Stjerneskibet Tellaria

”Velkommen ombord på stjerneskibet Tellaria. I vil i løbet af den næste halve time få en guidet tur rundt i solsystemet. Der vil på hele turen være mulighed for drinks og forfriskninger."

4Likes
2Kommentarer
263Visninger
AA

4. Bombe ombord

 

”Er du klar til at gå ombord?” spurgte Stella og kiggede over Mimi, der stadig var ved at tage uniform på. ”Mel er allerede klar, kom nu.” Stella stod med krydsede arme og vippede med den ene fod.

Endelig var Mimi klar, og sammen gik de tre stewardesser hen mod Tellaria.

Henne ved stjerneskibet stod to mænd iført Tellarias kaptajnsuniformer. Stewardesserne stoppede op foran de to mænd. ”Kaptajn Calvino. Kaptajn Warder,” hilste Stella med et lille smil. Den ene af de to kaptajner løftede lidt på kasketten og blottede derved hans skaldede isse.

”Stella, Mimi, Mel,” hilste Calvino tilbage, idet han satte kasketten på plads igen.

”Mel, du og Mimi tager imod dagens passagerer, og så vil jeg vise dem på plads. Mimi vil stå for dagens information, jeg byder dem velkommen og siger tak, Mel du viser dem ud, når vi er færdige,” sagde Stella og så hen på sine to medstewardesser, først på Mimi og så på Mel, der havde at sit smaragdgrønne hår op i en hestehale. Mel og Mimi nikkede, hvor efter de gik ud efter passagererne.

Stella gik ombord på stjerneskibet sammen med kaptajnerne, der forsvandt ind i cockpittet. Passage-rene kom gående hen imod stjerneskibet med spændte miner. Det var de færreste af gæsterne, der havde været på rundtur før, for ikke at sige ingen.

Da de første passagerer kom langsomt ombord, og Stella pegede dem hen til deres pladser. Da alle passagerene var ombord sammen med Mimi og Mel, gik Stella op foran i kabinen. Hun stod et øjeblik og kiggede ud over kabinen. Undrende lagde hun mærke til, at der var flere mennesker i nedto-nede farver, end der plejede at være, dog slog hun det hen som en underlig uregelmæssighed.

Hun slog mikrofonen til og begyndte at byde passagerene velkommen ombord på stjerneskibet Tellaria. Da alle ombord havde spændt deres seler, gik en flimren igennem kabinen, og pludselig hang Tellaria blandt stjernerne.

”Hvis der opstår problemer undervejs, bedes I kontakte personalet ved at trykke på den røde knap foran jer. Nyd turen,” sluttede hun velkomsten og bevægede sig hen mod cockpitdøren og bankede på den en enkelt gang, hvor efter rundturen begyndte.

Stella gik igennem midtergangen, i den modsatte ende af skibet gik også Mel frem og tilbage i midtergangen. Mimis stemme fyldte kabinen sammen med en stille mumlen fra passagerene. Stella og Mel svarede på spørgsmål fra de nysgerrige passagerer. Stella stoppede op midt i et skridt. Armbåndet om hendes håndled begyndte at vibrere. Hun så ned på armbåndet, hvor et sædenummer var begyndt at lyse rødt.

Hurtigt gik Stella hen imod sædet, hvis nummer havde lyst rødt. Hun stoppede op ved siden af sædet og satte sig på hug. Et øjeblik betragtede hun de to personer, der sad ved siden af hinanden. En mand og en kvinde, der begge var iført dæmpet tøj.

”Hvad kan jeg hjælpe med?” spurgte Stella og betragtede de to personer, men ingen af dem så ud til at fejle noget. Manden lænede sig frem imod hende og kiggede hende ind i øjnene.

”Vi har en bombe med ombord, og hvis ikke I lander på Jorden sprænger vi den. Hvis I tilkalder hjælp eller vender om, springer vi den. Er det forstået?” spurgte han. Stella bettragede manden et øjeblik, hun studerede hans øjne og kropssprog, hun kunne ikke se noget, der tyede på at han løj.

”Ja,” sagde Stella. ”Jeg skal se, hvad jeg kan gøre for at hjælpe jer.” Et øjeblik blev hun siddende på hug ved siden af manden og kvinden, hun kiggede ud af vinduet, hvor Jupiter langsomt passerede forbi. Hun tog sig hurtigt sammen og rejste sig op.

Mel var stoppet op i midtergangen og betragtede bekymret Stella. Stella vinkede Mel hen til sig. Hun lænede sig lidt frem og begyndte hviskende at forklare situationen.

”Hvad?” spurgte Mel med opspilede øjne.

”Der er en bombe ombord på skibet. De vil bruge den, hvis vi ikke lander på jorden, hvis vi tilkalder hjælp eller vende om. Vi bliver nødt til at forholde os i ro. Du forklare det til Mimi, og så holder i passagerene i ro, prøv at fortsæt så normalt som muligt, indtil jeg har talt med kaptajnerne,” hviskede Stella hurtigt og så på sin medstewardesse, der hurtigt nikkede som tegn på, at hun havde forstået.

Mel gik hen til Mimi, hvor hun stille begyndte at forklare, hvad der foregik. Der var et øjebliks pau-se i Mimis snakken, men efter nogle sekunder begyndte hun at snakke igen. Stella kunne se, at Mel gik tilbage til at snakke med passagerene, men ind imellem sendte både Mimi og Mel et nervøst blik hen mod Stella. Stella bankede på døren indtil cockpittet, hvor efter den gik op.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...