så var det dinerer. Efter 3 timers kørsel, og en tur forbi en tank, begyndte Holly springs, at udfolde sig på hver side ad vejen. Dineren lagde som noget af det første, og vi kørte ind, for at få noget at spise. Stedet var rigtig hyggeligt. Der var højt til loft, og man fik en fornemmelse, af at man var langt væk, fra storbyens stress. Da vi kom ind, begyndte den afslappende effekt, at virke. 
Der var ikke så mange mennesker, men der sad lidt i krogene. Christian og jeg satte os ved et bord. Vi kiggede lidt i de menukort, som var på bordet.

"Hvad skulle det være?" spurgte en servitrice.
"Jeg vil gerne have en Holly burger, med en mellem cola." svarede jeg.
"Det samme her." svarede Christian.

Hun skrev det ned, og forsvandt lydløst igen. Jeg kiggede på Christian. Han kiggede tilbage, og løftede venstre øjenbryn. Det betød, at han syntes hun var lækker.

"Er det uniformen?"
"Helt klart. En servitrice er kun lækker, på grund af uniformen. Jeg har tænkt over noget."
"Det gør du åbenbart hele tiden." svarede jeg.
"Du har et hav af kvinder i den slags uniforme."
"Ja, og?"
"Hvordan holder du fingrene for dig selv?"
"Det er svært, men mange af dem, er jo meget ældre end mig. Hvis man tænker på den måde, får man hurtigt fingrene tilbage. Men det er svært. Især med Isabelle."
"Uh ja, Isabelle. Hun er helt klart den lækreste."
"Du har taget hende."
"Ja. Det var utroligt. Hun har styr. Hey, hvordan viste du det?"
"Slottest vægge taler. Jeg ved meget, som du ville ønske jeg ikke viste."
"Men hun er god."
"Det viste jeg godt."
"Har du?"
"Nej, men du snakker i søvne. Viste du det, Christian?"
"Hvorfor tror du jeg bor alene?"
"Det vil jeg slet ikke svare på, mand."

Vi fik vores mad. Det var en kæmpestor burger, med en stor bøf, salat, og en virkelig god dressing. Pomfritterne havde fået lige tilpas i frituren, og der var masser af ketchup og pomfritsovs. Der var alt hvad der skulle være. Vi spiste i stilhed. Efter vi havde spist, betalte vi, og kørte videre. Vi kørte lidt rundt, og kiggede på en masse træer, inden det begyndte at tynde ud, og til sidst helt at stoppe. Solen skinnede, og der var næsten ingen biler på vejen, så det gik bare derud ad. Den lange køretur, var ved at nå sin end, og ude i det fjerne kunne vi se Graceland komme til syne.

Hele eftermiddagen, fik vi til at gå i Graceland. Det var en ret fed oplevelse, og vi fik taget en masse sjove billeder. Vi havde faktisk taget en masse billeder over det hele. Jeg havde taget en helt ny computer, og 3 USB-stik, og det første stik blev fuldt op med billederne fra Graceland. Vi havde tjekket ind på et hotel, ikke så langt fra Graceland, så efter vi havde været der, gik vi tilbage til hotellet, og fik aftensmad, og drak en masse øl, inden vi fik på mystisk vi fandt vej til vores værelse. Den nat sov jeg ikke særlig godt. Sengen var virkelig hård, og puden alt for blød.

'Christian køre i morgen, det er helt sikkert. Hvert fald hvis vi overhovedet skal nogen steder.'

Med det på plads, blev alt sort, og jeg fik sovet lidt. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...