Stjerneskibet Tellaria

”Velkommen ombord på stjerneskibet Tellaria. I vil i løbet af den næste halve time få en guidet tur rundt i solsystemet. Der vil på hele turen være mulighed for drinks og forfriskninger."

4Likes
2Kommentarer
261Visninger
AA

3. Læsning på dæk 3

 

Stella slog øjnene op og kiggede op i loftet. Hun lå stille lidt, inden hun stak fødderne ud over sofaens kant. Hun slog dynen helt væk og lod en hånd køre igennem sit hår.

Langsomt kom hun på benene og gik ud på badeværelset. Hun så sig i spejlet, men lukkede hurtigt øjnene igen. Hendes hår lignede noget, der var løgn. Hun stak hovedet ind i stuen igen og tændte for fladen.

”Musik, Akora og Wonk.” sagde hun og lukkede døren ud til badeværelset.

Hendes hår var blevet nogle toner mørkere efter badet, og det dryppede ned af nakken på hende, men hu tog sig ikke af det. Hun rakte en hånd frem og åbnede et køkkenskab. Inde i skabet stod en pakke med et tilfældigt morgenmadsprodukt, der smagte forfærdeligt, men til gengæld var det billigt.

Hun tog pakken med ind i stuen og satte den på sofabordet, efter at hun havde stukket en håndfuld knasende morgenmad i munden. Hun vendte sig om mod sofaen og tog fat i dynen. Hun snuppede den og stoppede den ind i skabet, der stod ved siden af vinduet.

Stella gik hen ad den lille sidegade, hun boede på, hun gik væk fra hovedgaden. Hendes fødder kendte vejen, hun behøvede knapt nok se, hvor hun gik. For enden af vejen drejede hun til venstre og forsvandt ind i en kapsel.

”3. dæk,” sagde hun, og kapslen for af sted.

Da hun trådte ud af kapslen, blev hun overvældet af synet, der mødte hende. Hele dækket var dækket af grønne planter, blomster og træer. Da hun havde stået et øjeblik, gik hun ind imellem træerne. Hun behøvede ikke gå langt for at finde stedet, hun ledte efter.

Hun satte sig op af en træstamme og åbnede sin mini-flade, hvor hun fandt en bog om Jordens geografi frem. Da hun begyndt at læse, var hun helt tabt for omverdenen.

Sådan havde hun altid haft det, når hun læste. Især hvis hun læste noget om Jorden. Hun havde altid fundet Jorden troligt spændende, hun læste alt, hvad hun kunne finde om den, og hun var med tiden blevet et omvan-drende leksikon med speciale i Jorden.

Stella lagde sin mini-flade fra sig og sad et øjeblik fordybet i tanker. Hun var færdig med bogen om Jordens geografi og klar til at begynde på den næste, hun skulle bare lige forarbejde den viden, hun havde tilegnet sig.

Da alt det, hun lige havde læst, var blevet kategoriseret i hendes hjernes gemmer, åbnede hun endnu engang mini-fladen og lod sig fascinere af en bog om krigene mellem det 19.- og 21.århunderede.

En stor del af det hun læste, vidste hun allerede i forvejen, men efter hendes mening, kunne det ikke skade nogen at uddybe et emne, man allerede vidste noget om.

Stella rejste sig op. Hun var øm i hele kroppen efter at havesiddet i samme stilling hele dagen. Hun stak mini-fladen ned i sin lille skuldertaske og gik tilbage til kapslen. Hun sagde hvilket dæk, hun skulle til og lænede sig tungt op af kapslens væg. Sådan stod hun, indtil den stoppede.

Da hun trådte ind i sin lejlighed, kunne hun ikke tilbageholde det gab mere, der havde truet med at komme hele vejen op til lejligheden. Stella gik direkte ud på badeværelset og så sig selv i spejlet, hendes hår var nu tørt og lige så lyst, som det plejede at være.

Hun tog fat i sin tandbørste og begyndte at børste tænder, da hun var færdig stillede hun tandbør-sten på plads og skyllede munden. Gabende gik hun hen til skabet og trak dynen ud. Hun kom hur-tigt i nattøjet, som bestod af en alt for stor trøje, hun havde fået af sin far, og smed sig på sofaen.

Stella fandt sin mini-flade frem og tændte for den, hvor efter hun ringede Mimi op. Hun kiggede ned på skærmen og ventede på, at Mimi skulle tage den, men efter tredive sekunder kunne hun høre den automatiske svare.

”Du har ringet til: Mimi, læg en besked…” sagde Mimis svare.

”Mimi, det er Stella. Husk nu, du har vagt i morgen, kom til tiden, Mimi. Lad være med at ringe tilbage. Hvis du ringer tilbage, slår jeg dig ihjel,” sagde Stella og gabte stort, inden hun lagde på og krøb ned under dynen.

Stella vendte sig om på siden og hev dynen godt op over ørene.

”Lys, sluk,” mumlede hun ud i lejligheden. Da lyset var slukket, var stuen kun oplyst af lysene ude fra gaden. Stella lå længe og lyt-tede, til de mennesker der gik forbi nede på gaden.

De lød påvirkede. Stella havde éngang været påvirket, og hun havde hadet det. Det havde følte som om, hun langsomt forsvandt fra sin egen krop, men nogle mennesker holdt åbenbart af at være på-virkede. Lige før Stella faldt i søvn, kunne hun ikke lade være med at undre sig over: hvorfor?
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...