Breaking the Habit

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 okt. 2014
  • Opdateret: 20 okt. 2014
  • Status: Igang
Et lille projekt i valgfag.. Håber i nyder det:

2Likes
0Kommentarer
208Visninger
AA

2. 11 år senere

Drengen, Matt, kigger surt hen mod Johan, Lucas, Lilly som lige nu har vagten. Eller rettere, han kigger hen mod den lille dørspion dims, som sidder i den 30 centimeter tykke aluminiumsdør, som er pakket ind i noget skumgummi, så han ikke kunne gøre sig selv fortræd. Gummiet var på alle de 4 bare vægge, og gav rummet en grålig farve. Oppe i loftet er der glastag, så dagslyset kan falde ind. Selvfølgelig er glasset Missil glas, kan holde til en missil der eksplodere. Det fik dem til at føle sig mere sikker, regeringen, magten, bosserne, menneskerne - for ham har de mange navne. Det er åndssvagt, han kunne nemt ødelægge det hele. Det var det eneste han var god til. 

"Nå, hvordan har vores lille bæst det så i dag?" Johan kigger ind gennem dørspionen, men flytter hurtigt blikket igen. Dette fryder Matt.

"Jeg tror ikke du skal genere ham, han har dræbt over 50 mennesker. Han kan så nemt som ingenting også dræbe dig" siger Lilly.

"Åh, hold nu op med at være sådan en lyseslukker. Han kan ikke skade os. Er det ikke derfor han har de der armbånd på? For at beskytte os og samfundet mod dyret? 

"Johan, lad være" Siger Lilly igen, denne gang i en bekymrende tone.

"Er det ikke rigtigt, hva bæst? Hvis du prøver på noget som helst, vil 60-volt køre gennem din krop" Johan sparker til døren, for at bevise sin pointe. Et smørred grin kommer over hans ansigt. Pludseligt tager han hånden hen til halsen. Han falder om, og vrider sig i smerte. Hans propiler bliver store, så store de næsten bryder ud fra hans kranium. Hele hans krop ryster af smerte, gurglende lyde kommer fra hans mund. Forundret ser Johan venner Johan kaste vand op. Så meget vand, at det mindst måtte svare til en liter. 

"Øh, bos?" Matt griner for sig selv, over den tøvende lyd i Lucas stemme.

"Johan er .. død. Det, øh, ser ud som om han druknede" 

I samme nu mærker han 60 voldt flyde igennem hans krop, men i stedet for at skrige af smerte, griner han bare hysterisk.

"Du er syg" Siger Lilly. Væk er hendes blide væsen, hendes medfølelse for ham. Det er det han gør. Han knuser folks godhed, selv de sødeste mennesker ville med tiden hade ham. Strømmen fortsætter, hans grin fortsætter, indtil at alt bliver mørkt...

*

Et våben. Det er hvad jeg er..

"Matt, nu vil jeg gerne have dig til at kigge på denne slikkepind. Kan du det?" Manden kigger på ham med blide øjne, trods dette, vidste den 8 årige dreng godt hvad der skete hvis han ikke gjorde som der blev sagt. Hans ryg var stadig øm efter de 20 piske slag.

"Men jeg kan ikke lide slikkepinde" Prøvede han alligevel.

"Det er godt, kig nu på den. Kig godt på den"

Matt kiggede tøvende på slikkepinden, ikke sikker på hvad han skulle gøre. Et frygteligt had væltede op i ham. Disse slikkepinde! Det var altid deres skyld at han blev slået, sparket, pisket, låst inde i mørket, ikke fik mad, slikkepindende var grunden til alt hans ulykke. Disse klistrede ting fik ham altid til at få kvalme.

"Vil i ikke nok være sød at fjerne den?" Hviskede han, med rystende stemme.

"Kig godt på den. Hvad for den dig til at føle?" Spurgte manden. 

"Had" Sagde Matt, uden tøven.

"Godt. Ønsker du den væk?"

"Ja!" Nærmest råbte Matt ud i luften. 

"Så gør det. Ønsk den væk"

Matt sad og stirrede frem for sig. Koncentrerede sig. Sved dalede ned fra hans pande.

"Jeg.. kkan ikke" Sagde han opgivende".

"Godt, så ønsk at den bliver tilintetgjort. Den skal smaderes, knuses, opleve smerte"

"Mmmen, gør smerte ikke ondt?" Spurgte Matt nervøst.

