Stjerneskibet Tellaria

”Velkommen ombord på stjerneskibet Tellaria. I vil i løbet af den næste halve time få en guidet tur rundt i solsystemet. Der vil på hele turen være mulighed for drinks og forfriskninger."

4Likes
2Kommentarer
264Visninger
AA

1. Stjerneskibet Tellaria

 

”Velkommen ombord på stjerneskibet Tellaria. Hvis I vil spænde jeres seler,” sagde den lyshårede stewardesse ned i den lille mikrofon, der sad fastspændt på hendes uniformskrave. Der lød raslen og klikken i kabinen, da de femogtyve passagerer spændte deres seler. Da alle selerne var spændt, gik en umærkelig flimren igennem kabinen, og pludselig hang Tellaria ikke længere i moderskibets hangar men i verdensrummet, hvor stjernerne blinkede i mørket.

”Kære passagerer, I vil i løbet af den næste halve time få en guidet tur rundt i solsystemet. Der vil på hele turen være mulighed for drinks og forfriskninger. Hvis der opstår problemer undervejs, bedes I kontakte personalet ved at trykke på den røde knap foran jer. Nyd turen,” smilte den lyshårede stewardesse, Stella, og slog mikrofonen fra.

De flade gummisko knirkede, mens hun gik hen til døren ind til cockpittet. Hun bankede en gang på døren for at signalere, at de var klar til at begynde rundturen. Med et smil begyndte hun at gå rundt mellem passagerene, imens Mimi, en stewardesse med knaldorange hår, fortalte om planeterne, de langsomt passerede forbi.

Lydløst gled de igennem mørket, forbi stjernerne og hen over planetenes overflade. Rundt om dem forsvandt stjernerne som små lys i evigheden. Mimis stemme blev kastet rundt i kabinen, mens passagerene mumlede indbyrdes og pegede ud gennem ruderne. En gang imellem bukkede Stella sig ned til passagerene og svarede på spørgsmål om de forskelige planeter.

”Det der er Jupiter, den næststørste planet i solsystemet. Det var også den næst klareste planet set fra jorden, og den har spillet en stor rolle i den oldjordiske mytologi,” hviskede hun til en mand med røde øjne og et kulsort hår, der var sat op i pikke. Da hun havde snakket med manden om Jupiter, rejste hun sig og gik videre ned igennem rækkerne.

Pludselig spredte en chokeret stilhed sig i kabinen, alle var stille undtagen Mimi, hvis stemme stadig fyldte kabinen.

”På venstre side kan i nu se Jorden. Det er nu tusind år siden det sidste menneske forlod den, da den blev ubeboelig på grund af overopvarmning. Man mener at Jorden er 4,7milliarder år gammel,” sagde Mimi og blev et øjeblik stille.

Stella kiggede ud af vinduet og så ned på Jorden. Dens overflade, der engang havde været frodig og grøn, var nu sortsveden og delvist brændt, men hist og her kunne man se nogen grønne og blå plamager. En ældre kvinde greb fat i Stellas håndled og rev hende væk fra synet af Jorden.

Smilende så hun ned på kvinden, hvis hår lignede noget, der havde været på besøg i en malerbøtte.

”Kan jeg hjælpe dig med noget?” spurgte Stella sødt og løftede det ene øjenbryn. Kvinden så op på hende med store øjne, hvis pupiller var store og sorte.

”Ja,” hviskede kvinden med lydløs stemme. Foruroliget satte Stella sig på hug ved siden af kvinden og spurgte: hvad hun kunne hjælpe med.

De sad i nogle minutter i stilhed, inden kvinden endelig åbnede munden.

”Hvad har vi dog gjort?” hviskede hun og kiggede ud af vinduet, hvor Jorden stille og roligt blev erstattet af Venus. Langsomt drejede kvinden hovedet og kiggede på Stella. Kvindens øjne var røde, og tårene løb ned over hendes kinder.

”Du har ikke gjort noget, det er ikke din skyld,” forsikrede Stella kvinden, hun sad overfor.

Stella rejste sig langsomt op igen. Kvinden var faldet til ro efter nogle minutter, hvor Stella beroligende havde snakket med hende. Der var altid nogle, der reagerede voldsomt på synet af den ødelagte Jord. Stella følte det lidt som om, nogle mennesker havde et helt specielt bånd til Jorden, der fik dem til at reagere voldsommere end andre. Stella var selv et af disse mennesker, men efter hundredevis af ture med stjerneskibet Tellaria, havde hun lært at glemme sine følelser for planeten tilstrækkeligt til at kunne tage sig af andre mennesker.

Tellaria svævede elegant igennem mørket, imens en stille mumlen endnu engang fyldte kabinen. Hurtigt bevægede Stella sig op foran i kabinen igen, så hun stod lige foran cockpitdøren. Hun bankede tre hurtige slag på døren, hvor efter hun tændte mikrofonen på uniformskraven. Hendes tunge gled hurtigt rundt på hendes læber for at fugte dem.

Hendes stemme gled igennem kabinen, da hun begyndte at snakke: ”Kære passagerer, vi venter lige nu på svar fra moderskibet, Gaia, så vi kan få tilladelse til at lande i hangaren. Når vi er landet, vil jeg bede jer om at forlade skibet stille og roligt, der vil stå en stewardesse klar til at vise jer ud i døren. Jeg håber, at I har nydt turen, og at I vil benytte stjerneskibet Tellaria en anden gang,” sagde Stella og hørte, hvordan hendes stemme langsomt tonede ud, og stilheden sænkede sig over passagerene. En umærkelig flimren gik igennem stjerneskibet, inden det pludselig landede i hangaren på Gaia.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...