de dage jeg aldrig glemmer

Da jeg har lidt svært ved at beskrive hvad historien handler om, (ud over at en dreng bliver kidnapped), bliver i nok nød til at læse den for at finde ud af det :-) PS. Dette er en stil jeg har skrevet til dansk PPS. jeg vil virkelig gerne høre hvad i synes om min historie, også selvom i synes at det er en lorte historie, så skriv endelig en kommentar :-)

2Likes
0Kommentarer
242Visninger
AA

3. dag 2

Det var blevet morgen, og man kunne svagt ane sol lyset igennem det avis tildækkede vindue. Da gik det op for mig, hvad der var sket dagen forinden. Jeg kiggede ned ad mig selv og opdagede, at mine hænder og fødder var bundet til sengen. En af mændene kom gående ind ad døren og begyndte at binde rebene op. Han sagde ingenting, men jeg genkendte ham straks, som manden der skar mig ned fra loftet i går. Da han var færdig, bandt han hurtigt et reb om mine håndled og førte mig hen til jernringen, hvor den anden mand stod. Den højeste af de to mænd trak en pistol op af lommen og sigtede på mig. "Danni, bind rebene af ham" sagde han kommanderende, og Danni fulgte ordrene. Lidt efter stod jeg og gned mine håndled. De reb var så grove, at mine håndled var fulde af rifter. "Smid blusen" sagde ham den høje, som vist nok hed Mike. Så dum som jeg nu var, tøvede jeg. "Når jeg siger, at du skal smide blusen, så smider du blusen, forstået?" sagde han og stak pistolen op under min hage. Da jeg endnu en gang tøvede, fik jeg et slag i maven. Jeg faldt sammen på gulvet, men prøvede med det samme på at rejse mig op. Lige da jeg havde kæmpet mig op at stå, fik jeg endnu et slag i maven efterfulgt af et slag i nakken med pistolskæftet. "Bliv nede på knæ" sagde Mike og smilte hånligt. "Smid så blusen!!!" råbte han. Før slagene i min mave og i min nakke havde den eneste tanke i mit hoved været, at jeg ikke måtte gøre som de sagde. De ville tro jeg var svag. Nu var jeg dog kommet på andre tanker. Med hvide prikker, fra slaget med pistolenskæftet, dansende for mine øjne, trak jeg stille min hvide v-neck over hovedet og smed den ved min side. "God dreng" hviskede Danni med hovedet så tæt på mit ansigt, at jeg kunne lugte hvad han havde fået til morgenmad. Danni gik hen til et stort skab, der stod henne i hjørnet. Skabet var et billigt jern skab, som jeg, pga. dødningehovederne på skabslågerne, gik ud fra, der var kemikalier i. Men der tog jeg gruelig fejl. Ud fra skabet trak Danni en pisk. Ikke bare en lille pisk men en rigtig Indiana-Jones agtig pisk. Den var rullet sammen, men Danni fik hurtigt rullet den ud. Han gik med tunge, larmende skridt hen imod mig. Mike trådte et par skridt tilbage og med god grund. Efter at have betragtet pisken i et par sekunder, lod Danni pisken svirpe demonstrativt ud i luften. Mike trådte frem igen, nu med en kraftig jern kæde i hænderne. Den var godt rusten og matchede fint ringen i loftet. Mike viklede kæden om mine håndled og satte til sidst kæden fast i ringen med en stor karabinhage. Som jeg hang der i mine arme, kunne jeg kun lige sidde på mine knæer. Mike havde lagt pistolen fra sig og stod nu bare og betragtede mig. På Mike's signal svingede Danni pisken igen. Denne gang nøjedes han ikke med bare at svirpe ud i luften. Et skrig forlod mine læber, da pisken smældede mod min bare ryg. Jeg kunne mærke en tynd stribe blod rende ned mod min buksekant. En lille tåre undslap min øjenkrog og trillede ned ad min kind, uden at efterlade andet end en våd stribe i mit halv beskidte ansigt. Fire piskeslag fulgte, og den tynde blod stribe på min ryg fra før var ikke længere den eneste. 

 

 

Wauwder kom et langt kapitel!!! Hvad synes i intil videre? Komenter gerne :-) 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...