"Jo, men ønsker du ikke også at slikkepinden skal opleve smerte?"

Jo. Jo, det gjorde Matt. Han koncentrerede sig igen, denne gang om hadet. Slikkepinden skulle føle den samme smerte som ham, den skulle knuses. Han åbnede sine øjne, og slikkepinden knuses i mange små stykker. Måske var det bare Matt, men et skrig syntes at komme fra slikkepinden. Dette fik Matt til at grine. Skrig var godt. Skrig, ligesom hans egen. Nu var balancen genoprettet.

"Godt. Prøv nu med hende her."

En nervøst udseende dame kom ind, udelukkende klædt i pink og røde farver, ligesom slikkepinden. Denne gang tænkte han ikke. Hvis han var en tyr, kunne man vel sige at han "Så rødt". Slikkepinde skulle fjernes, knuses. De skulle føle smerte. Et skrig, denne gang et højt et, lød. Matt smilede

"Godt" Sagde manden, imens hans ene mundvige kravlede op til e begyndede smil...

*

"Vågn op, bæst!"

Matt slår forskrækket øjne op. 

"Du har en ny opgave" Stemmen kommer fra højtaleren, som sidder oppe i glas loftet.

Dette for automatisk Matt til at smile, selv ovenpå den uhyggelige drøm, et fjernt minde. 

Et minde der desværre sidder alt for godt fast i min hukommelse

En seddel bliver rakt ind gennem døren, og Matt kigger på den. Det eneste der er, er et billede af en kvinde, og en adresse. Døren åbner, og friheden begynder allerede at smages i hans mund. En opgave!

*

Det ville have været at rart at vide at adressen er et shopping center, tænker Matt, og knurre som et dyr.

Hvorfor?

Ordet dukker op, en fremmed tanke, som Matt ikke har tænkt i lang tid. Han slår ordet væk, som en flue man smækker.

Hvilken en er slikkepinden? Spørger han sig selv.

Før han var taget af sted ud på opgaven, kom Manden. Han havde haft rynker, årene havde tæret på ham. Men stadig havde han kræfter nok til se til sit våben.

Matt får øje på slikkepinden, og smiler. Han går i et stykke tid efter hende, venter på et øjeblik hun er alene. endelig sætter hun kursen mod toilettet. Han går med hende ind, uden at hun opdager det. Han venter, indtil hun kommer ud fra båsen, og skal til at vaske hænder.

Han går ikke hen mod hende, bliver bare stående. Kvinden skal til at skrige, men hun kan ikke. Anger, viser hendes øjne, og brandmærker kommer op igennem hele hendes krop. Hun begynder at hoste, som om røg er ved at kvæle hende. Så kolapser hun.

Matt gør mine til at gå ud, da han mærker noget. Et ord.

Hvorfor?

Han får det mærkeligt. Han stønner, og læner hånden op mod væggen. 

Jeg må ud herfra 

Han styrter ud af toilettet, og havner midt ude i det store center. Mennesker passere forbi ham, alt for mange mennesker. En far kommer gående med sin lille pige, som i hånden holder en rød og lyserød slikkepind. 

Jeg må ud, ordet gentager sig i hans hjerne.

"Det var godt" siger en kvinde stemme, og Matt stivner.

Godt

Hvorfor?

Alle menneskerne, alle slikkepindende. Han lukker øjne, og idet han åbner dem, lyder skrig over hele centeret. Nogle stønner, andre skriger af fulde drøn, alle af smerte. Menneskerne, slikkepindene, falder sammen. Ingen rør sig, blod flyder overalt. 

Hvorfor?

Matt styrter væk, løber op, op, op, helt op til taget af bygningen. Han står på kanten, kigger ned. Flere mennesker har samlet sig omkring centeret, nogle står og skriger uhjælpsomt, andre snakker hektisk i mobil, og nogen står bare og stirre med åben mund. 

Hvorfor gør jeg dette?

Hvorfor fortjener de at dø?

Hvorfor føler jeg aldrig glæde mere?

Hvorfor kan jeg pludselig føle nu?

Hvorfor er det første ord der kommer ind i mit sind, skyldig?

Hvorfor fortjener jeg at leve, når de ikke gør det?

Han kigger ned. Manden har gjort ham til den han er, men det er stadig ham der har dræbt. Ham der skal dø.

"Hjælp!" Skriger han, og nogle mennesker kigger op på ham, og skriger i kor sammen med ham, da han kaster sig ud fra den 30 meter høje bygning...

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...